For nogen tid siden sendte min medblogger, Henrik Hansen på Trommen er død mig et link til et blogindlæg af den nye Ralf Pittelkow, Pernille Rosenkrantz-Theil.
Indlægget, som også havde været bragt i Fyns Stifttidende, hed Børn skal ikke betale for forældres dårlige vaner.
Vi er for fede syntes Pernille og imod det hjælper kun et middel, såkaldte gratis måltider i institutionerne "Vi skal have sunde, gratis og økologiske måltider i vores institutioner.", fordi:
"Det ville naturligvis være det rareste – særligt for de ansvarlige politikere – hvis blot forældrene tog sig sammen. Men når det nu har vist sig ikke at være helt så simpelt, så må vi påtage os ansvaret for, at alle børn får ordentlig mad, og dermed en god start på livet."
Ja, det er skønt, er det.
Nu bliver det nævnt institutioner, men hvis man kikker på Socialdemokratiets hjemmeside kan man læse dette om mad i institutioner og skoler (i deres Webleksikon, så meget politik har socialdemokratiet nemlig!).
"Socialdemokraterne ønsker, at alle folkeskoleelever får et sundt og billigt måltid mad i skolen. Det er vigtigt for alle børn, men især vigtigt for børn fra socialt svage hjem, hvor det desværre er dokumenteret, at kostvanerne er alt for dårlige. Sund mad i skolen vil ikke alene styrke den fælles indsats mod dårlige kostvaner hos elever. Sund mad giver også bedre læring, fordi børnene koncentrerer sig bedre. [] Socialdemokraternes langsigtede mål er, at madordninger er en del af folkeskolens tilbud, ligesom det kendes fra fx Finland og Sverige. Af økonomiske grunde er gratis mad i daginstitutionerne Socialdemokraternes første mål, men på sigt bør det også gælde folkeskolen."
Også vore venner hos SF er vilde med "gratis" skolemad: "massiv satsning på at fremme bevægelse/motion via trafikpolitik, byplanlægning, samt sund kost ved gratis sund skolemad til alle børn." for at "mindske antallet af overvægtige med 30 procent" hedder det i SFs folkesundhedsudspil.
Der er altså enighed om at "gratis" skolemad er noget som virkelig bekæmper fedmen, hos i hver fald Socialdemokratiet og SF. Jeg håber ikke at eventuelle læsere er uenige med mig i at det også er et synspunkt der jævnligt luftes i dagspressen, gerne med en meget positiv omtale.
Men er det nu rigtigt?
Det kunne jo være sjov at vide.
Hypotese:
"Gratis" skolemad nedsætter fedmen i samfundet.
Undersøgelsemetode:
Find lande med offentlige skolesystemer som har haft "gratis" skolemad i en længere årrække og find ud af hvor fede de er. Sammenlig dernæst med lande som ikke har "gratis" skolemad og foretag vurdering.
Landene skal være sammenligenlige, det vil sige, i denne kontekst, vestlige velfærdsstater.
Til alt held er der just blevet lavet en undersøgelse af hvor fede vi er i Europa: Norms and attitudes to body fatness: a European comparison af Thibaut de Saint Pol.
Selv rapporten undersøger også hvordan vi har det med at være fede, interessant og spænende, men jeg nøjes med at referer undersøgelsens materiale om hvor fede vi rent faktiske er.
Det viser sig at i hele Europa er der flest overvægtig i Grækenland, UK, Finland mens Danmark ligger meget fint placeret godt under Sverige, Belgien, Holland og altså Finland.
Vi ved jo at der er "gratis" skolemad i UK, men vi ved også at det er noget værre slask der bliver serveret for de unge poder, så jeg vælger at tage dem ud af undersøgelsen.
Til gengæld er man faktisk mere overvægtige i både Sverige og Finland, selv om de der har madordning (se Socialdemokraternes politik).
Det undre jo lidt den opmærsomme læser.
Kan det være sådan at "gratis" skolemad ikke hjælper på fedmen i samfundet?
Det har i hver fald ikke hjulpet i hverken Sveige eller Finland, to lande vi ellers normalt sammenligner os med.
Desværre har jeg ikke været i stand til at finde ud af om Frankrig eller Italien (de mindst fede i Europa) tilbyder "gratis" skolemad. Hvis det var tilfælde ville det give et mere nuanceret billede.
Men det kan jo være at det ikke er økologisk mad de får i hverken Sverige eller Finland, det er nok derfor at kurven ikke er knækket.
No comments:
Post a Comment