Saturday, August 12, 2017

Mere kunst og lidt meta

Igen Jozef Jankovič.

Igen lidt hen i den slags vi måske godt kan forstå + et meta billede af en turist der tager et billede mens hendes billede bliver taget af endnu en turist.

Og så bruger hun Nikon!



Sunday, August 6, 2017

Så er der politisk kunst

Flere indtryk fra udstillingstedet Danubiana i Slovakiet.
Af kunstneren Jozef Jankovič.
Det er en stor mand indenfor Slovensk kunst og tilmed så kendt at han har udstillet på Tate

Han havde nogle problemer med at få lov til at udøve sin kunst under kommunismen, hvis der er nogle tilbage som kan huske den


Et lidt for tungt symbolsk værk til min smag, men nogle gange skal den slags bare ud.


Lidt mere lyst og legende i sin tunge østeuropæiske stil. De har det ikke nemt, det er til at forstå - men der er lyspunkter, trods alt.

Monday, July 31, 2017

Hundedage

Flere indtryk fra udstillingstedet Danubiana i Slovakiet.

Faktisk nok mit ynglingsværk fra stedet.




Elegant og dragende i formen, men uhyggeligt og fremmed.

Af kunstneren Oto Bachorik, Slovakiet.
Ham havde jeg heller aldrig hørt om, men det er så min fejl.

Saturday, July 29, 2017

Stiv pik og håret tilbage - eller sporten og kunsten

Også mennesker fra den sjællandske muld kommer lidt ud fra tid til anden.
Således besøgte jeg Slovakiet i min ferie og udstillingstedet Danubiana.

Hvis man ikke kender det skal jeg ikke ligge dem det til last - det gjorde jeg heller ikke selv.
Man kan forstiller sig louisiana, bare endnu mere højborgerligt, for at finde niveauet.

Der var meget udmærket kunst, hvoraf det meste var ukendt for deres ydmyge udsende medarbejder  - man kan tænke sig den Slovakiske Richard Mortensen, Per Kirkeby osv.

De havde også et par ting som havde sporten som tema.
Sport og kunst går fint hånd i hånd, allerede fra de gamle grækere tid som man siger, og der var også et par skulptur af den lokale kunstner - Svetozar Ilavsky  




Lidt uopfindsom hedder værkerne Løber og golfspiller.
Måske hvis man ikke lige havde fanget pointen. 

Lidt mere spas er der i samarbejdet mellem Martina Navratilova (min ynglings kvindelig tennisspiller - min mandlige favorit var naturligvis Ivan Lenel) og kunstneren Juraj Kralik.
I samarbejde har de skabt en del værker.

Dette værk i hyldest (må man formode) til Roland Garros.


   
Titel - RG 055.

Kort om ikke andet.

Morsomt nok så består et deres andre værker i at Fru Navratilova skylde bolde dyppet i maling op på læreder.

For os med børn kan man ikke undgå at tænke på Mimbo Jimbo laver kunst af Strid.
En del af Mimbo´s værk består af at han skyder tennisbolde op på lærredet - til alt held beslutter han at det ikke er vildt nok og fylder en kanon med maling som han brager op på maleriet.

Nok et klogt valg - Mimbo Jimbo kommer trods alt på MOMA.

Mere kunst fra Slovakiet og flere strøtanker senere.    

Friday, May 26, 2017

Kunst i det offentlige rum eller "Kan du fatte det, Marianne!"

Det er herligt med kunst.
Det er herligt med ting man kan forstå.

Er det herligt med kunst man kan forstå?

Måske ikke.

Holbæk city har fået et kunstværk smidt ud på den lokale handelsgade.
Fundamentalisme af Jens Galschiøt.


Det er en gevaldig stor skulptur.
Ordet Fundamentalisme er lavet af kobber, formet som bøger, der så former bogstaverne.
Ganske snild og godt fundet på.

Bogstaverne står på et fundament, hvori der er indbygget en række tv-skærme på dels yder- og indersiden.
Det er muligt at gå ind i skulpturen.

På skærmene optræder en række citater fra biblen, koranen og toraen.
På ydersiden optræder de "lyse" citater fra de religiøse bøger.
På indersiden optræder de "mørke" citater fra de religiøse bøger.

Ja, så tænker man jo - gad vide hvordan den skulptur skal forstås?
Hvad skal jeg lære af den?
Hvad skal jeg tænke, hvilken budskab skal jeg tage med?


 
(Bogstaverne er opbygget af  kopier af henholdsvis bibler, koraner og toraer - ingen sagesløse rigtige religiøse skrifter er kommet til skade ved produktionen - "af respekt for de hellige bøger" - pyha)

Ja, man kan jo godt komme i tvivl.
Men til alt held ilder kunstneren den forudsætningsløse tilskuer til hjælp.

På den, til kunstværket tilkoblet informationstavle bliver værket forklaret så alle kan være med.

Jeg har tilladt mig at løfte lidt af teksten fra projektets hjemmeside - fundamentalism.

"Ideen med skulpturen er at etablere en dialog om, at disse tre religioner både er meget menneskekærlige og meget menneskefjendske. Skulpturen sætter fokus på, at både Toraen, Biblen og Koranen indeholder så mange ‘lyse’ og smukke udsagn, at man kan opbygge et meget smukt, harmonisk og menneskekærligt samfund ud fra alle tre bøger. Modsat indeholder alle bøgerne også så mange menneskefjendske og totalitære udsagn, at man kan opbygge en totalitær stat ud fra hver eneste bog.

Det er samtidig et slags oplysningsprojekt om religionerne, og det er meningen at dialogen kan være med til at nedbryde en masse fordomme. F.eks. kan man, på baggrund af den danske debat, blive forbavset over hvor hård kristendommen er over for kvindekønnet og hvor relativt blid koranen er over for kvinder.

Man kan altså argumentere for, at det ikke er de religiøse skrifter, der er årsagen, men udelukkende hvad side af religionerne de mennesker, der tror på dem, vælger at knytte an til: den ‘mørke’ eller den ‘lyse’ side."

Ja, det radikale venstre - nu som kunst, kunne man sige hvis man var i et lidt ondskabsfuldt humør, så det skal jeg udelade.
Men altså, nu for at køre den med staveplader, så bliver folk tiltrukket af de lyse budskaber på ydersiden, men trukket ind i miden og indfanget af de mørke budskaber.

Det kunne jo så være sjovt hvis det var vendt op således at de mørke budskaber var op ydersiden og folk blev tiltrukket af dem, men fandt frelsen jo dybere de kom ind i religionen.
Men selv Halalhippier ved jo at sådan er verden nok ikke indrettet.

Trods alt.

Thursday, October 20, 2016

Shells at the Sea

Shells at the Sea, HolbækEko Prawoto, kunstner fra noget så eksotisk som Indonesien.

Installation opstillet i forbindelse med Images 2016 - An Age of Our Own Making på "stranden" ved Holbæk by. 

Det mest fantastiske, bortset fra stupturen i sig selv, er at den endnu ikke er overtegnet, pisset i stykker eller bare brændt af.





Indonesien optræder ikke ofte i populærkulturen.
Jeg kan umiddelbart kun komme på en Tom Waits sang - what's he building, om en mærkelig mand der laver noget i sit hus sent om natten og det er nok ikke julegaver til børnene der arbejdes på.
Og det faktum at "And he used to have a consulting business in Indonesia..." gør ham ikke mindre mistænkelig.
Måske det er ham som sælger bambus til kunstnere.
Så er spørgsmålet bare hvad det ret faktisk er de bygger.

Sunday, August 14, 2016