Thursday, May 29, 2014

Sunday, May 25, 2014

Så var der jo valg


Jeg havde jo tænkt at det skulle være en blank stemme til parlamentet, og naturligvis et ja til patentdomstolen.
Men jeg havde min ældste datter med i boksen og havde lovet hende at hun måtte sætte et kryds, og ved en fejl kom jeg til at sætte et hak ved ja.
Så var vi jo nødt til at finde nogen til parlamentsvalget og så satte vi en stemme på Liberal alliances spidskandidat.
Da det var ret sikkert at de ikke ville komme ind og da de ikke var med i noget valgforbund, så man uforvarende kom til at give en stemme til Bent Bentsen eller Morten Løkkegård, var det, det næstbedste valg når man ikke kunne stemme blankt.
Så verdens mest halvhjertet stemme til LA herfra - tillykke med den  

Wednesday, May 14, 2014

Ondskabens monolit

Af for dette ligegyldige årsager befandt jeg mig omkring Tuborg havn i dag og kom i den forbindelse forbi Liberal alliances hovedsponsorers hovedkvarter, og jeg fik derfor mulighed for at forevige deres varetegn - der jo for den gennemsnitlige venstreorienteret og informationslæsende vælger, må annoncere det syvende segl, der jo som bekendt brydes for at signalere denne verdens undergang.
Men sådan ser det altså ud:


Man skal i den forbindelse også huske at rige mennesker også kan have sine problemer.
Det kan f.eks. være så dårligt vejr at der bare ikke er noget ved at sejle sin båd ud.
Pis osse.


På min vej hjem til provensen faldt jeg over lidt af en sjældenhed.


 Simpelhen en stem ja til patentdomstolen plakat og der er faktisk en på den anden side.
Jeg tror dog at Hellerup og resten af området omkring Strandvejen nok er hvad man vil kalde sikre stemmer i den sammenhæng.

Nex 5-N med Topcon 58mm F 1.4 og Topcon 35 F 2.8