Færdig som gårdsanger?

For noget tid siden gjorde jeg mig munter over Politikens kedsommelig udnævnelse afstemning om årets idealist, som surprise, surprise blev vundet af Hans Jørgen Bonnichsen.

Det fik mig til, i et anfald af banlighed, at opstille min egen liste over "rigtige" idealister, som jeg syntes mere fortjente prisen, pga. deres rigtige kontroversielle holdninger.

Mine kandidater var:

Politiker Søren Kraup

Politiker Jonni Hansen
Som lige er blevet udelukket fra Facebook!
Hans profil havde ifølge Uriasposten 130 venner da den blev lukket. Godt vi fik sat en prop i den nazistiske magtovertagelse!
Hvad kunne det ikke være blevet til?

Steningsimam Abdul Wahid Pedersen (med nedenstående begrundelse)
Lige siden hans folketingkandidatur for det mest idealistiske opstillingsberettiget parti (minioritetspartiet) i nyere dansk politisk historie har man anet at der var tegning til en af de helt store idealister i Danmark.
Men i skrift og tale har Abdul med idealistens overbevisning i den grad overrasket positivt. Han har taget det upopulære standpunkt (stening af de utro kvinder i den ideelle verden) og gjort til
omdrejningpunkt i sit offentlige virke.
Hans kamp for hensynstagen til de religiøses følelser i medierne må heller ikke glemmes.

Men nu ser det ud til at jeg må æde mine ord i mig igen. Abdul er måske ikke en rigtige idealist. I denne Politiken artikel væver Abdul ganske upassende uklar igen angående hans holdning til stening af utro kvinder.
"Hvis jeg - med den position jeg har – ville lægge afstand til en eller anden del af Sharia, så ville jeg med det samme være færdig som gårdsanger, så ville jeg miste min troværdighed i samfundet af muslimer. Det er den balancegang, som hverken Karen Jespersen eller nogen anden har nogen sans for - de synes bare, det er sort/hvidt«, siger Abdul Wahid Pedersen, der mener, at stening er en helt forfærdelig straf."

Det tyder på at den rare Abdul, i et forsøg på at blæse og have mel i munden, gør sig i den vanskelige disciplin at indtage to modstridende synspunkter på samme tid.
Han går ikke ind for stening
"Ingen muslimer skal imidlertid gå ind for stening - ingen", men så alligevel på den anden side....
I de gamle idealistske? dage var der en ganske anden klarhed om imamens holdning
"Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme."
Selv nu, mere end fem år efter overstående citat, kan Abdul ikke få sig selv til at lægge afstand til den del af Sharia.

Det tyder jo desværre på at jeg har taget fejl af den gode Abdul Wahid Pedersen. Hans nye udtagelser kan udlægges således:

1. Abdul går ind for stening, men giver den ikke muslimske offentlighed en gang røg og tågesnak, for at fremstå som en seriøs partner til diverse offentlige projekter osv.
Bestemt ikke en idealistisk fremgangsmåde.

2. Abdul går ikke ind for stening, men giver det muslimske samfund en gang røg og tågesnak, for at fremstå som en seriøs imam.
Bestemt ikke en idealistisk fremgangsmåde.

3. Abdul er en vindbøjtel som taler alle efter munden.
Heller ikke hvad man forstår som idealistisk.

Hvis Abdul indtager position 1, så har Karen Jespersen, Naser Khader o.a naturligvis ret i at Imamen er ekstremist og at det er betænkeligt at det offentlige støtter hans forening til b.la. at drøfte kommunens strategi mod radikalisering blandt muslimer.

Hvis Abdul indtager position 2, så er det muslimske samfund blevet noget snydt og burde vælge sig en anden talsmand.
Abdul personligt burde overveje om han ikke skulle finde en anden gård at være gårdsanger i?
Mon det ikke er muligt at finde en par hundrede muslimer i Danmark som ikke går ind for stening, han kunne være imam for?
Men det er sikkert en (for) dejlig kage som der bliver serveret i Muslimsk fællesråd.

Jeg beklager at dette blogindlæg ikke just er særligt aktuelt, men redaktøren har svært ved at indrømme at han kan have taget fejl i en vurdering.
Det er så tilfælde her - Abdul Wahid Pedersen er ikke idealist.
Beklager.

Rotterne forlader den synkende skulde

Eller skulle man skrive kaninerne, for ikke at få Ole Hyltoft på nakken?

Nu er der jo ikke noget galt med rotter, kloge og overlevelsesegnet små bæster, hvad man ellers ikke kan sige for tiden om de to tidligere midterpartier, (ny) Liberalt Alliance og de Radikale.

Men måske det er ved at vende?
Måske man er begyndt at overveje hvordan det kunne være at have synspunkter der rent faktisk havde en lille smule genklang i befolkningen?

I hver fald har både de radikales Marianne Jelved og Liberalt alliances Anders Samuelsen raslet med sablerne og truede med at trække støtten til frokostordning i børnehaver tilbage ifølge Politiken.
Nu er loven som sådan vedtaget og på den vis har populismen de bedste betingelser. Man vedtager noget og kritisere det bagefter.
På den vis har man opnået det bedste fra alle verdener.
Hvis ordningen viser at være populær har man stemt for, hvis den viser sig at være upopulær (den nuværende situation) kan man altid sige at man fra begyndelsen ikke troede på tanken, og da slet ikke i den udformning som regeringen har tænkt sig at udføre den i, osv osv

Det er fint gjort.

Som det måske er faste læsere af bloggen bekendt er jeg noget kritisk overfor den ordning hvorfor enhver støtte til dens ikke gennemførelse i princippet er velkommen.

Men at komme med hatten i hånden ikke længe efter efter man selv har stemt for en lov og kritisere den, virker trods alt noget, hvad skal man sige, frisk - i betydningen for friskt.

Fra Liberal alliance er kritikpunktet:

"Pointen var, at de svagest stillede og de familier, der har meget travle hverdage, skulle have en hjælpende hånd, så børnene ikke kom i klemme«.
»Men nu ender det i laveste fællesnævner med tvangsordninger, der ikke får en ordentlig kvalitet i forhold til intentionen«, mener Samuelsen.
»Dette her handler ikke kun om penge. Det handler om, at ordningen er blevet for formynderisk«"

Ja, det skulle man måske have tænk over før man stemte ja til et lovforslag. Især når der i bemærkninger til lovforslaget klar står hvad tanken er med loven.
(Almindelige bemærkninger)

"3.1. Frokostmåltid i daginstitutioner.
Det foreslås at indføre et sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner, så alle børn indtil skolestart sikres et sundt måltid mad i daginstitutionen.
I tilknytning hertil ændres loftet for den maksimale forældrebetalingsandel fra det nuværende 25 procent til 30 procent af de budgetterede bruttodriftsudgifter svarende til, at den enkelte kommune får mulighed for at opkræve forældrebetaling for frokostmåltidet."

Der er jo ikke noget med bør, eller give en hjælpende hånd til de svageste stillede efter de traditioner man har opbygget i kommunen, nej, det er en obligatorisk ordning for alle daginstitutioner.
Slut, færdig.
Der er også givet en anvisning på hvordan finansieringen ser ud. Forældrene betaler, alle forældre betaler, hvad end de ønsker at benytte ordningen eller ej.
Bemærkninger til §1:
"De enkelte forældres eventuelle fravalg af frokostmåltidet medfører ikke en reduktion i forældrenes egenbetaling for dagtilbudspladsen".

Hvordan skal maden tilberedes, hvilken slags mad skal der serveres?
Også det er der svar på. Bemærkninger til §2:
"Et sundt frokostmåltid betegner, at måltidet skal følge de til enhver tid gældende officielle danske anbefalinger for kost til børn i den relevante aldersgruppe. Information om anbefalingerne kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dk.

Frokostmåltidet omfatter både mad og drikkelse. Kravet om, at frokostmåltidet skal være sundt, omfatter det samlede frokostmåltid. Det er op til lokal beslutning, om maden skal være varm eller kold, om maden skal være økologisk, om maden skal tilberedes i institutionen, leveres fra kommunalt storkøkken eller privat leverandør mv."

Det Samuelsen er hvad du/i har stemt for. Så skal man ikke komme og klage over at det er noget regelrytteri, usmidig, tvang osv, når man selv har har sagt ja og amen.

Og med hensyn til formålet med loven så er Samuelsen også lidt ude og hælde vand ud af ørene.
I forarbejderne til loven står der klart at formålet er at:

"Formålet med lovforslaget er at sikre, at alle børn i daginstitutioner får et sundt måltid midt på dagen. Et fælles måltid sund mad i daginstitutionen vil medvirke til at fremme gode kostvaner, forebygge fedme og bidrage til børnenes generelle velvære og udvikling.

Herudover vil et fælles måltid mad i daginstitutionen bidrage til at aflaste børnefamiliernes travle hverdag, idet forældre fremover ikke skal afsætte tid til at smøre madpakker til deres børn i daginstitutionen."

Der er et sæt af primære grunde som centrere sig om sundhed og en sekundær begrundelse der handler om at de travle forældre skal spare noget noget af den tid de bruger på deres børn.
Der primære er et sundheds aspekt, man bliver sundere, mindre fed af at få mad i børnehaven fremfor at få en madpakke. Det er tankegangen.

Jeg vil ikke gentage hvad jeg har skrevet om den sag før (men læs gerne mere her), men blot sige at det er der rent faktisk ikke meget der tyder på.
Jeg vil heller ikke gentage hvad jeg har skrevet om madpakker i børnehaver (igen læs mere her) men blot sige at konklusionen er at det faktisk er en ordning som ernæringsmæssig fungere forbløffende godt og som brugerne er glade for.
Jeg er gået så vidt som til at mene at det er et område der måske ikke behøves en offentlig ordning, et område man kunne lade være ureguleret.
Klar for kraftig kost for et liberalt parti.

Hvis jeg nu var medlem af folketinget og fik sådan et forslag i hånden med de begrundelser for dens helt nødvendige gennemførelse, så ville jeg måske spørge om hvorfor man havde valgt ikke at tage en eneste ekspert i human ernæring, folkesundhed, medicin eller ligende i høring i forbindelse med lovforslaget?
Hvis jeg nu var Anders Samuelsen eller Simon Emil A. som reelt ikke har andet at lave end at skrive jobansøgninger og genere regeringen ville jeg spørge hvilken forstand har:
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), FOA - fag og arbejde, Daginstitutionernes LandsOrganisation (DLO), Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA), Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Kommunernes Landsforening (KL), Foreningen af socialchefer i Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), FTF, Børnerådet, Det Centrale Handicapråd og Danske Handicaporganisationer (DH), rent faktisk på folkesundhed?
Hvilken forstand har de på hvordan man forebygger fedme?
Men det må regeringen jo have ment at de har eftersom at lovforslaget har været sendt i høring til de organisationer.
Det kan man bare slippe af sted med.

Fra Jelveds side er kritikken:
"»Jeg er blevet betænkelig over for madordningen«, siger hun.
Jelved påpeger, at hun har sagt ja til madordningen ud fra en forudsætning om, at den økonomiske ramme var aftalt med Kommunernes Landsforening (KL)."

Som der står i bemærkninger så var finansieringen af ordningen rimelig klar, men hvis man som parti havde nogle problemer med det, var det vel oplagt at man gjorde opmærksom på i forbindelse med udvalgsarbejdet, hvor de enkelte partier har mulighed for at få ændret i lovforslaget.
I Betænkning afgivet af Socialudvalget den 18. november 2008 siger Det Radikale Venstre om ordningen:
"Det Radikale Venstres medlem af udvalget pointerer, at Det Radikale Venstre ikke støttede forslaget om nedsættelse af forældrebetalingen efter valget i 2005. Efter RV’s opfattelse ville det være bedre at øge kvaliteten i daginstitutionerne, f.eks. i form af et sundt måltid mad om dagen, end at nedsætte forældrebetalingen. Derfor kan vi støtte forslaget, uanset at der er kommuner, der allerede giver børn frokost for den nuværende takst. RV ønsker, at kommunerne bruger forældrebetalingen til at øge kvaliteten i daginstitutionerne"

Man siger ja til finansieringen, man støtter modellen til finansieringen, man stiller ikke spørgsmål ved finansieringen.
Overfortolker jeg hvis har den opfattelse at ved RV ved roret var den ordningen for længst blevet indført?
Måske, men jeg syntes ikke jeg overfortolker hvis jeg har den opfattelse at RV støtter ordningen som den er fremlagt.

Folkestemningen har så vendt sig (i hver fald i det segment RVs potentielle vælgere befindes sig i) og nu har man betænkeligheder.
Det er fermt nok, og naturligvis har regeringen hovedansvar for at fremlægge et lovforslag som helt igennem savner nogen saglig begrundelse, ingen tvivl om det.
Men fritager det helt også små partier deres ansvar for først at sluge regeringens forslag helt uden et kvidre, samt at undsige loven efter den er vedtaget med en begrundelse som reelt ikke er mere end et altså fordi, ikk´?

Den døde hest komme altid sidst i mål

I mit sidste indlæg gjorde jeg mig lidt morsom over de feststemte trin på stedet, Fru Marianne Jelved gjorde i forbindelse med tronfølgeloven.
Som en kåd urfugl hoppede hun hid og did, fra højre til venstre, frem og tilbage, skal skal-ikke, ja, nej, måske, indtil hun valgte partilinjen og sagde ja til folkeafstemningen.

Nu viser det sig at også selveste Uffe Ellemann, som man jo ellers ikke kan beskylde for at havde gjort meget brug af tvivlens nådegave, også har været i syv sind angående hvad han skulle stemme!

I Berlingske udtrykker han det således:
"Hvorfor der absolut skal være ligestilling omkring Kongehuset, som i bund og grund ikke er et ligestillingsspørgsmål, siger Uffe Ellemann-Jensen. "

Og det er jo for så vidt relevant nok. Nogle ville måske mene at det skyldes at kongehuset som sådan ikke rigtig hører til i et moderne samfund, og hvis afskaffede / privatiserende det så var vi ud over en masse problemer.

Nå, men til alles glæde så har Uffe gjort sin stilling klar og i Berlingske kan han nu meddele at han stemmer ja til tronfølgeloven.

Begrundelsen er b.la. denne:
"For det første bør der ikke i Danmark eksistere love, der giver det ene køn en fortrinsstilling frem for det andet. Og for det andet er det rigtigt at ændre loven på et tidspunkt, hvor der ikke er aktuelt behov for det. På den måde undgår man at blande dette helt specielle spørgsmål sammen med andre konstitutionelle spørgsmål"

Det er så fantastiske gode argumenter at man næsten angre at man har benyttet sit valgkort til en kunstpolitisk happening.

Den første del om at der ikke bør være fortrinsstilling for mænd overfor kvinder (eller vise versa naturligvis, men hvor optræder det lige?) er svært at være uenig i.

Ideen om at man skal stemme om noget før det er aktuelt (med tronfølgeloven taler vi om en tidshorisont på mindst 30-40 år) er ærligt taget noget mystisk.
Jeg syntes jo f.eks. at folkeafstemning angående euroen med fordel kunne placeres i et fornuftigt tidsrum op til at det var muligt at indføre euroen (eller ikke alt som folkeafstemningen faldt ud).

indenfor de næste 50 år kunne det måske også være relevant at genindføre guldmøndfoden.
Det kunne vi jo også tage en folkestemning om?

Mens der tænkes over hvem der skal stemmes på til Europaparlamentet kan man jo forestille sig Uffe Ellemann-Jensen og Marianne Jelved i heftig tête-à-tête mens de danser de forbudte trin.

De radikale grundtrin

Man havde jo næsten glemt hvordan det så ud, men Marianne Jelved demonstrerede til redaktørens glæde den gode gamle radikale disciplin, at sige det bestemteste måske i kongeriget.

Jelved danser ud i trofølgelovdebatten med først at stemme for forslaget under folketingsdebatten.

Der gøres et fyrigt move med at udtale til Politiken (31. maj, 12:45) at hun overvejer en blank stemme:
»Jeg overvejer stadig, hvad jeg vil stemme. Det kan enten blive blankt eller ja. Vi har i årevis dokumenteret behovet for en ændring af grundloven. Men Fogh lukkede hele den debat ved at lave det her kneb«.

Jovel, man kunne jo så have gjort sin opfattelse klar ved debatten i folketinget, eller i den øvrige offentlige debat, men ok - enhver har ret til at blive klogere.

Men så er det at Jelved går Old School radikal på den fede måde. Med syvtur fra Als og hele svineriet.

Samme dag (31. maj 2009 kl. 15:00 )! i Politiken meddeler Jelved:
"»Jeg tror selv, at jeg ender med at stemme ja«, siger Marianne Jelved. "

Det sande radikale mesterskab viser den gamle champ med denne kongebemærkning:
»Det har været en lærerig proces, hvor jeg har luftet, at det er i orden at være usikker. Det er der mange danskere, der er«, forklarer Marianne Jelved."

Jeg har godt nok også rigtigt haft nogle gode refleksioner i gang fra kl. 12:45 til kl. 13:00!
Det har virkeligt været utroligt lærerigt.

Tak Marianne og tak Radikale - I er tilbage.
I har været savnet.