Monday, February 8, 2010
Duftpolitiet kommer
Og så er det jo at det som hjertet er fuldt af nogle gange bare ikke kan holdes inde.
Alle politikere vil bestemme. Det er deres natur. Derfor er der ikke nogle regeringer som laver færre regler.
Men der skal jo være noget forskel på partierne. Så derfor vil de bestemme over nogle forskelige ting. Og SF de vil rigtig gerne bestemme over nogle nære ting, de vil gerne beskytte befolkningen (fra dem selv) for det syntes de er vigtige.
Derfor har SF sådan nogle forslag til regler som i deres egen optik ikke så meget er regler, men mere retningslinjer, pejlemærker, gode råd fra en god men måske lidt bekymret ven.
Derfor kan man finde på at foreslå at forbyde besøg på visse hjemmesider (for vores eget bedste, naturligvis), mistænkeliggøre firmaers hjemmesider i sundhedens tjeneste, kæmpe imod kyniske ugerninger i form af vandpibetobak, for nu blot at tage nogle af de sager jeg selv har skrevet om.
I den perlerække kommer SFs nyeste udspil ikke som nogen overraskelse.
SF ønsker at indføre en duftpolitik på danske arbejdspladser.
"Partiet foreslår, at Folketinget udvikler generelle retningslinjer for brug af duftstoffer på arbejdspladser, og dermed pålægger hospitaler og daginstitutioner at udforme en 'duftpolitik'."
Ja, det kommer sig af at op til 45 procent (af befolkning) føler sig generet af dufte i hverdagen.
Mellem os sagt, fra tid til anden føler jeg mig også generet af dufte i hverdagen, og sådan når vi er helt fortrolige og mellem os sagt, sommetider er jeg generet af mine egne dufte i hverdagen!
Men nu pjatter jeg, for der er naturligvis tale om "kunstige" duftmidler i rengøringsmaterialer, parfumer osv.
Så hvad er mere naturligt end at indføre et krav om duftsneutralitet på hospitaler og daginstitutioner.
"Ud over krav om brug af uparfumerede rengøringsprodukter skal alt personale ifølge SF's udkast være 'duftsneutrale' i arbejdstiden."
Duftpolitiet kommer og lugter 75 sygplejsker på afdeling F, Hvidovre hospital under armene for at kontrollere at der ikke findes ulovlige dufte, men kun gode naturlige.
En ønskedrøm for nogle, jovist og her på bloggen nære vi skam ikke fordomme og hvis det er din ting, så bare gå til den - men er det noget som skal ligge i offentligt regi?
Selv Socialdemokraterne er lidt betænkelige ved udspillet:
"Benny Engelbrecht kalder dog SF's udkast forholdsvis vidtgående", men selve tanken er (naturligvis) helt rigtig:
"Der er et meget stort behov for en duftpolitik i det danske sundhedssystem - en sag som sundhedsministeren desværre ikke har fundet værd at sætte på dagsordenen"
Slemme, slemme sundhedsminister!
Det er vist godt at vi snart skal have en ny regering så der kan komme orden på den sag!
Wednesday, February 3, 2010
Jeg kommer jo i samme frikirkemenighed som Lisbeht og Leif
De har et middel; journalistik.
Så lang så godt.
Ingen problemer der.
Nu har de også en sag.
Ikke nogen særlig god sag, ikke nogen sag som har et gram af politik i sig, men dog en sag.
Sagen går ud på at bevise at justitsminister Brian Mikkelsen er et dårligt menneske.
Han er en væmmelig fyr som efterlader såret og tilskadekommene mennesker i sit kølvand, mens han selv sætter store syvsæders Chrysler på autopilot på vej til sommerhuset.
Det er det indtryk man får når man læser de to artikler som Information har skrevet om sagen.
Og ud på natten skiftede ministeren forklaring og
Forklaringen hænger ikke sammen, hr. justitsminister
Historien er at Mikkelsen sammen med kone og børn er på vej i sommerhus. En fuldesnude kører i den forkerte side af vejen og kun med nød og næppe får Mikkelsen undgået et sammenstød.
Fuldesnuden kører dernæst ind i en anden bil hvor to personer sidder og den ene kommer relativt alvorligt til skade.
Mikkelsens bil er havnet i den anden kørebane og han retter bilen op og kører videre til han kommer til en rasteplads hvorefter han ringer til politiet.
Så langt så godt.
Så begynder der at komme uoverensstemmelser i forklaringerne.
"Ifølge politiets anmeldelsesrapport om opkaldet kl. 23.20 er ministeren i første omgang ikke i tvivl om, at han i bakspejlet netop har set to biler kollidere."
"Men to-tre kvarterer efter sammenstødet ændrer ministeren så sin forklaring. Fra sommerhuset ringer han igen til politiet, og nu mener ministeren, at spøgelsesbilisten må være kørt ind i et træ mellem en halv og en hel km nede af Isterødvej. Ifølge denne nye forklaring var ministeren under sit første opkald slet ikke klar over, at to biler var stødt sammen. Men da der var kommet andre biler frem til ene-ulykken, skønnede ministeren, at det var forsvarligt at køre videre."
Så langt så godt.
Implicit i artiklerne ligger der to anklager.
1. Ministeren løj / ændret sin forklaring overfor politiet for at stille sig i et bedre lys.
2. Ministeren overholde ikke loven da han ikke straks hjalp de tilskadekommende.
Lad os se på Mikkelsens forklaring til anklage 2.
"Hans forklaring på, hvorfor han ikke kommer til undsætning, indeholder fire dele: Det er for mørkt, og der er for langt hen til ulykkesstedet. Desuden er det for farligt at forsøge at vende den store Chrysler eller bakke på den smalle Isterødvej, og endelig er der kommet andre bilister til stede, mens ministeren har talt med alarmcentralen."
Derudover kan tilføjes at hans (og vel også han selv) kone og børn er meget chokerede og oprevet.
Mikkelsen vælger dernæst at køre videre til sit sommerhus.
Har Mikkelsen opført sig korrekt i denne situation?
Han har for det første ikke været skyld i nogen ulykke, han har ikke kørt for stærkt eller uforsvarligt.
Han har dernæst tilkaldt hjælp.
Han er ikke gået tilbage for at hjælpe.
Beskyldning 1.
Påstanden fra Mikkelsen er at han ved sin første opringning til politiet oplyste at fuldesnuden kørte ind i et træ, og han først senere fik at vi at der var flere biler involveret i ulykken.
"Ifølge politiets anmeldelsesrapport om opkaldet kl. 23.20 er ministeren i første omgang ikke i tvivl om, at han i bakspejlet netop har set to biler kollidere."
Dette benægter Mikkelsen og optagelserne fra vagtcentralen er ødelagt efter sædvandig praksis.
Artiklerne fortaber sig i nogle lange udredninger angående den præcise placering af ulykken, hvem var tæt på hvad osv.
Udredninger der er noget svære at følge for ikke bilisten.
Jeg bed dog mærke i et udsagn:
"Og familien Kristensen (den anden bil som var indvolveret i ulykken), der kørte i bilen bagved Brian Mikkelsen, er overbevist om, at afstanden til bilen foran dem er helt nede på 10-20 meter, da Chrysleren undviger."
"Ministerens første forklaring til alarmcentralen (sammenstødet) indebærer, at afstanden må have været ganske kort, hvorimod afstanden mellem de to biler, ifølge ministerens ændrede forklaring (træet), vokser til adskillige hundrede meter eller mere."
Men giver det nogen mening at køre så tæt, 10-20 meter på en forkørende bil?
Det er jo ikke alene uforsvarligt og ulovligt, da man skal holde en korrekt bremselængde. Det er også imod den "normale" adfærd på vejene.
Mikkelsen kører på autopilot og derfor ikke for stærkt.
Efter mine egne helt uvidenskabelige observationer fører den slags til to slags adfærd hos andre bilister.
1. Du kører for langsomt, din spasser!. Jeg overhaler dig.
2. Sikke en fornuftig billist. Jeg ligger mig i korrekt bremseafstand.
Adfærden, jeg kører helt op i røven på dig, men overhaler ikke, virker knap så tænkelig.
Ja, det er som sagt kun lægmandsovervejelser.
Hvor om alting er. så er det ganske normalt at selv de mest begavede mennesker har svært ved at overskue en situation hvor de f.eks. har været i overhængende livsfare. Masser af vidneudsagn er forkerte, kan ikke lade sig gøre osv.
Det er så vidt jeg har forstået helt normalt.
Jeg bider også mærke i at de to artikler overhovedet ikke nævner nogle tekniske beviser, bremsespor osv. Det kunne ellers af- eller bekræfte Mikkelsens historie relativt enkelt. Hvis de har haft adgang til anmeldelsesrapporten fra politiet må der vel have været tekniske oplysninger?
Det er en sag som det er svært at hitte rede i, men hvor man dog må konstatere at Mikkelsen ikke er anklaget og ikke har været genstand for en undersøgelse.
Det har naturligvis ikke afholdt intelligentsiaen på informations debat i at nå til nye højder i anklager mod Mikkelsen, hvoraf en især fortjener at bliver fremhævet.
Det er fra en Bjarne Nederby Jessen, MF-kandidat for Kristendemokraterne. Det nu, heldigvis, totalt perifære parti der ligesom giver den en ekstra skrue:
(uddrag)
"Jeg har med ekstra stor interesse læst artiklen her i Information - ligesom jeg tidligere læste artiklen i Ekstrabladet med meget stor interesse.
Hvorfor?
Fordi Lisbeht og Leif Kristensen hører til mine meget gode venner og vi kommer i samme frikirkemenighed. Jeg kender Lisbeth og Leif som meget retlinede mennesker, der altid holder sig til sandheden.
Jeg kendte historien direkte fra Lisbeth og Leif længe før den stod i Ekstrabladet første gang, idet jeg hørte dem fortælle den kort tid efter, at Lisbeth efter operationerne var blevet udskrevet fra Rigshospitalet.
Min første reaktion, da jeg hørte historien og hørte, at Brian Mikkelsen var kørt fra stedet var: Havde han mon drukket og ikke spor lyst til at møde politiet?
Den mistanke sidder jeg stadig med!
Den derefter tænkte: Det er da for groft, at landets justisminister kører fra en voldsom ulykke, der er sket lige bag ham. Det kunne have været hans egen bil og hans egen familie, der var blevet ramt."
Og så videre.
Og det er jo rigtigt, Justitsministeren kunne være fuld, Justitsministeren kunne være høj på coke, Justitsministeren kunne være bimleskæv af skunk, Justitsministeren kunne have været optaget af et sadomasochistisk rollespil og derfor uopmærksom.
Justitsministeren kunne være blind og det bliver holdt hemmeligt for befolkningen.
Justitsministeren kunne være besat af en dæmon, en alien, byttet ud med en trold ved fødselen.
Han kunne have været en kvinde!
Justitsministeren er Villy Søvndal og det bliver holdt hemmeligt!
Man kan i det hele taget forstille sig mange ting, og man kan også beskylde andre mennesker for mange ting, hvis man har fantasi nok.
Og fantasi nok har man måske ikke i SF og S, men tid det har man da.
Og hvorfor så ikke indkalde ministeren til at skrive en redegørelse om den sag, som vel ikke har det store at gøre med regeringens politik?
Ja, hvorfor ikke?
»Vi kræver en redegørelse fra justitsministeren om, hvad der egentlig er sket. Det er jo en alvorlig forseelse at flygte fra et trafikuheld, hvis det er det, der er sket. Derfor må vi have alle fakta på bordet«, siger SF's trafikordfører, Pia Olsen Dyhr.
Samtidig har Mogens Jensen (S) bedt ministeren om på onsdag i Folketinget at redegøre for sin rolle i uheldet.
Og det er da rigtigt at det er en alvorlig forseelse. Det er faktisk ulovligt, ikke tilladt, forbudt.
Men Folketinget er ikke anklagemyndighed. Der er en anklagemyndighed. Den kunne jo vælge at rejse tiltale, hvis den skønnede at der var sket noget ulovligt.
Det har den ikke gjort.
Faktisk det modsatte.
»Alle aspekter er vurderet, og det er belyst. Den sag er historie for os«, siger chefpolitiinspektør Flemming Drejer fra Nordsjællands Politi.
»Jeg tror ikke, der er nogen som helt usikkerhed i den forbindelse. Det har vi jo afdækket dengang. Jeg ville også have hørt fra anklagemyndigheden, hvis det havde været tilfældet«, siger chefpolitiinspektør Flemming Drejer fra Nordsjællands Politi.
»Jeg kan bare sige til dig, at det er ganske typisk for et færdselsuheld, at der altid er tvivl om de ting. Det er derfor politiet går ind i sagen. Måler op og afhører, og så afstemmer vi jo tingene mod hinanden«.
Mon ikke at det er den almindelige kedelige forklaring?
Det er naturligvis mere sjovt hvis Brian Mikkelsen har misbrugt sin magt. Men hvorfor har han så ikke bare sørget for at hans navn slet ikke optrådte i den sag?
Det var vel det nemmeste.
Har Mikkelsen opført sig forkert?
Han har været i livsfare, hans familie er meget oprevet, han har kontaktet politiet, han har helt sikkert ikke haft overblik over situationen, han har set at der er andre som er kommet evt tilskadekommen til hjælp.
Er det ulovligt, umoralsk, forkert?
Det syntes jeg ikke.
Der er mange helte bag tasterne i blogverden.
De ville naturligvis gøre det helt rigtige.
Almindelige mennesker må bare gøre det så godt de kan.
Disclaimer: Jeg syntes ikke Brian Mikkelsen er den bedste justitsminister Danmark har set og jeg har aldrig stemt på de konservative. Men manden er ikke noget monster.
Monday, January 25, 2010
De sande værdier
Man glemmer nogle gange at der også findes fine hårdtarbejdene politiker, som ude af mediernes søgelys bare knokler på for at gøre verden en lille smule bedre, en lille smule mere tryg for alle os dansker og vore gæster.
En sådan politiker er de Radikales dyrevelfærdsordfører Bente Dahl.
Hendes seneste fine, fine arbejde vil hjælpe alle os der tænker på at holde hund, alle os som overvejer at indkøbe en puddel, men som er i syv sind om hvorvidt vi nu kan magte sådan et gevaldigt dyr, og ikke mindst er det en hjælp, en hårdt tiltrængt og velanbragt hjælp, til alle de hundepsykologer som i forbindelse med finanskrisen har mistet deres arbejde, og måske tilmed deres klinik.
Bente selv forklare det så fint, så lødigt at ingen yderligere kommentar er nødvendig:
”Radikale Venstre mener, at vi skal have indført et ’hundekørekort’. Det er ene og alene den enkelte hundeejers ansvar, at hans eller hendes hund ikke er til gene for andre mennesker. Derfor skal vi indføre et krav om hundekørekort til alle fremtidige ejere af hunde i Danmark. Det vil indebære 15 timers undervisning i at forstå hundens signaler, væremåde og behov. []” siger dyrevelfærdsordfører Bente Dahl.
Friday, January 15, 2010
Politiken undsiger Rune Engelbreth Larsen
Selv når Thøgers hånddukke, den yderste vestrefløjs posterboy, Rune Engelbreth Larsen ellers har udlagt teksten angående den farlige undersøgelse ugebrevet A4 har lavet om selvcensur i kulturlivet.
Resultatet vil være de fleste bekendt, ja, man (nogle, en del) tænker sig lidt om som udøvende kunstner, når en tuchtegning kan få folk fra nær og fjern til at valfarte til en stille villavej i Jylland for at bryde ind med økser, eller pusle med planer om at bombe tivoligarden (eller var det livgarden), Jyllandspostens kontor, Flemming Rose og Mogens Palle til helvede.
Sådan er det jo. Hvis man ikke tør at begive sig ind på et offentligt udskænkningssted, fordi der ved baren står nogle ubehagelige typer man ved vil slå på tæven, så er det jo et overgreb på ens ret til bevæge sig i det offentlige rum, men man går jo nok forbi alligevel.
Så kan man jo altid drikke en øl hjemme, det er også så hyggeligt og fredeligt og hjemligt.
Således var undersøgelses resultat i min optik forudsigelig, ja, nærmest banal.
Således var det (vel også forudsigeligt nok) ikke for Rune Engelbreth Larsen, som på sin blog, snedigt fik sammenkørt undersøgelsen med Lars Hedegards gale (fordrukne?) ytringer om muslimer.
Overskriften siger vel alt om hvordan den kage er skåret:
Manipulerende ytringsfrihedsundersøgelse og opgøret med Lars Hedegaard.
Måske ligefrem undersøgelsen var blevet bestilt af Trykkefrihedsselskabet?
For Rune er sammenhængen i hver fald til at italesætte:
"Selv om en alt andet end entydig undersøgelse fra Ugebrevet A4 er blevet skamredet, er det blevet stadig mere indlysende for flere og flere, at samfundets mest magtfulde og indflydelsesrige aktører for længe har udøvet et overset pres på ytringsfriheden, og at ‘ytringsfrihedssagen’ i stigende grad er blevet misbrugt som slet skjult legitimering af hovedløs antimuslimsk propaganda."
Uha, sikke en undersøgelse som måde er manipulerende, alt andet end entydig og som tilmed er blevet skamridt.
Men selv Politiken finder så på at indkalde en ekspert, professor Poul Erik Mouritzen fra Syddansk Universitet.
Han frikender undersøgelsen:
"Undersøgelsen er på det niveau, som en habil undersøgelse skal være på, siger han til politiken.dk, og uddyber at svarprocenten er på samme niveau som en række andre undersøgelser, og at spørgsmålene ikke er ledende."
De har naturligvis også en anden ekspert, selvstændige medieforsker (er det mon en beskyttet titel?) Preben Sepstrup til at sige det modsatte, men ærlig taget en professor slår til hver en tid en selvstændige medieforsker.
At Dansk Forfatterforenings formand Lotte Garbers så heller ikke rigtig kan huske hvad hun selv har svaret er også et pikant indslag i debatten. Hun mente at hun havde skrevet at ytringsfriheden var truet af tørklædeforbuddet, men efter A4 havde gennemgået besvarelserne var der ikke en eneste som lige havde nævnt den problematik.
Ups, "Jeg troede, at jeg havde svaret det" som Lotte forklare det med og det er også "ærgerligt, at jeg har begået den fejl, for det fjerner fokus fra det, vi mener er vigtigt."
Ja, sådan kan fokus tit blive fjernet fra sagen, når man bliver taget i at sige en usandhed.
Det er bare så ærgerligt når det sker.
Jeg venter med længsel på at Rune Engelbreth Larsen, med sin store begavelse, falkeoverblik, viden, flid og energi skriver endnu en blogpost om sagen, med de mange nye oplysninger der er kommet frem.
Måske der tilmed er nok materiale til en post som kun handler om undersøgelse uden at skulle bringe Lars Hedegard ind i det?
Thursday, January 14, 2010
Populisme med populisme på
For et par måneder siden skrev jeg et lille indlæg Rotterne forlader den synkende skulde hvor jeg kikke lidt på de radikale og liberal alliances noget sære krabbegang, hvor de sådan prøvede at være lidt for og lidt imod for lige at kunne placere sig korrekt alt efter hvordan ordningen blev modtaget efter dens indførelse.
Det kunne man jo syntes var noget sært eftersom de selvsamme partier havde stemt for loven, Lovforslaget vedtaget med 65 stemmer (V, DF, KF, RV og LA) mod 45 (S, SF og EL).
Jeg vil ikke gentage mig selv, men hvordan kan nu Thor Pedersen (V), kalde forslaget »rendyrket socialisme«, når han selv var med til at vedtage det?
Hvordan kan "Liberal Alliance er direkte imod madordningen i sin nuværende form" når man selv har stemt for forslaget?
Og de konservative kører også med klatten for at undgå at nogen skyld falder på dem. De er friske på det hele angående loven:
"Både at ændre og afskaffe og alle mulige ting. Det er ikke en ordning, der er groet i min baghave. Den er blevet en del af finansloven for 2008 som et krav fra Liberal Alliance. Men de er løbet fra aftalen nu, så jeg kommer til mødet med åbent sind«, siger Vivi Kier.
De radikale er helt løbet fra det lovforslag de stemte for.
"Drop den foreslåede madordning. Den har vist sig at være for ringe og for ufleksibel. I stedet foreslår vi, at både skoler og børnehaver får ordninger, hvor institutionen tilbyder mad og forældrene kan vælge, om deres børn skal spise maden, eller om de skal have madpakke med hjemmefra. Betalingen skal ske særskilt og ikke over den generelle betaling for institutionspladsen. Forældre, der har mulighed for friplads, skal kunne få maden gratis,” siger Radikale Venstres socialordfører Anne Marie Geisler Andersen."
Fantastisk forslag i øvrigt og jo totalt ude i hampen hvis f.eks. 15 ud af 45 børn vil have institutionsmad, så skal en børnehave have et kæmpe system op at køre.
Der er mange gode grunde til at denne ide skulle være lagt i graven (læs mere her), men danske politikere har nu tilføjet ikke bare populisme, men populisme med populisme på.
Man stater med at vedtage et forslag man er helt sikker på at befolkningen vil elske, og da befolkningen så nægter at lade sige narre af den slags åbenlyse tricks, forsøger man at give det indtryk at man var imod hele ideen fra begyndelsen.
Man spørge sig selv om der i det hele taget var nogle politiker i salen den dag det forslag blev vedtaget.
Det virker ikke sådan.
Thursday, January 7, 2010
Man burde jo
Det bliver desværre nok en gang det samme kedelige skoleridt baseret på statistikker og troen på at de fleste mennesker selv kan tænke en lille smule.
Tag nu Politikens lederskribent, der endnu engang trække den gamle fedmehest af stalden og runde i manegen for at samle ind til endnu en gang højere afgifter på slik.
"På trods af at danskerne skovler slik i sig – hver dansker indtager hvert år 16,4 kilo slik, og tre ud af fire børn spiser mere slik, end myndighederne anbefaler – vil fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) end ikke indlade sig på en diskussion om at regulere salget, f.eks. i form af klækkelige afgiftsforhøjelser."
"Alle analyser viser ellers, at det netop er disse mere ’håndfaste’ midler, der skal til, hvis man vil usunde vaner til livs – og fremme folkesundheden."
Men er det nu rigtigt?
For det første virker det som om fedmeepidemien i Danmark er, om ikke på retur, så hver fald stagneret, blandt unge mennesker. Politiken har selv skrevet om det forhold, som beskrevet her.
For det andet er forbruget af slik faldet med 1,2 kg per dansker, således at hver danske nu spiser 16, 4 kg slik om året.
Det er naturligvis også en post, men dog også et mærkbart fald, især da vi har haft et gevaldigt økonomisk opsving inderfor de sidste år hvor store dele af befolkningen har haft økonomisk mulighed for at slæbe store kasser med slik hjem.
I den periode er forbruget faldet.
Så er der spørgsmålet om højere afgifter har nogen adfærdsmæssig betydning.
Det er naturligvis klart at hvis en pose matadormiks kommer op og koste 150 kr. vil det have en vis betydning, men spiller afgiftshøjden nogen rolle hvis det bliver holdt på et mere moderat niveau.
Ikke altid.
Priserne på tobaksvare er blevet nedsat af den nuværende regering. Det har ikke ført til et øget forbrug af tobak. Faktisk er antallet af rygere vel det laveste i mange mange år.
Forbruget af alkohol er faldet på trods af meget store nedsættelse af afgifterne.
Forbruget af slik er blevet mindre, på trods af en velstandstigning.
Der er altså faktisk tegn på at befolkningen faktisk er i stand til at lytte, lære, vurdere og på egen hånd tage nogle beslutninger angående deres egen sundhed.
De er måske ikke så vidtgående som man ønsker sig, det går måske ikke så hurtigt, men borgerne ændre faktisk adfærd også uden småbarnlige politiske økonomiske incitamenter.
"At indføre højere afgifter, er – bogstaveligt talt – som at tage slik fra børn."
som Politiken så retorisk skarpt skriver til sidst i deres leder.
Man kunne jo også antage at hvis man behandler befolkningen som børn, risikere man også at de opfører sig sådan.
Tuesday, January 5, 2010
Få pulsen ned, Villy

Nej, man skal ikke gå og slå på gamle mænd med økser, det skal man ikke.
Men måske det kan betale sig at vende skråen en gang imellem, selv om man er et parti i rasende fremgang.
Som SF der foreslår at Danmark skal forbyde besøg på visse hjemmesider.
»Lige som vi ikke lader folk surfe rundt efter børneporno, skal vi heller ikke lade folk surfe rundt efter bombeopskrifter og videoer af halshugninger. Danmark skal ikke være hjemsted for folk, der planlægger terror, og derfor skal vi kunne gribe tidligt ind over for folk, der er i en radikaliseringsproces«, siger SF's retsordfører Karina Lorentzen til Ritzau
Og det er jo rørende hvordan folk ikke bare skal straffes, men der skal gribes ind overfor dem, sikkert med noget behandling.
Det er ikke sikkert Karina helt har fanget hvad det nye SF går ud på, retspolitisk?
Det er nok op til en kammeratlig samtale hos Ole for at være blødsøden.
Men hvor børneporno er et rimeligt operativt emne er det noget sværere at definere hvordan en terrorhjemmeside tager sig ud. Jeg er helt med på at for anklagedet kan det være et indicium for retten, hvis den anklagede har mange besøg på ekstreme hjemmesider, men det kan ikke være hele anklagen.
Det er forøvrigt vist heller ikke noget hverken PET eller politiet har bedt om.
På Karina Lorentzens blog uddyber hun SFs synspunkt:
"Men man kan godt stille krav til folks adfærd på nettet. Det gør man allerede i dag når det gælder pædofili, som det er strafbart at opsøge og downloade. Det samme kan man gøre med opfordringer til vold og terror.
Bemærk at der laves en sammenstilling af pædofili hvor det er at bruge billederne er en forbrydelse (naturligvis) og det at opsøge opfordringer til vold og terror. Jeg kunne forstå hvis det at opfordre til vold og terror var forbudt (det syntes jeg også der er nogle problemer med), men er det at opsøge opfordringer i sig selv en forbrydelse?
Det er f.eks. ikke ulovligt at være med i en interesseforening for pædofile, selv om jeg skulle tage meget fejl hvis der ikke blev snakket en del om at udføre ulovlige handlinger. Det er vel heller ikke ulovligt at være med i nazipartiet, selv om der sikkert også bliver talt en del om vold og terror, og ikke altid i en nedvurderende tone.
Men det vil naturligvis ikke komme den almindelige internetbruger til besvær.
Blot han husker:
"at man skal udvise omtanke når man færdes på nettet. Som i alle mulige andre sammenhænge i tilværelsen kan skødesløshed eller grov uagtsomhed blive et problem for den enkelte, når man skal stå til ansvar for domstolene."
Tak for kaffe, SF.
Mange tak.