Saturday, February 27, 2010

Det kan blive småt for enhver, the end!

Stil et dumt spørgsmål - få et korrekt svar.

Det er vel ikke noget man som sådan er forvent med i statsadministrationen, men i "sagen" (læs mere her) om Lars Lykkes spinddoktors "kontroversielle" skriverier på sin Facebook optræder miraklet.

Som faste læsere vil erindre var det Socialdemokratiets Benny Engelbrecht som førte den politiske renheds fakkel i felten, b.la. med en række tåbelige og unødvendige spørgsmål til ministeren.
Vi har jo ventet med tilbageholdet åndedræt på radaktion på svar.
Mente statsministeren at hans personlige rådgiver ikke havde nogen ytringsfrihed?

§ 20-spørgsmål S 1270 Om udtalelser på Facebook fra statsministerens spindoktor.

"Er statsministeren enig med sin spindoktor i, at »Der er i hvert fald dage, hvor man har følelsen af, at alle partier leger en leg, vi kalder politik. Hvis det hele var alvor og blev taget alvorligt, så ville det være nemmere«, som statsministerens tætteste betroede medarbejder har udtalt på Facebook, og er statsministeren dermed også enig med sin særlige rådgiver i, at Venstre opfatter politik som en leg, jf. Berlingske.dk 17. februar 2010?"

Svar:
"Som jeg har givet udtryk for i min tidligere besvarelse af 6. januar 2010 af spørgsmål nr. S 672 fra samme spørger, vil jeg som udgangspunkt ikke blande mig i, hvad ansatte i Statsministeriet skriver på deres private Facebookprofil. Og jeg finder ikke anledning til at kommentere den pågældende udtalelse."

Puha, det var heldigt.

p.s.
Man burde vel have skrevet et eller andet om Politikens stunt angående et "forlig" med disse flere millioner efterkommere (lol) efter Muhammad, men ærligt taget er det så fjollet at jeg ikke har energien.
Lad mig i derfor for henvise til Bohemian Rhapsody og hans fine indlæg om sagen (Politiken indgår forlig i Muhammed-sag, A missed opportunity). Det er fint og velgemnemtænkt arbejde.

Friday, February 19, 2010

Det kan blive småt for enhver II

Sidst skrev jeg (det er nok en fordel for evt nye læsere at starte der) lidt om den tåbelige sag angående hvad Lars Lykkes personlige politiske rådgiver, Søs Marie Serup havde skrevet på sin Facebook.

Der var det især Socialdemokratiets Benny Engelbrecht som havde fået tilladelse til at finde de højstemte toner frem.
Dagen efter har man så sendt endnu en ridder af den forsultet slavehærs runde bord i felten.
Den bornholmske charmør Jeppe Kofod giver på festligste vis "sagen" endnu et tur rundt i manegen i hans ellers ret kedsommelige blog på Politiken.

Som altid når andet geled af forarget folketingspolitikere skal kommentere en sag er Jeppe ikke bange for at give den en ekstra spand kul.

"Imidlertid var min overraskelse stor, da statsministerens spindoktor endnu engang sprang ud som politiker ved at udtale sig på facebook (som åbenbart er mere eller mindre offentlig tilgængelig)"

Her vil den opmærksomme læser bemærke at de eneste kilder Socialdemokraterne nævner i deres skriftlige spørgsmål til ministeren er en artikel i Berlingske tidende og en artikel i Politiken (Er statsministeren enig med sin spindoktor i at bla bla bla jf. Berlingske.dk 17. februar 2010?)

Søs Marie Serups Facebook er ikke offentlig, det er ikke en kronik i Politiken eller Information.
Men Søs Marie Serup skulle måske nok sortere lidt i hendes "venner" som ikke har noget problem med lække hendes skriverier på Facebook.

Søs Marie Serup skriver vel på Facebook om hvad der optager hende. Det er det steds natur og da Søs Marie Serup formodenlig ikke laver ret meget andet end at arbejde, skriver hun b.la. om det.
Er der krav om at offentlige ansatte kun må skrive om korsstingbroderi?

Åbenbart ifølge Socialdemokratiet.

Jeppe ligger ellers godt ud:
"Jeg skal være den første til at forsvare spindoktorens ytringsfrihed. Hun er i sin gode ret til at sige, hvad hun vil som privatperson."

Det var dejligt, tak for det.
Men det må hun så ikke alligevel.

"Imidlertid er hun ikke kun en tilfældig privatperson, men statsministerens skattefinansierede ikke-folkevalgte embedsmand. Med hendes uforsigtighed, qua hendes position, bliver hun selv til politiker i stedet for rådgiver."

Uforsigtig?, man skriver noget på Facebook. Ikke noget ulovligt, ikke noget kontroversielt, ikke noget afslørende, men bare en mening, en opfattelse.
Den ytringsfrihed skal man åbenbart ikke have efter Socialdemokratiets opfattelse.

Og alt dette handler naturligvis overhovedet ikke om Søs Marie Serup og hendes private skriverier, men er et angreb på statsministeren.
Det er klart.
Man syntes jo bare at det var muligt at finde noget i statsministerens embedsførelse at kritisere, i stedet for at angribe embedsmænds ytringsfrihed og spilde folketingets tid med tåbelige spørgsmål.

Hvor langt vil Socialdemokratiet gå for at finde en bar røv at trutte i?

Thursday, February 18, 2010

Det kan blive småt for enhver

Men det er som man alligevel skraber bunden hos det kære Socialdemokrati.

Lars Lykkes spinddoktor, undskyld særligt rådgiver, Søs Marie Serup har haft den frækhed at have et par meninger som ikke falder i den socialdemokratiske smag.
Tilmed har hun skrevet disse meninger på Facebook, hvor åbenbart alle (undtaget deres ydmyge tjener) er ven med hende, og på den måde skabt et politisk stormvejr som var en bedre sag værdig.

Og hvad har hun så skrevet der er så utroligt strengt og provokerende?
Er det Lars Lykke selv som har lækket oplysninger om udstationeringen af de danske jægersoldater?
Går man og fniser på regeringskontorerne ad Ny alliance?

Nej, uha det er meget værre.
"Skattelettelsernes natur: Først vil vi ikke have dem, når vi så får dem, er de aldrig store nok, men hvis nogen truer med at tage dem fra os, så flejner vi på tværs! Danmark er et dejligt land at lege med politik i:-)"

Sikke et provokerende udsagn!
Direkte forkert kan man vel ikke kalde hendes udsagn om at der aldrig kan uddeles store nok stykker af den offentlige lagkage. Men det bliver heller ikke fokus.

Den navnkundige Ole Brink ser naturligvis straks en historie og spørger:
"Er det det, I gør i Statsministeriet, Søs? Leger med politik?"

Svar:
"Der er i hvert fald dage, hvor man har følelsen af, at alle partier leger en leg, vi kalder politik. Hvis det hele var alvor og blev taget alvorligt, så ville det være nemmere!"

Og verden skælvede!
Tænk at der er nogle som kan finde på at sige den slags. Tænk at der er nogle som i deres vildeste fantasi kan sige at politik kan føles som en leg!
Der er jo ikke langt til den opfattelse at politik for nogle kan føles som, som..... jeg tør næsten ikke skrive det....som et spil.
Og hun er tilmed ansat i statsadministrationen!

Noget må der gøres. Nu er tiden inde til at det parti som ikke opfatter politik som en leg, som ikke opfatter politik som et spil træder i karakter!

Enter Socialdemokratiets Benny Engelbrecht.
"Hvis Søs har svært ved at se forskel på kommunikationen i politik og det indholdsmæssige, så
kan jeg kun blive bekymret. Som politikere har vi behov for at træffe beslutninger, der ikke er del af en skønhedskonkurrence".

Og det er da sådan set et helt legitimt synspunkt, bortset fra at Søs Marie Serup ikke er politiker, men politisk rådgiver.
Og altså bortset fra at det måske ikke helt var det hun havde skrevet på sin Facebook. Det var vel mere noget i retning af at alle partier havde problemer med at tage politik helt alvorligt.

Og det er jo ikke nok at være forarget over hvad en ansat har skrevet på sin facebook, måske tilmed i hendes fritid, man er da nødt til at stille ministeren nogle spørgsmål.
Det står for mig lidt hen i det uvisse på hvilken måde Lars Lykke står til ansvar for en ansats lovlige skriverier på hendes Facebook, men det er nok derfor jeg ikke er politiker.
Socialdemokraterne har b.la. stillet dette spørgsmål:

Er statsministeren enig med sin spindoktor i at "Der er i hvert fald dage, hvor man har følelsen af, at alle partier leger en leg, vi kalder politik. Hvis det hele var alvor og blev taget alvorligt, så
ville det være nemmere", som statsministerens tætteste betroede medarbejder har udtalt på Facebook, og er statsministeren dermed også enig med sin særlige rådgiver i, at Venstre opfatter politik som en leg jf. Berlingske.dk 17. februar 2010?

Der er jo et plat gammelt hippieudtryk som siger noget i denne retning at hver gang du peger anklagende på en anden, er der fire finder som peger på dig selv og det er jo ikke altid rigtigt, men Benny Engelbrecht - Hvordan syntes du selv det går?

Se også -
Det kan blive småt for enhver II og Det kan blive småt for enhver, the end

Friday, February 12, 2010

DSB bruger også open source?

Der kan man bare se.
Selv ikke Firefox kan få DSBs køreblaner til at gå op.
Billede taget onsdag på hovedbanen.


Monday, February 8, 2010

Duftpolitiet kommer

SF er mentalt nærmest ude og vælge hvilken indtræk de skal have i ministerbilerne.
Og så er det jo at det som hjertet er fuldt af nogle gange bare ikke kan holdes inde.

Alle politikere vil bestemme. Det er deres natur. Derfor er der ikke nogle regeringer som laver færre regler.

Men der skal jo være noget forskel på partierne. Så derfor vil de bestemme over nogle forskelige ting. Og SF de vil rigtig gerne bestemme over nogle nære ting, de vil gerne beskytte befolkningen (fra dem selv) for det syntes de er vigtige.

Derfor har SF sådan nogle forslag til regler som i deres egen optik ikke så meget er regler, men mere retningslinjer, pejlemærker, gode råd fra en god men måske lidt bekymret ven.

Derfor kan man finde på at foreslå at forbyde besøg på visse hjemmesider (for vores eget bedste, naturligvis), mistænkeliggøre firmaers hjemmesider i sundhedens tjeneste, kæmpe imod kyniske ugerninger i form af vandpibetobak, for nu blot at tage nogle af de sager jeg selv har skrevet om.

I den perlerække kommer SFs nyeste udspil ikke som nogen overraskelse.
SF ønsker at indføre en duftpolitik på danske arbejdspladser.
"Partiet foreslår, at Folketinget udvikler generelle retningslinjer for brug af duftstoffer på arbejdspladser, og dermed pålægger hospitaler og daginstitutioner at udforme en 'duftpolitik'."

Ja, det kommer sig af at op til 45 procent (af befolkning) føler sig generet af dufte i hverdagen.
Mellem os sagt, fra tid til anden føler jeg mig også generet af dufte i hverdagen, og sådan når vi er helt fortrolige og mellem os sagt, sommetider er jeg generet af mine egne dufte i hverdagen!

Men nu pjatter jeg, for der er naturligvis tale om "kunstige" duftmidler i rengøringsmaterialer, parfumer osv.

Så hvad er mere naturligt end at indføre et krav om duftsneutralitet på hospitaler og daginstitutioner.
"Ud over krav om brug af uparfumerede rengøringsprodukter skal alt personale ifølge SF's udkast være 'duftsneutrale' i arbejdstiden."

Duftpolitiet kommer og lugter 75 sygplejsker på afdeling F, Hvidovre hospital under armene for at kontrollere at der ikke findes ulovlige dufte, men kun gode naturlige.
En ønskedrøm for nogle, jovist og her på bloggen nære vi skam ikke fordomme og hvis det er din ting, så bare gå til den - men er det noget som skal ligge i offentligt regi?

Selv Socialdemokraterne er lidt betænkelige ved udspillet:
"Benny Engelbrecht kalder dog SF's udkast forholdsvis vidtgående", men selve tanken er (naturligvis) helt rigtig:
"Der er et meget stort behov for en duftpolitik i det danske sundhedssystem - en sag som sundhedsministeren desværre ikke har fundet værd at sætte på dagsordenen"

Slemme, slemme sundhedsminister!

Det er vist godt at vi snart skal have en ny regering så der kan komme orden på den sag!

Wednesday, February 3, 2010

Jeg kommer jo i samme frikirkemenighed som Lisbeht og Leif

Dagbladet Information har en mission; at vælte den nuværende regering.
De har et middel; journalistik.

Så lang så godt.
Ingen problemer der.

Nu har de også en sag.
Ikke nogen særlig god sag, ikke nogen sag som har et gram af politik i sig, men dog en sag.

Sagen går ud på at bevise at justitsminister Brian Mikkelsen er et dårligt menneske.
Han er en væmmelig fyr som efterlader såret og tilskadekommene mennesker i sit kølvand, mens han selv sætter store syvsæders Chrysler på autopilot på vej til sommerhuset.

Det er det indtryk man får når man læser de to artikler som Information har skrevet om sagen.
Og ud på natten skiftede ministeren forklaring og
Forklaringen hænger ikke sammen, hr. justitsminister

Historien er at Mikkelsen sammen med kone og børn er på vej i sommerhus. En fuldesnude kører i den forkerte side af vejen og kun med nød og næppe får Mikkelsen undgået et sammenstød.
Fuldesnuden kører dernæst ind i en anden bil hvor to personer sidder og den ene kommer relativt alvorligt til skade.
Mikkelsens bil er havnet i den anden kørebane og han retter bilen op og kører videre til han kommer til en rasteplads hvorefter han ringer til politiet.
Så langt så godt.
Så begynder der at komme uoverensstemmelser i forklaringerne.
"Ifølge politiets anmeldelsesrapport om opkaldet kl. 23.20 er ministeren i første omgang ikke i tvivl om, at han i bakspejlet netop har set to biler kollidere."

"Men to-tre kvarterer efter sammenstødet ændrer ministeren så sin forklaring. Fra sommerhuset ringer han igen til politiet, og nu mener ministeren, at spøgelsesbilisten må være kørt ind i et træ mellem en halv og en hel km nede af Isterødvej. Ifølge denne nye forklaring var ministeren under sit første opkald slet ikke klar over, at to biler var stødt sammen. Men da der var kommet andre biler frem til ene-ulykken, skønnede ministeren, at det var forsvarligt at køre videre."

Så langt så godt.
Implicit i artiklerne ligger der to anklager.
1. Ministeren løj / ændret sin forklaring overfor politiet for at stille sig i et bedre lys.
2. Ministeren overholde ikke loven da han ikke straks hjalp de tilskadekommende.

Lad os se på Mikkelsens forklaring til anklage 2.
"Hans forklaring på, hvorfor han ikke kommer til undsætning, indeholder fire dele: Det er for mørkt, og der er for langt hen til ulykkesstedet. Desuden er det for farligt at forsøge at vende den store Chrysler eller bakke på den smalle Isterødvej, og endelig er der kommet andre bilister til stede, mens ministeren har talt med alarmcentralen."
Derudover kan tilføjes at hans (og vel også han selv) kone og børn er meget chokerede og oprevet.

Mikkelsen vælger dernæst at køre videre til sit sommerhus.
Har Mikkelsen opført sig korrekt i denne situation?
Han har for det første ikke været skyld i nogen ulykke, han har ikke kørt for stærkt eller uforsvarligt.
Han har dernæst tilkaldt hjælp.
Han er ikke gået tilbage for at hjælpe.

Beskyldning 1.
Påstanden fra Mikkelsen er at han ved sin første opringning til politiet oplyste at fuldesnuden kørte ind i et træ, og han først senere fik at vi at der var flere biler involveret i ulykken.

"Ifølge politiets anmeldelsesrapport om opkaldet kl. 23.20 er ministeren i første omgang ikke i tvivl om, at han i bakspejlet netop har set to biler kollidere."
Dette benægter Mikkelsen og optagelserne fra vagtcentralen er ødelagt efter sædvandig praksis.

Artiklerne fortaber sig i nogle lange udredninger angående den præcise placering af ulykken, hvem var tæt på hvad osv.
Udredninger der er noget svære at følge for ikke bilisten.
Jeg bed dog mærke i et udsagn:

"Og familien Kristensen (den anden bil som var indvolveret i ulykken), der kørte i bilen bagved Brian Mikkelsen, er overbevist om, at afstanden til bilen foran dem er helt nede på 10-20 meter, da Chrysleren undviger."
"Ministerens første forklaring til alarmcentralen (sammenstødet) indebærer, at afstanden må have været ganske kort, hvorimod afstanden mellem de to biler, ifølge ministerens ændrede forklaring (træet), vokser til adskillige hundrede meter eller mere."

Men giver det nogen mening at køre så tæt, 10-20 meter på en forkørende bil?
Det er jo ikke alene uforsvarligt og ulovligt, da man skal holde en korrekt bremselængde. Det er også imod den "normale" adfærd på vejene.
Mikkelsen kører på autopilot og derfor ikke for stærkt.
Efter mine egne helt uvidenskabelige observationer fører den slags til to slags adfærd hos andre bilister.
1. Du kører for langsomt, din spasser!. Jeg overhaler dig.
2. Sikke en fornuftig billist. Jeg ligger mig i korrekt bremseafstand.

Adfærden, jeg kører helt op i røven på dig, men overhaler ikke, virker knap så tænkelig.

Ja, det er som sagt kun lægmandsovervejelser.

Hvor om alting er. så er det ganske normalt at selv de mest begavede mennesker har svært ved at overskue en situation hvor de f.eks. har været i overhængende livsfare. Masser af vidneudsagn er forkerte, kan ikke lade sig gøre osv.
Det er så vidt jeg har forstået helt normalt.

Jeg bider også mærke i at de to artikler overhovedet ikke nævner nogle tekniske beviser, bremsespor osv. Det kunne ellers af- eller bekræfte Mikkelsens historie relativt enkelt. Hvis de har haft adgang til anmeldelsesrapporten fra politiet må der vel have været tekniske oplysninger?

Det er en sag som det er svært at hitte rede i, men hvor man dog må konstatere at Mikkelsen ikke er anklaget og ikke har været genstand for en undersøgelse.

Det har naturligvis ikke afholdt intelligentsiaen på informations debat i at nå til nye højder i anklager mod Mikkelsen, hvoraf en især fortjener at bliver fremhævet.

Det er fra en Bjarne Nederby Jessen, MF-kandidat for Kristendemokraterne. Det nu, heldigvis, totalt perifære parti der ligesom giver den en ekstra skrue:
(uddrag)

"Jeg har med ekstra stor interesse læst artiklen her i Information - ligesom jeg tidligere læste artiklen i Ekstrabladet med meget stor interesse.

Hvorfor?

Fordi Lisbeht og Leif Kristensen hører til mine meget gode venner og vi kommer i samme frikirkemenighed. Jeg kender Lisbeth og Leif som meget retlinede mennesker, der altid holder sig til sandheden.

Jeg kendte historien direkte fra Lisbeth og Leif længe før den stod i Ekstrabladet første gang, idet jeg hørte dem fortælle den kort tid efter, at Lisbeth efter operationerne var blevet udskrevet fra Rigshospitalet.

Min første reaktion, da jeg hørte historien og hørte, at Brian Mikkelsen var kørt fra stedet var: Havde han mon drukket og ikke spor lyst til at møde politiet?

Den mistanke sidder jeg stadig med!

Den derefter tænkte: Det er da for groft, at landets justisminister kører fra en voldsom ulykke, der er sket lige bag ham. Det kunne have været hans egen bil og hans egen familie, der var blevet ramt."

Og så videre.

Og det er jo rigtigt, Justitsministeren kunne være fuld, Justitsministeren kunne være høj på coke, Justitsministeren kunne være bimleskæv af skunk, Justitsministeren kunne have været optaget af et sadomasochistisk rollespil og derfor uopmærksom.
Justitsministeren kunne være blind og det bliver holdt hemmeligt for befolkningen.
Justitsministeren kunne være besat af en dæmon, en alien, byttet ud med en trold ved fødselen.
Han kunne have været en kvinde!
Justitsministeren er Villy Søvndal og det bliver holdt hemmeligt!

Man kan i det hele taget forstille sig mange ting, og man kan også beskylde andre mennesker for mange ting, hvis man har fantasi nok.

Og fantasi nok har man måske ikke i SF og S, men tid det har man da.
Og hvorfor så ikke indkalde ministeren til at skrive en redegørelse om den sag, som vel ikke har det store at gøre med regeringens politik?
Ja, hvorfor ikke?

»Vi kræver en redegørelse fra justitsministeren om, hvad der egentlig er sket. Det er jo en alvorlig forseelse at flygte fra et trafikuheld, hvis det er det, der er sket. Derfor må vi have alle fakta på bordet«, siger SF's trafikordfører, Pia Olsen Dyhr.

Samtidig har Mogens Jensen (S) bedt ministeren om på onsdag i Folketinget at redegøre for sin rolle i uheldet.

Og det er da rigtigt at det er en alvorlig forseelse. Det er faktisk ulovligt, ikke tilladt, forbudt.
Men Folketinget er ikke anklagemyndighed. Der er en anklagemyndighed. Den kunne jo vælge at rejse tiltale, hvis den skønnede at der var sket noget ulovligt.
Det har den ikke gjort.

Faktisk det modsatte.

»Alle aspekter er vurderet, og det er belyst. Den sag er historie for os«, siger chefpolitiinspektør Flemming Drejer fra Nordsjællands Politi.

»Jeg tror ikke, der er nogen som helt usikkerhed i den forbindelse. Det har vi jo afdækket dengang. Jeg ville også have hørt fra anklagemyndigheden, hvis det havde været tilfældet«, siger chefpolitiinspektør Flemming Drejer fra Nordsjællands Politi.

»Jeg kan bare sige til dig, at det er ganske typisk for et færdselsuheld, at der altid er tvivl om de ting. Det er derfor politiet går ind i sagen. Måler op og afhører, og så afstemmer vi jo tingene mod hinanden«.

Mon ikke at det er den almindelige kedelige forklaring?

Det er naturligvis mere sjovt hvis Brian Mikkelsen har misbrugt sin magt. Men hvorfor har han så ikke bare sørget for at hans navn slet ikke optrådte i den sag?
Det var vel det nemmeste.

Har Mikkelsen opført sig forkert?
Han har været i livsfare, hans familie er meget oprevet, han har kontaktet politiet, han har helt sikkert ikke haft overblik over situationen, han har set at der er andre som er kommet evt tilskadekommen til hjælp.
Er det ulovligt, umoralsk, forkert?
Det syntes jeg ikke.
Der er mange helte bag tasterne i blogverden.
De ville naturligvis gøre det helt rigtige.
Almindelige mennesker må bare gøre det så godt de kan.


Disclaimer: Jeg syntes ikke Brian Mikkelsen er den bedste justitsminister Danmark har set og jeg har aldrig stemt på de konservative. Men manden er ikke noget monster.