Saturday, November 28, 2009

Drama i teologiske kredse

I ly af kommunevalget sker der ting og sager ude i det danske land.
Muligvis gerninger og handlinger som vil opbryde samfundsorden og efterlade nationen i opbrud, sønderskudt og i islamisternes vold!

Eller noget.

Man har i hver fald et sted besluttet at flytte den tid folkekirken har til at foretage deres konfirmationsundervisning fra morgentimerne til eftermiddagen.
"i Lyngby-Taarbæk Kommune vil et flertal i kommunalbestyrelsen efter ønske fra ni skoler flytte forberedelsen fra morgentimerne til de sene eftermiddagstimer".

Visse steder planlægger man at gå endnu videre:
Skoler og forældre til elever i blandt andet Køge Kommune og Furesø Kommune ønsker at fjerne konfirmationsforberedelsen fra skoleskemaet.

Alene tanken om at flytte konfirmationsforberedelsen til eftermiddagen har vakt oprør i kirkelige kredse.
"Hvis børnene skal vælge mellem konfirmationsundervisning og andre fritidsaktiviteter, så vil der sandsynligvis være færre, der vælger at gå til konfirmation, siger Mette Enevold, sognepræst i Lundtofte Kirke i Lyngby.
Politikerne har ikke forståelse for, hvad de faktisk er med til at ødelægge, og hvilke konsekvenser det får, nemlig at den gode forankring mellem kirke og samfund ryger ud, siger hun."

Ja, det er hårde tider.
Hendes synspunkt deles af lektor i praktisk teologi (Sic!) Hans Raun Iversen:
"Der er ingen tvivl om, at det peger i retning af en adskillelse af kirke og stat."

Med en klædelig fasthed bliver beslutningen forsvaret af både skolen og den politiske ledelse:
"hvorfor skal noget, der ikke vedrører alle, og som ikke er lovpligtigt, være en del af skemaet? Det kunne i givet fald lige så godt være alle mulige andre aktiviteter", siger Anders Westergaard, bestyrelsesformand ved Fuglsanggårdsskolen."

"Jeg er af den principielle holdning, at hvis man vil konfirmeres, kan man også gøre det om eftermiddagen" siger Lyngby-Taarbæks viceborgmester, Simon Pihl Sørensen.

Gode faste holdninger, klart fremført. Hvem skulle tro at Lyngby-Taarbæk skulle være en first-mover i kampen for den sekulære dagsorden?

Den slags tager man ikke let på hos Kristelig dagblads lederskriben.
For nu at sige det meget mildt.
"Sagen fra Lyngby-Taarbæk er i sig selv lille, men som eksempel på, hvordan det danske samfund i stigende grad sekulariseres, verdsliggøres, er sagen skræmmende.
Lokalpolitikerne er med deres beslutning og helt perspektivløse argumentation med til at løsne det sidste bånd mellem skole og kirke og dermed fremme en adskillelse af både folk og kirke og stat og kirke. Den adskillelse vil på den ene side efterlade staten uden tæt forbindelse til nogle af de vigtigste strømførende lag, der har formet dansk kultur og samfund, og på den anden side risikerer adskillelsen at marginalisere folkekirken endnu mere og gøre det at tro til noget særpræget og suspekt."

Det er en noget voldsom reaktion på at der flyttes nogle timer. Man tør slet ikke tænke på hvilken reaktion lederskribenten ville få, hvis nu f.eks. adskillelsen mellem kirke og stat blev gennemført.
Man har åbenbart heller ikke den store tiltro til sit eget produkt, hvis man ikke mener at forkyndelsen af evangeliet ikke kan slå tillokkelsen fra fritidsjobs og sport.

Da jeg selv gik til konfirmationsforberedelse var det faktisk også om eftermiddagen.
Jeg er naturligvis også vokset til og blevet en forhærdet ateist.

Jeg tvivler på at hvis nu konfirmationsforberedelsen havde været placeret om formiddagen, så var jeg vokset op og blevet en gudfrygtig mand.
Jeg finder det rimeligt usandsynligt.

Hvornår mon det går op for den danske folkekirke at de bliver nødt at forstå at kristendommen ikke mere er det naturlige, at den danske folkekirkekristendom er, bliver nødt til at være et tilbud mellem mange andre tilbud?
At alle de særrettigheder de har haft langsomt, men sikker vil forsvinde?
At folkekirken ikke er et serviceorgan for folkekirkens særlige brand af kristendom?

Det er hårdt når tingene ændre sig, når man ikke bare har den position i samfundet man har været vant til.
Det må man lære at leve med.

Så kan man måske begynde at glæde sig over at de menneske som rent faktisk kommer i kirken har en reel interesse i det produkt der bliver tilbudt, og ikke en flok ligeglade konfirmander der komme for at få et kryds i bogen, så de kan holde deres ganske gudløse fest.

Monday, November 23, 2009

Jeg har for eksempel ikke netbank

Til alt held ønsker Jon Stephensen ikke at forsætte sit fremtidige politiske virke (som medlem af et eller andet parti) indenfor det økonomiske område.

Den detroniserede teaterdirektør bedyrer overfor Ekstra Bladet at han slet ikke havde opdaget at ca. 170.000 kr han havde fået i royalties for at have stået for scenografien til "Elsk mig i nat" var kommet ind på hans konto.

Hans forsvar er nærmest rørende:
"Jamen, jeg gjorde det jo ikke for pengenes skyld. Og jeg opdagede faktisk slet ikke, at de var gået ind på min konto. Jeg holder ikke så meget øje med den slags. Jeg har for eksempel ikke netbank."

Hvor må de være skønt at være en af disse frie kunstersjæle uden nogen form for interesse for de materielle sider af tilværelsen.

Personligt er det sådan, at i de ganske få tilfælde hvor jeg har noget B-indkomst, så får jeg fra den virksomhed som jeg optjener indkomst fra, tilsendt en lønseddel i forbindelse med udbetaling af honorar.
Nu kan dette tilfælde nok næppe sammenlignes direkte, men jeg finder der svært at tro at Jon Stephensen ikke har fået en eller anden form for skriftlig meddelelse i forbindelse med udbetalingen af 170.000 kr.
Jon Stephensen skal jo også føre selvangivelse.
Så skal man jo have styr på sine indtægter.

Sagens substans er rørende enkelt. Jon Stephensen har arbejdet og modtaget fra en anden virksomhed, selv om hans kontrakt med Gasværket tydeligt siger at det må han ikke.
Der er ikke noget at rafle om, selv om han forsøger:

"Jeg lavede på opfordring af Jesper Winge Leisner fra The One and Only et forlag til scenografien. Det syntes jeg selv var genialt, for så sparede Gasværket nogle penge til en scenograf. Han gav mig én procent af overskuddet fra forestillingen som vederlag. Så der er jo ingen, der har tabt penge på det her."

Den scenograf som ellers skulle have haft arbejdet, må jo nok syntes at han har tabt penge på den sag.
Og hvis Gasværket havde en mand med kompetance og tiden til at lave scenografien så var det vel fint nok, men savner Gasværket så ikke den ene procent af overskuddet fra forestillingen?
Eller hvordan nu aftalen mellem "The One and Only" nu er sat sammen. I hver fald skulle Gasværket åbenbart betale for en scenograf og jeg kan da ikke tro andet end at det er de også kommet til.

Og hvis vi så antager, for argumentets skyld, at Jon Stephensen sparede Gasværket penge ved deres opførelse af "Elsk mig i nat", så er det svært at se hvordan Gasværket har sparet penge ved "The One and Only"s opførelser i andre teater, som Jon Stephensen også modtager royalties fra.

Det er næsten en skam at Ny alliance er blevet nedlagt.
Stephensen var ellers en oplagt kandidat.

Saturday, November 21, 2009

Hvorfor dog ikke Enhedslisten?

Er det et overfladisk eller et realistisk syn på politik man holder sig i den øverste kulturelle elite?

Gasværkets fyret teaterchef, Jon Stephensen syntes han har noget at tilbyde befolkningen.

"Jeg har en god platform for at gå ind i politik - især kulturpolitik."

Og det er jo skønt at man sådan efter en nedtur med det samme er klar til nye projekter. Og det betyder skam ikke det store hvilket parti Jon skal spille for.

"Hvis jeg kan finde et parti, der gerne have mig, kunne jeg godt finde på at stille op til Folketinget. Det er det, jeg synes, kunne være allermest spændende lige nu«, siger Jon Stephensen."

Men det betyder dog ikke at Jon er uden principper, han er nærmest fuld af dem.

"Så hvis enten Socialdemokraterne, SF eller de radikale vil snakke med mig, kunne det være spændende«, siger han.
Det er ikke så afgørende, hvilket af de tre partier det bliver, men han afviser partierne på højrefløjen."

Man må spørge sig selv om hvad Enhedslisten har gjort for at Jon Stephensen ikke vil stille op for dem?

Jon håber dog stadig at blive genansat på Gasværket.

Det ville dog næsten være en skam hvis landet skulle gå glip af så stort et politisk talent, så skal vi i ikke allesammen håbe på at fyringen står ved magt?

Monday, November 16, 2009

På valg safarie II

Kender de det?

Lige meget hvor man gør sig umage, så er der altid een som lige er lidt bedre og lige meget hvor meget man lader slå til, hvor doven og dorsk man tvinger sig selv til at være, så er der også altid een som lige kan gøre det lidt værre.

Sådan må det være for alle de partier som ikke er Dansk Folkeparti.


Kik nærmere på denne plakat.
Danske Folkepartis repræsentant er kaptajn på skibet.
Se på kaptajnen.
Ser han tryg ud ved den kurs han fører?
Se på hans besætning.
Virker de trygge ved skibets fremfærd?

Spørgsmålene hænger i luften.

På valg safarie

Jeg er en hund efter valgplakater. Det er måske næsten det bedste ved et valg.
Jeg går naturligvis mest efter de mere sjældne, men valgplakater fra de mere mainstream partier kan også overraske.
Det er dog ikke tilfælde her. Solid klassisk konservativ plakat. Bemærk det klassiske Hitler-overskæg, som ikke er malet, men derimod består af et stykke sort tape, som en "aktivist" nøjsommelig har forberedt hjemmefra, for at klister på samtlige konservative valgplakater i området.
Grundigt arbejde.

I den triste ende hører også den socialdemokratiske valgplakat.
Nu også med medlemmer af anden etnisk oprindelse.
De radikale har valgt et mere "friskt" layout.
Jeg ved ikke om jeg er den eneste som syntes at neongrøn og sort/hvid måske ikke nødvendigvis passer fantastisk godt sammen?
"Mere København" - der er sjovt nok ikke nogle andre partier som stiller op under sloganet "Mindre København" eller "Vi har det København vi skal bruge - hverken mere eller mindre".
Det var mig forøvrigt umuligt at finde en Claus Bondam valgplakat, sjovt nok.

Til et valg i København hører også de mere alternative, sjældne partier.
F.eks.
Det er demokrati, det er fællesskab, hvad vil man mere?
Der er nok mange som ønskede at de havde fundet på det navn.

Højt oppe finder vi:
Tom Gillesberg - Økonomisk kollaps - trussel eller løfte?

En klassiker i den københavnske valgkamp:
"Stem på John Erik Wagner - det gavner".
Måske tanken om håndvåben i det offentlige rum ikke lige er hvad København har brug for lige i den nuværende situation?

Spild din stemme.

En ægte sjældenhed.
Dem ser man ikke mange af.

Den glade partihopper.
Altid i godt humør. Dejligt at se.

Af de plakater jeg har set er der to som kvalitetsmæssigt skiller sig ud.
Den ene er Frank Jensen.
50´ernes glade solgrynsdreng. Jeg syntes det er godt lavet. Jeg syntes det holder.

Den anden er Leslie Arentoft fra Venstre.
Andy Warhol inspireret. Jeg syntes det er i orden.

Så er det bare at finde ud af hvem man skal stemme på.

Wednesday, November 11, 2009

Kyniske ugerning gjort forbudt

Nu skulle det så være helt sikkert at nydelsen af vandpibetobak bliver forbudt.

Sundhedsministeren lader forstå at han vil forbyde tobakken (Politiken online). Sundhedsministeren udtaler:

"Det er en rigtig dårlig idé med den søde vanedannende tobak i vandpiber (til forskel fra den usøde ikke-vanedannende tobak i cigaretter må man forstå - min kommentar) . Det er bekymrende, at den er blevet så populær blandt unge, og derfor er jeg ved at undersøge, hvordan vi kan gennemføre et forbud i Danmark"

Det er et perfekt populistisk forslag.
Man rammer unge mennesker som ikke har stemmeret (eller indvandre fra mellemøsten som så må undvære deres kulturelle nydelsesmiddel. Så kan de lære det.).
Man genere ikke industrien eller detailhandlen eftersom salget af vandpibetobak er meget begrænset.
Man signalere handlekraft.
Man signalere det brede tværpolitiske samarbejde.
Man kan klappe sig selv på skulderen næste gang man skal mødes i sundhedsudvalget og når kræftens bekæmpelse næste gang invitere på frokost kan man få lidt meget tiltrængt ros.

Især må det glæde selvgodhedens parti, det samarbejdende folkestyres trofaste støtter, moralens vogtere, det Radikale venstre (i samarbejde med SF) som allerede i oktober affyrede denne svada imod vandpibetobakken (sliktobak) som jeg citere i dens helhed:

"Sliktobak gør vore børn til rygere
Af KARL H. BORNHØFT OG LONE DYBKJÆR MF (SF), ORDFØRER FOR FOLKESUNDHED OG MF (R), SUNDHEDSORDFØRER , 21-okt-2009 08:10
Politiken | Kultur | Side 9
De radikale og SF kræver, at der øjeblikkeligt sættes en stopper for den kyniske ugerning, der kan gøre børn og unge afhængige af tobak - som i sidste ende kan koste børnene deres liv og helbred.
Hver måned dør der mere end 1.000 mennedetsker i Danmark af rygning, svarende til næsten en fjerdedel af alle dødsfald. Tobaksindustrien må være blottet for enhver skygge af moral og samvittighed, når de kan få sig selv til at producere sliktobak til børn!
Og det er både tankevækkende og besynderligt, at sundhedsministeren bliver ved med at ignorere dette stigende problem. "


Til alt held er sundhedsministeren så holdt op med at ignorere dette stigende problem.
Og godt det samme - kyniske ugerninger bør være forbudt, ved lov hvis intet andet hjælper.

Monday, November 9, 2009

Hvad hjertet er fuld af

løber munden over med.

Måske er det som er sket for Preben Rudiengaard (V) som til Berlingske udtaler:
"Jeg vil ikke have, at vi importerer noget fra Mellemøsten, som indeholder stoffer, som kan gøre unge mennesker afhængige"

Og nej, det lyder da ikke så rart. Det kan jeg ikke tro at der er nogle mennesker som ønsker.
Hvilken stoffer er det så vi skal undgå at importerer fra Mellemøsten, hash, opium, LSD?

Nej, det er tobak til vandpiber, vandpibetobak, den særlige tobak man bruger til at ryge i sin vandpibe.

Grunden til denne nidkærhed er en, endnu ikke offentliggjort, undersøgelse fra Kræftens bekæmpelse som siger at danske unge mennesker som ryger vandpibe har en
"næsten tre gange så stor risiko for at blive cigaretrygere som dem, der holder sig fra sliktobakken i vandpiben".

Det er jo noget værre noget.

Kampen imod vandpibetobakken, "Skiktobak" som Kræftens bekæmpelse meget dygtigt har omdøbt den til, har kørt over et års tid nu. Jeg har tidligere skrevet om sagen, og det kan læses her og her.

Kræftens bekæmpelse har også offentliggjort en hjemmeside "Drop sliktobak.nu" hvor bandet "Sukkerchok" står som blikfang for de unge mennesker.
Der er således sat alle sejl til for at få forbudt den grimme tobak, og ikke alene Venstre, men samtlige partier, på nær Konservative (det skal nok komme) og Liberal alliance støtter et forbud eller begrænsning i indholdet af tilsætningsstoffer i vandpibetobak.

"Tobakken bliver så at sige snydt i de unge, fordi røgen er så sød og fuld af vanedannende tilsætningsstoffer. Det er dybt usympatisk og skal stoppes snarest muligt, mener forebyggelsesordfører [sic] i SF Karl Bornhøft til 24timer"

Ja, man er jo ikke bange for de store ord i det parti.

Mac Baren som sælger hovedparten af vandpibetobakken i Danmark (den del med banderole) kan ellers melde om at der "sælges forsvindende lidt vandpibetobak i Danmark - et par procent i forhold til traditionel pibetobak, og salget er for nedadgående"

Dette skyldes b.la. de strenge rygeregler som gør at man stort set ikke kan ryge på cafeer, og da vandpiberygning i høj grad er en social begivenhed, en hyggestund med venner til forskel fra cigarrettens ensomme nydelse, rammer vandpiberygningen meget hårdt.
Og så er nyhedens interesse aftaget.

Altså et i forvejen meget begrænset problem, som tilmed er aftagende (delvis pga. et andet forbud).
Perfekt til en rask omgang symbolpolitik.

Måske der var nogle som skulle fortælle Preben Rudiengaard og de andre raske riddere af den ulidelige selvgodheds orden at det primære gateway drug til tobaksrygning er tobak!
Især i form af hvide papirsruller med tobak og en voldsom horde af tilsætningsstoffer, som går under navnet, cigarretter!

Det var nok her man skulle sætte ind hvis det skal batte noget.
Det vil man så ikke, sært nok når man har så stor en opbakning i folketinget til at forbyde en form for tobaksbrug med den begrundelse at det er afhængighedsskabende.

Men cigaretter kommer naturligvis heller ikke fra mellemøsten.

Monday, November 2, 2009

Masser af god tid i Vatikanstaten

og så kunne man jo ellers smide de trætte gamle ben til rette foran kaminen, sætte Triregnum´en lidt på sned og forberede sig på julens mange gøremål.
Men sådan spille klaveret ikke for Joseph Alois Ratzinger.

Der er ting der skal passer, banbuller der skal sendes af sted, ting der skal advares imod (kondomer, homoseksualitet, Arek Onyszko, den slags) osv.

Den pavelige dagligdag er fuld af gøremål og Benedict XVI er ikke en mand som springer over hvor gærdet er lavest.

Det er således blevet tid til den årlige fordømmelse af Hallowe'en, som man fra den katolske kirke fordømmer som "a pagan celebration of "terror, fear and death".

Og jeg som gik og troede at Halloween var sådan en klam fidus som nogle unger havde fundet på for at tigge slik, mens det i virkeligheden er en megacool heavy metal fest.

Sejt nok.
Så ved man det il næste år.

Tak Joseph