Thursday, October 20, 2016

Shells at the Sea

Shells at the Sea, HolbækEko Prawoto, kunstner fra noget så eksotisk som Indonesien.

Installation opstillet i forbindelse med Images 2016 - An Age of Our Own Making på "stranden" ved Holbæk by. 

Det mest fantastiske, bortset fra stupturen i sig selv, er at den endnu ikke er overtegnet, pisset i stykker eller bare brændt af.





Indonesien optræder ikke ofte i populærkulturen.
Jeg kan umiddelbart kun komme på en Tom Waits sang - what's he building, om en mærkelig mand der laver noget i sit hus sent om natten og det er nok ikke julegaver til børnene der arbejdes på.
Og det faktum at "And he used to have a consulting business in Indonesia..." gør ham ikke mindre mistænkelig.
Måske det er ham som sælger bambus til kunstnere.
Så er spørgsmålet bare hvad det ret faktisk er de bygger.

Sunday, August 14, 2016

Sunday, June 5, 2016

Kunst må der til

Det er godt for dem.

Julie Djikey, congolesiske performancekunstner laver i sagens natur ting som ikke kan sættes i ramme og hænges op på vægen.
En fantastisk oplevelse var det at se hende i Holbæk som en del af Images 16.
Ja, det er i dag mere end en måned siden, men oplevelsen skulle fordøjes - skulle sætte sig.
Hendes øvelse er at vandre gennem (i dette tilfælde Holbæk) byen iført spildolie, svømmebriller og en bh lavet af konservesdåser.
Foran sig skubber hun en lille bil lavet af blik.
Den gik forøvrigt i stykker under hendes performance i Holbæk, men det ødelagde ikke rigtigt noget af oplevelsen.

Ikke meget variation ville man måske sige, men Mark Knofler spiller guitar, Iron Maider spiller heavy,  og det er der jo ikke nogle som beklager sig over.
Ja, det skulle sikkert sige noget om forbrugersamfundet og sådan noget, men derfor kan man jo godt nyde det.

Helt bestemt højdepunktet i de kunstbegivenheder som ramte Holbæk i forbindelse med Images 16.
Der blev også lavet flere blivende værker, dem kikkes der på senere.


Tuesday, April 19, 2016

Bare det ligner eller noget ....

Til kunstmesse / Art Nordic i Øsknehallen.

Efter at have studeret hvad der kommer på museum, er det sjovt at dykke ned i det som enten er niveauet under eller er boblere til de hellige haller.

Et helt igennem kommercielt (og det er jo skønt) projekt for gallerier og privatpraktiserende kunstnere.
Enkelt eksempler på hvad jeg har fundet ekstraordinært på en eller anden måde, mest ekstraordinært på den ikke så gode måde, må jeg indrømme.

Armensk / russisk skal der jo også være plads til.


  En lidt anden æstetik end man er vant til, med mindre man stadig har sine velour fotostater fra 70 erne hængt op.

Popkunst kan man jo hurtig lave og blive lidt træt af, men Fantomet kan jeg godt lide.
Vist fransk

Cubansk kunst så vidt jeg husker.

Fint humør og billig vin.

Et produkt hvis salgspotentiale jeg ikke personligt ser - man kunne vist også få en Bob Dylan, hvis behovet mere var til det.

Faktisk et dejligt billede syntes jeg. Flodheste er altid dejlige.

Igen en ven fra tegneseriens verden. Det var naturligvis solgt.
Innovative samarbejde mellem kunsten og bedemanden.
Det er vist i Ghana man kender traditionen med meget udsmykket kister og det er jo dejligt at vi også kan tage den skik til os.
Noget mere opfindsomt syntes jeg nok man har set at de er i Ghana, men det kan være at man lige skal have det ind under neglene heroppe nordpå.

Overordnet vil jeg sige at jeg var glad for at jeg havde fået indgangen gratis - 100 kr. som det ville koste at betale indgangen var noget peberet, for nu at sige det mildt.

Wednesday, March 23, 2016

i kunstens tjeneste, Asnæs


Ja, de har et kunstmuseum i Asnæs.
Man spørger måske sig selv hvorfor?
Og det er svært præcis at svare på.
Man må nok erkende at det er lidt til middelmådige side.
Fokus er på malere med lokal tilknytning.


Ikke alt var naturligvis ligegyldigt.
Teodor Philipsen - den store komaler havde lavet dette fine sæt af to billeder med samme motiv.
Det interessante var at han på den ene billede ligesom havde zoomet lidt ind og ladet 10 minutter gå.

Dette billede hvor jeg lige har glemt navnet på kunstneren, fandt jeg også rigtig godt.
Det var en kvindelig kunstner og et billede af hendes datter og barnebarn.
Godt, men lavet 20 år efter den stil var forladt.

Arne Haugen Sørensen havde en særudstilling og hvis man skal have en grund til at gå på kunstmuseum i Asnæs, så er det nok den.
Fut i fejemøget og kulør på drengen.


Holder det, giver det et særligt udtryk at være kunstner og have en tilknytning til Odsherred?
Det må man nok erkende at det gør det ikke.
Se det hvis der er en god særudstilling og ellers skal man godt nok kede sig helt eventyrligt.
Flink og rar betjening - vi var så også de eneste gæster, men det bliver tommelfingeren ned.

En morsom situation.
Arne Haugen Sørensen havde lavet et billed som var for stort til at hænge på vægen.
Men som den rare dame i betjeningen sagde, Vi kører det bare ud til Arne. Han har et hus i Rørvig.

Det lokale næringsliv var i fuld flor.