Monday, July 19, 2010

Usædelig rygning

Rygning af vandpibe har i Danmark været udsat for en hård og urimelig hetz.
Det er blevet beskyldt for at lede ungdommen i fordærv og være en kynisk kapitalismes forsøg på at få tobakken introduceret i en hyggelig social sammenhæng.
Naturligvis med det formål at være et gateway drug til de virkelige hårde stoffer som Cecil, Kings og Scotsman.
Det er naturligvis ikke sundt at ryge, heller ikke på vandpibe. Men det er et forsvindende lille problem, set i forhold til de problem der findes med rygning af almindelige tobaksprodukter.
Og der er i vi også i den fine position at rygningen i samfundet er fornedadgående til fordel for folkesundheden, statsfinanserne osv.
Se også gerne disse indlæg om samme emne:
snart går de vel også med snabelsko
herre jemini
Hvad hjertet er fuld af
Kyniske ugerning gjort forbudt
Men samtidig er den slags jo et bevis på hvilken overflodssamfund vi lever i. Nogle få unge mennesker nyder et lovligt rusmiddel i festligt samvær. Det må vi da straks lave en lov der forbyder!
Intet andet nation kan vel være helt så overskudsagtigt at de beskæftiger sig med sådan noget.
Men den nation findes.
Hvem kan det mon være?
Sverige, USA, Canada?

Nej, såmænd Palæstina.

Alle os tidligere rygere ved at rygningen i sig selv, har en magisk dragende effekt på det modsatte køn. Det er praktisk taget videnskabeligt bevist.
Den slags kan man naturligvis heller ikke holde hemmeligt for de muntre drenge i Hamas.
Så de har, i deres store visdom, besluttet at forbyde nydelsen af vandpibetobak på caféer.

For kvinder, naturligvis.
"Kvinders rygning kan ødelægge ægteskaber og er med til at besudle billedet af det palæstinensiske folk." som logikken lyder.
Desuden anføres det at "vandpiben ligner et fallossymbol."

Det må jo i og for sig være skønt at være et varmblodigt medlem af Hamas, og simpelhen være så meget i kontakt med sin egen seksualitet, at man kikker på en kvinde på en cafe som ryger vandpibe og så ikke kan lade være med at få det indre billed, "hør, det er en kvinde som sidder med noget der minder om en fallos OG HUN STIKKER DEN IND I HENDES MUND".

Det svineri må forbydes.

Det var vist gode gamle dr. Freud som skrev at nogle gange var en pibe bare en pibe. Det budskab er åbenbart ikke nået helt til
Palæstina, eller så er man af den opfattelse at Freud ingen forstad havde på vandpiber.

No comments: