Thursday, January 7, 2010

Man burde jo

skrive et eller andet skarpt og begavet om den evige trang fra danske politiker og menningsmagers side til at regulere alt ned i mindste detalje, kun vejledt af deres egen mavefornemmelse.
Det bliver desværre nok en gang det samme kedelige skoleridt baseret på statistikker og troen på at de fleste mennesker selv kan tænke en lille smule.

Tag nu Politikens lederskribent, der endnu engang trække den gamle fedmehest af stalden og runde i manegen for at samle ind til endnu en gang højere afgifter på slik.

"På trods af at danskerne skovler slik i sig – hver dansker indtager hvert år 16,4 kilo slik, og tre ud af fire børn spiser mere slik, end myndighederne anbefaler – vil fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) end ikke indlade sig på en diskussion om at regulere salget, f.eks. i form af klækkelige afgiftsforhøjelser."

"Alle analyser viser ellers, at det netop er disse mere ’håndfaste’ midler, der skal til, hvis man vil usunde vaner til livs – og fremme folkesundheden."

Men er det nu rigtigt?

For det første virker det som om fedmeepidemien i Danmark er, om ikke på retur, så hver fald stagneret, blandt unge mennesker. Politiken har selv skrevet om det forhold, som beskrevet her.
For det andet er forbruget af slik faldet med 1,2 kg per dansker, således at hver danske nu spiser 16, 4 kg slik om året.
Det er naturligvis også en post, men dog også et mærkbart fald, især da vi har haft et gevaldigt økonomisk opsving inderfor de sidste år hvor store dele af befolkningen har haft økonomisk mulighed for at slæbe store kasser med slik hjem.
I den periode er forbruget faldet.

Så er der spørgsmålet om højere afgifter har nogen adfærdsmæssig betydning.
Det er naturligvis klart at hvis en pose matadormiks kommer op og koste 150 kr. vil det have en vis betydning, men spiller afgiftshøjden nogen rolle hvis det bliver holdt på et mere moderat niveau.
Ikke altid.
Priserne på tobaksvare er blevet nedsat af den nuværende regering. Det har ikke ført til et øget forbrug af tobak. Faktisk er antallet af rygere vel det laveste i mange mange år.
Forbruget af alkohol er faldet på trods af meget store nedsættelse af afgifterne.
Forbruget af slik er blevet mindre, på trods af en velstandstigning.

Der er altså faktisk tegn på at befolkningen faktisk er i stand til at lytte, lære, vurdere og på egen hånd tage nogle beslutninger angående deres egen sundhed.
De er måske ikke så vidtgående som man ønsker sig, det går måske ikke så hurtigt, men borgerne ændre faktisk adfærd også uden småbarnlige politiske økonomiske incitamenter.

"At indføre højere afgifter, er – bogstaveligt talt – som at tage slik fra børn."
som Politiken så retorisk skarpt skriver til sidst i deres leder.
Man kunne jo også antage at hvis man behandler befolkningen som børn, risikere man også at de opfører sig sådan.

Tuesday, January 5, 2010

Få pulsen ned, Villy


Nej, man skal ikke gå og slå på gamle mænd med økser, det skal man ikke.
Men måske det kan betale sig at vende skråen en gang imellem, selv om man er et parti i rasende fremgang.

Som SF der foreslår at Danmark skal forbyde besøg på visse hjemmesider.
»Lige som vi ikke lader folk surfe rundt efter børneporno, skal vi heller ikke lade folk surfe rundt efter bombeopskrifter og videoer af halshugninger. Danmark skal ikke være hjemsted for folk, der planlægger terror, og derfor skal vi kunne gribe tidligt ind over for folk, der er i en radikaliseringsproces«, siger SF's retsordfører Karina Lorentzen til Ritzau

Og det er jo rørende hvordan folk ikke bare skal straffes, men der skal gribes ind overfor dem, sikkert med noget behandling.
Det er ikke sikkert Karina helt har fanget hvad det nye SF går ud på, retspolitisk?
Det er nok op til en kammeratlig samtale hos Ole for at være blødsøden.

Men hvor børneporno er et rimeligt operativt emne er det noget sværere at definere hvordan en terrorhjemmeside tager sig ud. Jeg er helt med på at for anklagedet kan det være et indicium for retten, hvis den anklagede har mange besøg på ekstreme hjemmesider, men det kan ikke være hele anklagen.

Det er forøvrigt vist heller ikke noget hverken PET eller politiet har bedt om.
På Karina Lorentzens blog uddyber hun SFs synspunkt:
"Men man kan godt stille krav til folks adfærd på nettet. Det gør man allerede i dag når det gælder pædofili, som det er strafbart at opsøge og downloade. Det samme kan man gøre med opfordringer til vold og terror.
Hvis man kan straffes for aktivt at opsøge og surfe efter og downloade børneporno, som er til ubodelig skade for tusindvis af børn verden over – så kan man også straffes for aktivt og med forsæt at opsøge opfordringer til vold og terror – der koster tusindvis af mennesker, herunder også mange børn, livet verden over, hvert år – altså at nuancere muligheden for, hvornår man forbereder en forbrydelse."

Bemærk at der laves en sammenstilling af pædofili hvor det er at bruge billederne er en forbrydelse (naturligvis) og det at opsøge opfordringer til vold og terror. Jeg kunne forstå hvis det at opfordre til vold og terror var forbudt (det syntes jeg også der er nogle problemer med), men er det at opsøge opfordringer i sig selv en forbrydelse?

Det er f.eks. ikke ulovligt at være med i en interesseforening for pædofile, selv om jeg skulle tage meget fejl hvis der ikke blev snakket en del om at udføre ulovlige handlinger. Det er vel heller ikke ulovligt at være med i nazipartiet, selv om der sikkert også bliver talt en del om vold og terror, og ikke altid i en nedvurderende tone.

Men det vil naturligvis ikke komme den almindelige internetbruger til besvær.
Blot han husker:
"at man skal udvise omtanke når man færdes på nettet. Som i alle mulige andre sammenhænge i tilværelsen kan skødesløshed eller grov uagtsomhed blive et problem for den enkelte, når man skal stå til ansvar for domstolene."

Tak for kaffe, SF.

Mange tak.

Tuesday, December 29, 2009

Chok!

Årets mest overraskende nyhed kommer (måske ikke overraskende!) fra Kristelig dagblad:

Præster vil bevare statskirken

Ikke mindre end 69% af præsterne i Danmark vil bevare statskirken.
Der kan man godt nok bare se.
Småkyniske betragtninger som at det bare er fordi at præster i folkekirken bare gerne vil beholde deres behagelige arbejde (og det er bestemt noget vi respektere) bliver naturligvis afvist af de involverede parter:

Peter Skov-Jakobsen, biskop i Københavns Stift giver os den gode gamle sang:
"Vi frygter, at kirken bliver et fremmedelement i det danske samfund. Sådan som det fungerer nu, er kirken tvunget til at forme sig efter det moderne samfundsliv. Uden tilknytningen til staten kunne kirken udvikle sig til et parallelsamfund ude af trit med danskernes liv, og så ville kirken blive irrelevant."

Hænderne op, dem som ikke syntes at folkekirken er irrelevant for en moderne stat!
Og i trit med med danskernes liv?
Nu vil kirkeministeren jo ikke tælle hvor mange som rent faktisk bruger kirken, men jeg vil da tro at kirken, udenfor den dens funktion som begravelseservice er ganske lidt brugt.
Folkekirken er ude at trit med befolkningen.
Det er ikke som sådan noget kritik, det Kongelige teater er også ude af trit med befolkningen, men det er nu ikke så tit de påstår at de er andet end et elitært foretagende.

Susanne Føns Lomholt, præst i Ballerup Sogn uddyber holdningen hos statskirketilhængerne:
"Hvis det var på grund af lønnen, var jeg ikke blevet præst, så det handler det slet ikke om. Det handler om troens grundlag og det faktum, at vi skiller vores samfund i to dele, hvis folk selv skal sørge for at melde sig ind i folkekirken."

Nu er der for det første vel kun brug for så mange teologer på P1, så alle præster kan ikke regne med at komme ud i det private erhvervsliv og bare score kassen.
For det andet så er det verdens mest vattet argument at vi sætte barrierer der ikke kan passeres op i vores samfund, hvis alle ikke som udgangspunkt er medlem af folkekirken.
I min opvækst på landet var det sådan at næsten alle var medlem af den lokale sportsklub. Det var næsten sådan at der faktuelt var en adskillelse i vores lille lokalsamfund mellem medlemmer og ikke medlemmer.
Men er det et argument for at staten skulle sørge for at alle var indmeldt i sportskubben fra deres fødsel?
Jeg tror det trods alt ikke, selv om man naturligvis ikke skal afvise noget.

Der er noget patetisk og ynkelige over folkekirken hvis man ikke kan finde på nogle andre argumenter end sådan en gang varm luft til forsvar for dens eksistens.
Hvis der nu var en biskop som forslog en folkeafstemning for og imod den nuværende ordning, så kunne man jo respektere det udgangspunkt.
Og så kunne det jo være at folkekirketilhængerne vandt det afstemning og så kunne de jo bede mig og andre om at stikke piben ind.

Tuesday, December 22, 2009

Det kan også blive for broget, selv for Kathrine Lilleør

Der har været en rimelig mængde af Kathrine Lilleør kritik her på bloggen.
Den har været fair og rimeligt, skønt nok også underdoseret.

Men ret skal være ret.
Kathrine Lilleør har en kant og den har Lars Hedegaard fra Trykkefrihedselskabet bevæget sig på mange gang, for nu at tage det store spring helt ned i afgrunden, hvor monstrene kikker tilbage.

Ja, jo - der er trukket i land, der er blevet præsideret, der er blevet nuanceret, men man kommer ikke uden om at det virker som om Hedegaard har fået proppen af portvinsflasken og nu skal far her nok forklare hvor David købte øllet.

Men det er så her Lilleør trods alt spiller ud og mener at Hedegaard skulle komme med en undskyldning, og jeg mener, vi kan jo allesammen få en tår over tørsten og komme til at sige hvad vi virkelig mener om onkel Hans-Arne.
Så er det jo bare med at få ringet dagen efter og forklaret at man har også haft meget om ørene på det sidste, og næsten ikke sovet og det ene med det andet og du ved hvordan der er, ikke?

Det har han så valgt fra, og selskabet har gået Lilleøre.
Sådan kan man bliver glædeligt overrasket over folk.

Også dejligt at se Zubair Butt Hussain være kommet helskindet hjem fra sit møde med Ahmedinejad (godt fundet Uraspost!) tidsnok til at kunne, med fuld ret, at spille nazikortet.

Der er rigeligt at kritisere ved religion, der er rigeligt at kritisere ved Islam, der er i overvældende grad rigeligt at kritisere ved Islamismen.
Der er faktisk ikke nogen grund til at forfalde til platheder.

Monday, December 14, 2009

Fedmen kommer!

så ikke, alligevel.

For snart lang tid siden skrev jeg et lille indlæg i anledning af ideen om at indføre "gratis" frokost i daginstitutioner og folkeskolen.

Som det være den opmærksomme læser bekendt har regeringen indført en tvunget madordning i daginstitutioner med relativ bred opbakning i folketinget. Det ville nok ikke kræve nogen særlig politiske analyseevner at forudse at den tvungne madordning i folkeskolen vil komme på dagsorden, hvordan det end går ved næste folketingsvalg.

I mit oprindelig indlæg skrev jeg en smule om hvordan det stod til med BMI i diverse europæiske lande og holde det op imod hvorvidt de havde en "gratis" madordning i deres folkeskolesystem.
Det viste sig sjovt nok at der ikke kunne påvises en positiv overensstemmelse mellem madordning og et relativt lavt BIM.
En mere dristig mand end deres redaktør kunne måske overtales til at mene at det modsatte var tilfælde, men det er ikke min natur at fremsætte vilde påstande.

Nu har så OECD lavet en undersøgelse (referent fra Politiken) som viser at de 11-15 danske børn klare sig ualmindeligt fint set i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med.

Faktisk er de danske børn de fjerde bedste i OECD med hensyn til mængden af fede eller overvægtige, kun undergået af Holland, Schweiz og Slovakiet.
Den hollandske befolkning som sådan har ellers sine problemer med overvægtige, så der må virkeligt være blevet arbejdet med noget forebyggelse.

Uden at læse for meget i det, kunne en forsig konklusion være at vi her i landet faktisk har fat i den lange ende, med hensyn til at forbygge fedme blandt unge mennesker.
At vi har nogle systemer som virker så nogenlunde, og at den hjemmegjorde madpakke måske ikke er en del af problemet, men en del af løsningen?
Og at en dyr, dårlig (alt tyder på det) og meget vanskelig administrerbar tvungen frokostordning måske slet ikke løser nogle problemer?

Vil det forhindre diverse politisker i at argumentere for tvungen frokostordning i folkeskolen til alle?
Nej.
Vil det bliver gennemført.
Måske, sansynligvis.

Thursday, December 10, 2009

Den coca-colapolitiske ordfører skal gøre ministeren opmærksom på

Man må have masser af god tid til at pusle med sin politik i SF, mens man venter på den uundgåelige magtovertagelse.
Sundhedsordfører og Teaterordfører (dog ikke det Kgl. Teater), Karl H. Bornhøft har virkelig taget sig tiden ude på det store internet for at finde noget at bliver forarget over.
Faste læsere af bloggen vil også kende Bornhøft for sit utrættelige arbejde imod sliktobakken, tidligere omtalt her.

I spørgsmål til Sundhedsministeren (S 476) går Bornhøft lige i flæsket på storkapitalen og dens medløbere i regeringspartierne:
’’Mener ministeren, at det er et problem, at Coca-Cola vejleder om væskebehov via sin hjemmeside, set i lyset af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at man ikke skal drikke mere end en halv liter sodavand om dagen?”

Der er muligvis tale om denne feature på Coca.Colas hjemmeside, Hydration calculator
hvor det er muligt at beregne hvor meget væske man skal indtage hver dag.
Jeg skal f.eks. indtage 2,9 liter væske i døgnet, altså ca. ni flasker øl.

Desværre kommer Bornhøft ikke med nogle former for løsninger til hvordan det danske samfund skal forsvare sig imod at kapitalistiske selskaber laver den slags underlødige features på deres hjemmesider. Det ville nok også ligge udenfor den form der er for spørgsmål til ministeren.
Men det giver jo redaktøren mulighed for at lade fantasien råde.
Man kunne forestille sig at virksomheder skulle sende det materiale de påtænkte at ligge op på deres hjemmeside ind til sundhedsministeriet til godkendelse?
Det ville jo være en god løsning, hvor vi rigtig kunne få forebygget en masse misforstålser og det må vel være i alles interesse.
Man kunne også forstille sig at det simpelhen blev forbudt for fødevarevirksomheder der producerede usunde fødevare at have hjemmesider?
På den måde blev befolkningens interesse virkeligt tilgodeset med større lykke og livskvalitet til følge.

Jeg er sikker på at Bornhøft har mange flere gode ideer til løsningen af problemet. Dem glæder jeg mig til at se.
Men hvis der er noget du kan bruge fra denne lille blog, så skal du være velkommen, Bornhøft - det skal du.

Og så skal du ikke være ked af at ministeren drille og gør opmærksom på at sundhedsstyrelsen anbefaler at børn og unge drikker en halv liter sodavand eller saft om ugen og ikke om dagen som du kom til at skrive.
I har travlt. Så får man skrevet forkert. Det kender jeg så godt fra mig selv.

Wednesday, December 2, 2009

Nå, ja hvis det skal være på den måde

at beslutningen i Lyngby-Taarbæk kommune om at flytte konfirmationsforberedelsen fra morgentimerne til om eftermiddagen medføre gener for hårdtarbejdende bedemænd, så skulle man nok overveje det endnu en gang.

"Pårørende til døde risikerer at få store problemer med at finde tid til begravelsen, hvis skoler flytter konfirmationsforberedelsen fra morgen til eftermiddag. Sådan lyder bekymringen blandt bedemænd i Lyngby-Taarbæk Kommune."

"Hvis to eftermiddage om ugen blokeres for begravelser i Lyngby-Taarbæk Kommune, da næsten alle præster i det tidsrum vil være optaget af konfirmationsforberedelse, vil det betyde store vanskeligheder og besværligheder for imødekommelse af vores kunders ønsker og en klar serviceforringelse for vores fag."

Således skrives der i kristelig dagblad .

Og det er jo alvorligt nok.

Det kunne man godt tænke lidt mere over, når sådan folkeskolen og byråd i samordning beslutter at udstøde kirken fra folkeskolen.

Byrådet holder dog stædigt fast i deres beslutning på trods af kritik fra både præster, bedemænd og højre side af folketinget.

Vore ven Haarder spiller hårdt ud meningsmæssigt:
"Jeg beklager meget, hvis man i Lyngby-Taarbæk uden stærke grunde vælger at lægge konfirmandundervisningen, så den skal konkurrere med frivillig idræt og andre fritidsaktiviteter. "

Måske den stærke grund for den lokale folkeskole er at opfylde skolens formål, at undervise de unge mennesker?
En sær tanke bestemt, men vel ikke helt hen i vejret.

Men holder dog fanen højt med hensyn til selvstyret i kommunerne (respekt for det):
"Der skal være et vist kommunalt spillerum til at træffe den slags beslutninger. Men jeg vil godt understrege, at det er beklageligt, hvis andre kommuner ønsker at gøre som i Lyngby-Taarbæk."

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe har ikke den slags skrupler:
"Jeg vil bede ministeren om at indskærpe over for kommunalbestyrelsen, at det ikke dur at lægge konfirmationen om eftermiddagen, hvor elever går til fodbold og andre fritidsaktiviteter. Der må Bertel Haarder op på dupperne."

Ja, op på dupperne Bertel!
De stakkels bedemænd og præster og forældre.... næ, de har vist ikke rigtig klaget?
Det var da faktisk sært, var det ikke?

Sidste nye udvikling i sagen er at Kirkeministeriet med udgangspunkt i en regel fra 1990, mener at det slet ikke er lovligt at lægge konfirmationsforberedelsen udenfor den faste skoletid, mens Undervisningministeriet mener at den regel er ophævet.
Der afventes nu svar fra Indenrigsministeriet.

Der er muligvis tale om denne vejledning som knytter sig til denne anordning. Uden at være jurist vil jeg sige at den ikke ligger lige til højrebenet for kirkeministeriet at vinde fremme for deres sag.

Meget spændende hvis det simpelhen er lovpligtigt at lægge konfirmationsforberedelsen i skoletiden.
Det giver ligesom udtrykket Statskirke lidt mere relevans.

Udviklingen følges med tilbageholdt åndedræt.

Efterårsaften