Drama i teologiske kredse

I ly af kommunevalget sker der ting og sager ude i det danske land.
Muligvis gerninger og handlinger som vil opbryde samfundsorden og efterlade nationen i opbrud, sønderskudt og i islamisternes vold!

Eller noget.

Man har i hver fald et sted besluttet at flytte den tid folkekirken har til at foretage deres konfirmationsundervisning fra morgentimerne til eftermiddagen.
"i Lyngby-Taarbæk Kommune vil et flertal i kommunalbestyrelsen efter ønske fra ni skoler flytte forberedelsen fra morgentimerne til de sene eftermiddagstimer".

Visse steder planlægger man at gå endnu videre:
Skoler og forældre til elever i blandt andet Køge Kommune og Furesø Kommune ønsker at fjerne konfirmationsforberedelsen fra skoleskemaet.

Alene tanken om at flytte konfirmationsforberedelsen til eftermiddagen har vakt oprør i kirkelige kredse.
"Hvis børnene skal vælge mellem konfirmationsundervisning og andre fritidsaktiviteter, så vil der sandsynligvis være færre, der vælger at gå til konfirmation, siger Mette Enevold, sognepræst i Lundtofte Kirke i Lyngby.
Politikerne har ikke forståelse for, hvad de faktisk er med til at ødelægge, og hvilke konsekvenser det får, nemlig at den gode forankring mellem kirke og samfund ryger ud, siger hun."

Ja, det er hårde tider.
Hendes synspunkt deles af lektor i praktisk teologi (Sic!) Hans Raun Iversen:
"Der er ingen tvivl om, at det peger i retning af en adskillelse af kirke og stat."

Med en klædelig fasthed bliver beslutningen forsvaret af både skolen og den politiske ledelse:
"hvorfor skal noget, der ikke vedrører alle, og som ikke er lovpligtigt, være en del af skemaet? Det kunne i givet fald lige så godt være alle mulige andre aktiviteter", siger Anders Westergaard, bestyrelsesformand ved Fuglsanggårdsskolen."

"Jeg er af den principielle holdning, at hvis man vil konfirmeres, kan man også gøre det om eftermiddagen" siger Lyngby-Taarbæks viceborgmester, Simon Pihl Sørensen.

Gode faste holdninger, klart fremført. Hvem skulle tro at Lyngby-Taarbæk skulle være en first-mover i kampen for den sekulære dagsorden?

Den slags tager man ikke let på hos Kristelig dagblads lederskriben.
For nu at sige det meget mildt.
"Sagen fra Lyngby-Taarbæk er i sig selv lille, men som eksempel på, hvordan det danske samfund i stigende grad sekulariseres, verdsliggøres, er sagen skræmmende.
Lokalpolitikerne er med deres beslutning og helt perspektivløse argumentation med til at løsne det sidste bånd mellem skole og kirke og dermed fremme en adskillelse af både folk og kirke og stat og kirke. Den adskillelse vil på den ene side efterlade staten uden tæt forbindelse til nogle af de vigtigste strømførende lag, der har formet dansk kultur og samfund, og på den anden side risikerer adskillelsen at marginalisere folkekirken endnu mere og gøre det at tro til noget særpræget og suspekt."

Det er en noget voldsom reaktion på at der flyttes nogle timer. Man tør slet ikke tænke på hvilken reaktion lederskribenten ville få, hvis nu f.eks. adskillelsen mellem kirke og stat blev gennemført.
Man har åbenbart heller ikke den store tiltro til sit eget produkt, hvis man ikke mener at forkyndelsen af evangeliet ikke kan slå tillokkelsen fra fritidsjobs og sport.

Da jeg selv gik til konfirmationsforberedelse var det faktisk også om eftermiddagen.
Jeg er naturligvis også vokset til og blevet en forhærdet ateist.

Jeg tvivler på at hvis nu konfirmationsforberedelsen havde været placeret om formiddagen, så var jeg vokset op og blevet en gudfrygtig mand.
Jeg finder det rimeligt usandsynligt.

Hvornår mon det går op for den danske folkekirke at de bliver nødt at forstå at kristendommen ikke mere er det naturlige, at den danske folkekirkekristendom er, bliver nødt til at være et tilbud mellem mange andre tilbud?
At alle de særrettigheder de har haft langsomt, men sikker vil forsvinde?
At folkekirken ikke er et serviceorgan for folkekirkens særlige brand af kristendom?

Det er hårdt når tingene ændre sig, når man ikke bare har den position i samfundet man har været vant til.
Det må man lære at leve med.

Så kan man måske begynde at glæde sig over at de menneske som rent faktisk kommer i kirken har en reel interesse i det produkt der bliver tilbudt, og ikke en flok ligeglade konfirmander der komme for at få et kryds i bogen, så de kan holde deres ganske gudløse fest.