Hvor en mand kan føle tørst

På min (meget korte) liste over fede bands fra Afrika kommer Tuareg-bandet Tinariwen ind på den absolutte førsteplads.
Der er naturligvis tale om en af verdensmusikkens darlings, men der forhindre dem ikke i at lave noget sejt, cool, svingende musik der på en vis lyder bekendt og fremartet.
Bandet er fra Mali, dens medlemmer er for en stor dels vedkommende vokset op i i flygtningelejre i Libyen, forsangen og lead guitaristen Ibrahim Ag Alhabib byggede sin egen guitar ud af en dåse, en pind og en ege fra en cykel osv osv.
Bandet deltog også i et kort Libysk støttet oprør imod Mali, og har en stor kulturel betydning for Tuareg-folket.

Der er for så vidt grund til at frygte at musikken derfor skulle lyde som en afrikansk version af Kim Larsen eller andet spillemandsmusik.
Men den frygt bliver heldigvis gjort til skamme.

Det er musik med sit eget udtryk, sin egen vision, som blander det afrikanske med det arabiske og så lige smider en passende mængde chicago blues, Roling Stones og Cream ind.

De spiller i år på Roskilde festivalen og det var måske en god grund nok til at tage derhen.



Man kan jo lægge mærke til hvad man vil, men i dette nummer syntes jeg at Ibrahim Ag Alhabib spiller en ganske mean guitar.

Bandet live


Giv det en chance.

Ja, ja

Det er godt nok ikke stor kunst, men selv små kunstnere må have lov til at udtrykke sig uden at få æg kastet efter sig.

Dette er en upolitisk (ha ha) sympatitilkendegivelse for retten til at spille den letteste popmusk uden begrænsninger, ikke en gang fra den gode smags side.

Over and out

Slut med bloggeriet om politik i denne omgang.

Det var været sjov, men nu er det ved at gå i tomgang.

Husk at stemme blankt, nedlæg kongehuset, folkekirken, kunststøtten, grundloven, cirkusrevyen, Lars Lilholdt og Klaus Rifbjerg.

Ha det.

Og fred og kærlighed - mand

Det er fedt med en bid brød til

Klaus Bondam må være Danmarks mest glade politiker.

Ifølge Berlingske så har han fået betalt en fodboldtur af TDC.
Noget der vel sådan uden problemet kan betragtes som lidt betænkeligt, alt den stund at Bondam sidder i kommunens økonomiudvalg.

"Jeg mener, det er i TDC's interesse at mødes med relevante magthavere under gode rammer" som TDCs repræsentant bramfrit udtrykker sig.

Men så er det jo at Bondam til alt held får assistance af sin pressechef til at forklare hvad formålet var med det møde:

"Bondam synes, det var fedt, at TDC inviterede til møde lige præcis i Parken, og at der var mad med, det havde han det meget godt med."

Ja, det er sku da meget fedt.
Jeg vil også være borgmester - hvor skriver man sig op?

Solarie-politiet

Den 24. april lavede Politiken en historie som hed:
Solarieregler er for slappe
"Danmark er blandt de få EU-lande, der ikke har en national solariepolitik." fremgik det af artiklen.

"I Danmark er der ingen solarielov. Her skal de omkring 1.500 solcentre følge EU’s sundhedsstandarder om beskyttelsesbriller, advarselsplakater og en grænse for maksimal uv-stråling. "

Det gør de så ikke. Det fremhæves at kun fire ud af 111 undersøgte solarier lever op til EUs sundhedsstandarder. Det er naturligvis et problem.
Man skal naturligvis overholde de regler der findes.
Men det er jo naturligvis ikke nok for visse.
"Hvis Danmark får en solarielov, er der mulighed for at kontrollere danskernes brug af solarium på en fornuftig måde.
Det mener Kaare Weismann, som er hudlæge på Privathospitalet Hamlet. "

Og Socialdemokratiet har sammen med SF fremsat et forslag om at forbyde brug af solarier for unge under 16 år.
Andre lande har langt mere vidtgående regler, og min personlige favorit er Frankrig som i følge Politiken har denne ordning (sine steder - en noget besynderlig beskrivelse i en avisartikel):

"Her bliver kunderne udstyret med en sol-kvote, hvor man logger sig ind på sit fingeraftryk. På den måde bliver strålingen tilpasset den individuelle hudtype, og det er ikke muligt at købe dobbelt soltid, hvis man vil være ekstra brun. "

Man forestiller sig straks at den ordning kan gøres bedre og mere bureaukratisk ved at brugerne skal undersøges af hudlæger som ordinere bestemte individuelle mængder af sol som ikke må overskrides.
Teknisk set kunne hver enkelt borger udstyres med en lysmåler som ved en overskridelse af ens månedlige kvote sende en SMS til den nærmeste politistation, og med det samme kunne rykke ud og sørge for at den stakkels borger tilbragte en passende tid i skyggen.
For hans eller hendes egen sikkerheds skyld, naturligvis.

På klokkeslag er folketingets ridder nr. one i aktion:
Den 26. april stiller Per Clausen tre spørgsmål:
Vil ministeren skærpe sanktionerne mod de danske solarier, der overtræder reglerne, efter at det er afsløret, at hver tredje solarie bryder reglerne på en direkte sundhedsfarlig måde?

Vil ministeren skærpe kontrollen med danske solarier, efter at det er afsløret, at hver tredje solarie bryder reglerne på en direkte sundhedsfarlig måde?

Vil ministeren indskærpe over for Sikkerhedsstyrelsen, at det er uacceptabelt, at man har holdt en rapport, der afslørede farlige overtrædelser af reglerne i hvert tredje solarie, hemmelig i 18 måneder?

Og så var de nærliggende at gøre grin endnu engang med Per Clausen og folketingets politiker i det hele taget, med deres trang til at lave alt hvad de læser i avisen om til spørgsmål til ministeren.
Men nej.
Vi bemærker os at Clausen blot beder om at de regler der findes på området bliver overholdt.
Et fair og rimeligt krav.

Bravo, Per Clausen.

Skuffet kan man jo altid blive

også selv om man naturligt hører til pessimisterne og derfor ikke forventer sig det helt store af verden i almindelighed og dansk politik i særdeleshed.

Jeg har skrevet lidt om Socialdemokraternes beslutningsforslag som skulle forbyde bøn og anden forkyndelse, og i den forbindelse havde jeg spas med de Radikales uddannelserordfører, Marianne Jelved, som det var lykkes at indtage først den ene holdning og dernæst den totalt modsatte holdning på mindre end et år.

Først være meget kraftigt imod et forbud og dernæst at omfavne Socialdemokraternes forslag om det samme forbud.
Jelveds forklaring var at hun først indenfor den sidste måned havde fundet tiden til at nærlæse Folkeskoleloven, og der fundet at fællesbøn i folkeskolen nok var imod både ånden og bogstavet i samme.

En forklaring man måske (måske!) kunne have godkendt hvis der havde været tale om en nyvalgt folketingspolitiker, men når en af landets mest erfaren politiker, tidligere minister, tidligere player på den store bane, kommer med den slags udflugter så lugter det af et begær for at komme i regering, der er så råt at det kan skæres i skiver og sælges på fiskeauktion.

Nu kommer så situationen hvor jeg blev rigtig skuffet.
For nu er beslutningsforslaget blevet førstebehandlet i Folketinget, og der havde jeg jo glædet mig til at Fru. Jelved kom på banen, for med sin saglige, seriøse form at forklare hvorfor det Radikale venstre havde skiftet total holdning til spørgsmålet.
Og naturligvis også for at høre Fru. Jelved agitere for, forsvare og fremme det forslag hun og hendes parti er enig i.
Hvad der for øvrigt også var brug for da Socialdemokratiets Christine Antorini var i hård infight med ministeren, Jesper Langballe (DF), Per Bisgaard (V), Rasmus Jarlov (KF).

Så kunne man nok have brug for en ven, men Fru. Jelved har så vurderet at det ikke var nødvendigt at møde op til debatten for forklare den undrende omverden på hvilken måde det Radikale venstre opfatter Folkeskoleloven for tiden.

Måske Fru. Jelved har valgt ikke at deltage i debatten for at studere loven endnu nærmere?
Det kan jo blive interessant at se hvilken udbytte hun får ud af hendes studier.

Suppe på en pølsepind

Der er åbenbart en voldsom mangel på nyheder her til lands.
I hver fald har man åbenbart så lidt at skrive om i de danske aviser (eller måske man bare er uopfindsom, doven, tømmermændsplaget eller fuld) at Søs Marie Serups skriverier på det sociale netværk Facebook kan trække endnu en gang forargelse.

BT og andre lødige medier meddeler at Søs Marie (vi kan vel næsten være på fornavn, det er som om vi kender hinanden) på sin Facebook profil havde skrevet :
"Er jeg den eneste, der er helt og aldeles ligeglad med den askesky??

Og nej, Søs Marie, det er du ikke.
Jeg er personligt også relativt ligeglad med den. Jeg kan godt se at det er noget som besværer en del mennesker, gør livet surt og jeg kender også til den eksistentielle krise man kan få når man venter og venter og venter i en lufthavn, uden anden adspredelse end indtagelse af alt for dyr kaffe og mad lavet i forgårs i det ydre Mongoliet og transporteret til Budapest eller Palermo eller hvor fanden man nu opholder sig, men så er det heller ikke værre!
Det er ikke krig, der er ikke gået nogle menneskeliv tabt.
Det er noget besværligt noget og for nogle mennesker er det også noget dyrt noget, men det er så det.

Men det skal så ikke afholde Mads Kastrup kommentator på den borgerlige Berlingske tidende i at arbejde sig helt op i det røde felt og nærmest henrette Søs Marie Serup i sin blog, elegant betitlet "Ondt i røven - helt ligeglad".

Her får vi igen en gang demonstreret hvilken besvær mange har ved at skelne mellem politikere, valgt af befolkningen og så de mennesker de politiske partier har ansat til at drive de opgaver som sådan et moderne politisk har.
Søs Marie Serup er ikke politiker, hun repræsentere ikke Venstre.
Om fire kan hun være ansat af de Konservative eller på Berlingske tidende.
Hun er en ansat.
Jeg stemme ikke på Venstre. Jeg syntes der er rigeligt at kritisere den nuværende regering for, men er der nogle ved deres fulde fem som har den opfattelse at partiet Venstre ikke behandler askeskyskrisen med den alvor den fortjener?

Hvilken oplysninger giver sådan en historie?
På hvilken måde er den anderledes end det affald der bringes i Sø og Hør?
Jeg kan ikke se det.
Alle jer som går og hulker over amerikanske tilstande i politik.
Det er så nu i skal sige at den slags historier dem går vi ikke ind i.
Vi prøver ikke på at slå politisk plat på den, fordi vi ved at så bliver der næste at ingen politiker nogensinde vil udtale sig om noget som helst uden at have opbakning fra fem medierådgivere.

Sådan kommer det naturligvis ikke til at gå.
Mon ikke Jeppesen på Politiken allerede i morgen har fået et hiv i trådene om at komme i gang med at skrive et syrligt angreb på Venstres superspinenhed og mon dog ikke der vil flyve en række spørgsmål til ministeren fra diverse bagerste række medlemmer af Socialdemokratiet og SF?