Til alt held ønsker Jon Stephensen ikke at forsætte sit fremtidige politiske virke (som medlem af et eller andet parti) indenfor det økonomiske område.
Den detroniserede teaterdirektør bedyrer overfor Ekstra Bladet at han slet ikke havde opdaget at ca. 170.000 kr han havde fået i royalties for at have stået for scenografien til "Elsk mig i nat" var kommet ind på hans konto.
Hans forsvar er nærmest rørende:
"Jamen, jeg gjorde det jo ikke for pengenes skyld. Og jeg opdagede faktisk slet ikke, at de var gået ind på min konto. Jeg holder ikke så meget øje med den slags. Jeg har for eksempel ikke netbank."
Hvor må de være skønt at være en af disse frie kunstersjæle uden nogen form for interesse for de materielle sider af tilværelsen.
Personligt er det sådan, at i de ganske få tilfælde hvor jeg har noget B-indkomst, så får jeg fra den virksomhed som jeg optjener indkomst fra, tilsendt en lønseddel i forbindelse med udbetaling af honorar.
Nu kan dette tilfælde nok næppe sammenlignes direkte, men jeg finder der svært at tro at Jon Stephensen ikke har fået en eller anden form for skriftlig meddelelse i forbindelse med udbetalingen af 170.000 kr.
Jon Stephensen skal jo også føre selvangivelse.
Så skal man jo have styr på sine indtægter.
Sagens substans er rørende enkelt. Jon Stephensen har arbejdet og modtaget fra en anden virksomhed, selv om hans kontrakt med Gasværket tydeligt siger at det må han ikke.
Der er ikke noget at rafle om, selv om han forsøger:
"Jeg lavede på opfordring af Jesper Winge Leisner fra The One and Only et forlag til scenografien. Det syntes jeg selv var genialt, for så sparede Gasværket nogle penge til en scenograf. Han gav mig én procent af overskuddet fra forestillingen som vederlag. Så der er jo ingen, der har tabt penge på det her."
Den scenograf som ellers skulle have haft arbejdet, må jo nok syntes at han har tabt penge på den sag.
Og hvis Gasværket havde en mand med kompetance og tiden til at lave scenografien så var det vel fint nok, men savner Gasværket så ikke den ene procent af overskuddet fra forestillingen?
Eller hvordan nu aftalen mellem "The One and Only" nu er sat sammen. I hver fald skulle Gasværket åbenbart betale for en scenograf og jeg kan da ikke tro andet end at det er de også kommet til.
Og hvis vi så antager, for argumentets skyld, at Jon Stephensen sparede Gasværket penge ved deres opførelse af "Elsk mig i nat", så er det svært at se hvordan Gasværket har sparet penge ved "The One and Only"s opførelser i andre teater, som Jon Stephensen også modtager royalties fra.
Det er næsten en skam at Ny alliance er blevet nedlagt.
Stephensen var ellers en oplagt kandidat.
No comments:
Post a Comment