Lidt gravid?

Sagen om bøn i folkeskolen er så rødglødende som nogensinde.

Bertel Haarder har i et svar til folketinget udtalt at folkeskolerne godt kan køre med f.eks. muslimske bønner i skolen, hvis der er mulighed for fritagelse.
"Men det udelukker ikke, at fremsigelse af bøn fra en anden trosretning end kristendommen kan finde sted i forbindelse med fællesarrangementer som for eksempel morgensamling. Som ved fadervor er det dog en forudsætning at bønnen ikke må være forkyndende"

Det giver anledning til to kommentarer:

For det første må man rose Haarder for at være konsekvent i sin politik. Naturligvis må andre trosretninger (reelt er der vel kun en anden trosretning i Danmark det handler om) også fremføre deres bønner til morgensamlingen, hvis de kristne må det.
Ros til ministeren.

For det andet må man spørge hvad der tænkes på når der siges "at bønnen ikke må være forkyndende"?
Fadervor er ikke forkyndende, forstår man. Er der nogle bønner som er forkyndende?
Budhistiske bønner, hinduistiske bønner, muslimske bønner, bønner til Bes, Seth, Osiris, Bastet,
Odin, Thor, Tyr?
Der må være en hemmeligt kode mellem de religiøse, for de taler ikke i et sprog som umiddelbart er til at forstå for os profane mennesker som lever kort og ulykkelige liv uden den åndlige dimension som omdrejningpunkt i vores tilværelse.
Måske der i samme kodesprog findes definitioner af begreber som lidt gravid o.a.

Det vil ikke komme som nogen overraskelse for nogen at det ikke lige er noget som falder i Dansk folkepartis smag.
Martin Henriksen er draget i feltet på DFs egen hjemmeside: "Dermed misbruger ministeren reelt en praksis fra 1978 til at legitimere, at han i 2009 vil tillade eksempelvis muslimske bønner i den danske folkeskole."
Jeg ved ikke hvad det er for noget praksis Henriksen henviser til. Det ser jeg meget frem til at få fat i.
I Kristeligt Dagblad slår Henriksen sig også løs i en nyklassisk form for argumentation: "Det er alt for vidtgående, hvis en skole begynder at fremsige en muslimsk bøn om fredagen. []Han går socialisternes ærinde, som ønsker et multikulturelt samfund, og det synes jeg, han skal lade være med".

Nu er det naturligvis helt i orden at et politisk parti ønsker at fremme dens politik, det er vel nærmest meningen. I det lys er det naturligt at DF ønsker at der skal forskebehandles mellem den (i DFs opfattelse) rigtige, naturlige, traditionelle, danske (læseren har frit valg) religion og så alle de fremmede former for religion.
Vi har religionsfrihed i Danmark, men ikke (beklageligvis) religionslighed.
Men den religionsulighed vi har i Danmark ligger ikke i folkeskoleordningen, den ligger i folkekirkeordningen. Det er ikke nævnt nogle som helst steder i folkeskoleloven at folkeskolen skal fremme en bestemt religion på bekostningen af andre religioner.

Hvis DF ønsker at deres synspunkt om kristen bøn i folkeskolen skal nyde fremme så må de slå frem og arbejde for at folkeskoleloven bliver lavet om. Det er for usselt at spille ud med nogen ældgammel praksis og noget hokus pokus om tradition uden at give andre lov til at lave deres egne traditioner.

Årets idealist 2008?

Over på Politiken har de anslået konkurrence Årets idealist 2008? i samarbejde med 180 grader og tænketanken CEVEA.

Og der er jo alt godt fra havet af mennesker der kandidere til fidusbamsen for at være rigtig god og flink.
Rasmus Jarlov, Kurt Westergaard, Bernt Johan Collet, Hans Jørgen Bonnichsen, Niels Due Jensen, Asmaa Abdol-Hamid, Inge Genefke, Vera Eckhardt, Jacob Holdt, Knud Foldschack og Camilla Plum.

Idealisterne er udvalgt af Ole Birk Olesen, Uffe Ellemann-Jensen, Jytte Hilden, Iben Hjejle og Tøger Seidenfaden og nej, der er ikke nogen præmie for at gætte hvem der har valgt hvem.
Det er i det hele taget et jævnt kedsommeligt standartvalg.

Det kunne jo så være sjov at vide hvad præcis der kendetegner sådan en idealist og der kommer skrivekuglen Tøger Seidenfaden os da heldigvis til hjælp: "For mig er det afgørende, at idealisten har et mål, som jeg kan identificere mig med. Som jeg selv kan bakke op om", "Og så skal man skal have gjort noget, som ikke var nemt at gøre. Man skal kæmpe for noget godt, og der skal have været nogle omkostninger ved det."

Det er for mig at se en noget snæver definition af begrebet idealist bare at sige at det skal være en mand eller kvinde som kæmper for noget Tøger er enig i.
Det er for let.

Ud fra Ordbog over det danske sprog defineres en idealist således: tilhænger af idealismen; [] person, som er (væsentlig) interesseret i ideel retning, lader sig lede af ideelle bevæggrunde olgn. JBaden.FrO. Idealistens Fare er, at han let gaar op i de rene Ideer, uden at komme i nøje Forhold til Livets . . Realiteter. Høffd.SH.171. En Idealist. Gjel.(bogtitel.1878)

Det syntes jeg mere passer til min opfattelse af begrebet. At være idealist er en kvalitet ved et menneske, men ikke nødvendigvis en god eller dårlig sådan.

Jeg vil derfor lave min egen indstilling til årets idealist 2008 ud fra ovenstående definition.

Steningsimam Abdul Wahid Pedersen
Lige siden hans folketingkandidatur for det mest idealistiske opstillingsberettiget parti (minioritetspartiet) i nyere dansk politisk historie har man anet at der var tegning til en af de helt store idealister i Danmark.
Men i skrift og tale har Abdul med idealistens overbevisning i den grad overrasket positivt. Han har taget det upopulære standpunkt (stening af de utro kvinder i den ideele verden) og gjort til
omdrejningspunkt i sit offentlige virke.
Hans kamp for hensynstagen til de religiøses følelser i medierne må heller ikke glemmes.

Politiker Søren Kraup
Mange er af den opfattelse at Kraup er en populist som driver af sted på folkedybtes mørkeste bølger på sit surfbord af fremmedhad.
Intet kunne være mere forkert.
I hele sit virke som politisk debattør har Søren Kraup stået urokkeligt fast på sin nationale konservative holdning. Der har også været tid hvor Kraup blev latterliggjort og grint af. Det har ikke rokket hans standpunkt.

Politiker Jonni Hansen
Leder af DNSB - Danmarks nationalsocialistiske bevægelse.
I den grad en mand som har indtaget det upopulære synspunkt, som har fremført det til hån, latter og spot. Der er intet som er gået Jonnis vej nogensinde. Hans synspunkter møder ikke fremme, staten gider ikke en gang at undertrykke hans bevægelse (rent faktisk understøtter staten hans lokalradio) og de eneste som ulejliger sig med at tage hans bevægelse alvorligt er sortklædte autonome tåber.
Men Jonni kæmper videre. Jeg ved ikke om det er beundringsværdigt, men man kan ikke kalde det andet end idealistisk.

Boblere: Moses Hansen, Bevægelsen omkring ungdomshuset.

Jeg er ikke enig med nogle af de overstående kandidater til titlen, men idealister er de alle som en. Efter min mening var de bedre at se på hvilken holdning politikere, debatører osv gav udtryk for, i stedet for at lægge vægt på hvor mange lidenskabelige følelser der blev lagt i de holdninger.

Det har Politiken så i virkeligheden også gjort med deres kandidater. Årets idealist 2008 er falsk varebetegnelse, der er tale om en kåring af årets modtager af fidusbamsen.
I det lys er det nogle ok kandidater til til segmentet.

Opdate:
På Bohemian Rhapsody anbefales det at stemme på Vestergaard. Det vil jeg også gerne opfordre til, måske især for at se Thøgers udtryk når han skal overrække prisen. Hvis man ikke har lyst til det vil jeg anbefale Holdt eller Inge Genefke.

Svar fra Bertil

Som opfølgning på den langtrukne historie om bøn i skolen behandlet i serien "jamen-det-er-jo-tradition-I, II og III" har undervisningsministeren endnu en gang slået fast at man skal have lov til at bede sig undtaget fra forkyndelsen.

Det er sket i et svar i et §20 spørgsmål til Martin Henriksen (DF)

”Kan ministeren bekræfte, at afholdelse af morgensamling med eksempelvis fadervor og salmesang er inden for rammerne af lovgivningen, og er ministeren enig i, at folkeskolen, jf. formålsparagraffen, hvor det fremgår, at folkeskolen skal gøre eleverne fortrolig med dansk kultur og historie er forpligtiget til at sikre, at eleverne får kendskab til kristne traditioner og kristendommens betydning for det danske samfund?”

Svar:

Der er i overensstemmelse med folkeskoleloven at afholde morgensamling, hvori fadervor og salmesang indgår, såfremt elever har mulighed for at blive fritaget herfor.

Efter folkeskolens formålsbestemmelse skal undervisningen gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie og give dem forståelse for andre lande og kulturer.

I overensstemmelse hermed fremgår det af folkeskolelovens § 6, at kristendomskundskabens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangeliske-lutherske kristendom. Efter de bindende slutmål for faget skal undervisningen bl.a. lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til forholde sig til, hvad kristendom er og vurdere kristendommens og folkekirkens betydning i Danmark. "

Vi bemærker den store glæde ved kristendommens indflydelse på landets velfæld som jo er Martin Henriksen helt store bidrag til det danske folkestyre, men det jeg bider mærke i er at det så nu må være helt klart at man på Nørre Nissum Skole i Lemvig bryder loven i deres praksis angående morgensamling.

1.
Der er (var) ikke nogen mulighed for undtagelse "Vi har ikke krav om, at man deltager aktivt, men om at man står på sin plads ved morgensamlingen. Ingen kontrollerer, om man lukker munden op eller folder sine hænder. Jeg kan ikke forstille mig, at der er nogen muligheder for at slippe for det, siger Jens Jørgen Porup"

2.
Forældrene var ikke informeret om morgensamlingens religiøse indhold, således at de kunne fritage deres børn "Annette Andersen opdagede ved en tilfældighed at der blev udført religiøse handlinger ved skolens morgensamling.
"Vi går ikke engang i kirke juleaften, og så opdager jeg, at vores søn troligt beder med på fadervor ovre i skolen"

Og man må vel regne med at at en fritagelse fra morgensamling skal foregå på samme måde som fritagelse fra kristendomundervisningen, jævnføre folkeskolelovens §6 stk. 2 "Et barn skal efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med barnets samtykke."

Det er forældrene som skal fritage børnene fra samlingen og det kræver vel som minimum at de er indformeret om dens indhold.

Gad vide om der bliver uddelt en lille næse eller indskærpelse af reglerne overfor skoleledelsen?
Jeg tror det ikke.

Man har i hver fald tænk sig at fortsætte med den religiøse handling på skolen, meddeler Dagbladet Holstebro Struer (16 januar)
»Vi har diskuteret problemstillingen i skolebestyrelsen, men det har ikke givet anledning til ændringer,« siger lederen af Nørre Nissum Skole, Jens Jørn Porup.

Der er ingen melding på om hvorvidt Jens Jørn Porup har tænkt sig at overholde reglen om at børnene har mulighed for at blive fritaget fra morgenbøn - det har jo ikke været hans oprindelig holdning.
Jeg tror det ikke.

Aggressive ateisme?

Uha, det er svært at være folkekirke i disse tider.

Medlemtallet går støt ned og med en tiltagende acceleration. Nu er kun 81,5 procent af danskerne medlem af folkekirken mod 82,1 procent sidste år og i 2008 meldte knap 10.000 danskere sig ud af folkekirken – svarende til 11 procent flere end året før.

Det kan der jo være mange grunde til.
Der er f.eks. en del penge at spare ved at melde sig ud - kirkeskatten ligger på omkring på 1 % og alt tæller naturligvis i disse tider hvor vi, efter visse kommentators mening, står på tærsklen til den næste store depression, med sultens slavehær på vandring fra Gedser til Skagen.

Ligeså kan man forestille sig at den mere og vidende befolkning har analyseret deres religiøse synspunkter og fundet at folkekirkens opfattelse af det åndelige ikke lige flugter med deres egen spiritualitet. Mange danske tror f.eks. på reinkarnation og det er umiddelbart svært at forene med tanken om kødets opstandelse.

Måske folk er blevet trætte af de mange teologer og præster som udbreder sig evigt og altid på Danmarks radio, avisernes debatsider o.a.?

Man kan naturligvis forestille sig en række andre grunde til faldet i medlemstallet, men til alt held sviger den danske folkekirke ikke det søgende menneske hvis det søger forklaring på denne sædernes forfald.

Faldet er naturligvis "en følge af den aggressive ateisme" siger Viggo Mortensen, professor i teologi ved Aarhus Universitet, ifølge Kristeligt dagblad.
"Han henviser blandt andet til Humanistisk Samfunds fokus på fadervor i folkeskolen. Samme forening har været fremme med et tilbud om gudeløse begravelser og bryllupper, og Ateistisk Selskab har blandt andet fået meget omtale om sin øl ”Gudeløs”, der skal få ikke-troende til at melde sig ud af folkekirken."

Ja, der står desværre ikke på hverken Humanistisk Samfunds hjemmeside eller på Dansk Ateistisk Selskab ditto hvor mange medlemmer de er, men skal vi ikke skyde på at de er noget under de 81% som er medlem af folkekirken?
Skal vi tilmed vove det ene øje og gætte på at deres medlemstal slet ikke skal tælles i procent?

Og at en enkelt øl skulle få folk til at melde sig ud af folkekirken virker noget besynderligt - i så fald skulle der ikke være mange medlemmer af folkekirken tilbage.

Det virker ikke som to helt store modstandere for folkekirken som er understøttet af staten, har gode muligheder for at fremme deres synspunkter via et samarbejde med folkskolen osv.

Til alt held har kirken også en løsning på problemet:

"Biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen, mener derimod, at der kan gøres en hel del.
– Vi skal fortsætte det gode arbejde, der er i gang med minikonfirmander, og vi skal være mere tydelige i, hvad kristendommen er – både i vores forkyndelse og formidling af evangeliet, siger han."

Det sidste er jeg ikke sikker på han har ret i, men det må jo komme an på en prøve.

Det er trods alt festligt at en professor i teologi kan sige at ateister er aggressive, mens en biskop kan udtale at det drejer sig om at få fat i de helt små børn (minikonfirmander) og vinde dem for sagen.

Så længe man selv bruger den slags metoder syntes jeg ikke at man fra folkekirkens side skal komme med beskyldninger om at de andre tyrer og tager med hænder og i det hele taget spille unfair.

Gode nyheder fra vore nordiske venner

Det er ikke bare nationaldragt og myseost man får tiden til at gå med i de nordiske fjelde og oliefelter.
Man ønsker (meget klogt) en løsere forbindelse mellem kirke og stat i Norge og til det formål har den norske regering besluttet at bruge 73 millioner kroner til det næste menighedsrådsvalg.
Dette sker for at øge valgdeltagelsen, som man håber på at få op på svenske tilstande, 12-13.
Pengene skal b.la. bruges til at sende valgkort ud til alle stemmeberettet samt til andet opsøgende valgarbejde.
Og hvad kommer det så os ved, kan den sikkert noget utålmodige læsere spørge?

For det første er det vel altid interessant når et andet nordisk land vælger at opsige aftalen mellem stat og kirke, det er for mig at se den eneste rigtige udvikling, og her kan vi så følge (forudsat at det bliver gennemført, politik kan være så omskiftelig) eksperimentet fra begyndelsen.
Det bliver jo sjov at se om Norge om føje år er et stort samspilsramt fragmentere postmoderne samfund, uden hverken rod eller sans for nationens egenart, eller om norsk politik udarter til amerikanske tilstande hvor gud skal med i hver sætning.
Her har Birthe Rønn, Søren Kraup, Martin Henriksen og horden af snakkesalige P1 præster og teologer muligheden for at få endegyldigt ret.
Jeg ser meget frem til at følge den udvikling.

Den anden grund til at man kunne beskæftige sig med det forstående norske menighedsrådsvalg er at samtlige vælgere samme med deres vælgerkort også får muligheden for at sætte et hak i feltet :"Nej, tak - jeg ønsker ikke at være medlem af den norske statskirke".
Den norske kirkeminister Trond Giske mener naturligvis nok at det vil give en del udmeldelser af foretagnet, mens at de ledende medlemmer i kirken naturligvis kæmper med næb og klør imod at medlemmerne på den måde bare sådan kan melde sig ud.

Det har "skapt en unødvendig uro" siger kirkerådsleder Nils-Tore Andersen.
Statskirker er mig bekendt nogle af de mest ivrige for at have medlemmer, som ikke selv har meldt sig ind i foreningen. En positiv tilkendegivelse for medlemsskab af den danske folkekirke er heller ikke noget som har nogen opbakning i foreningen.
Det kan blive rigtigt interessant at se hvor mange som benytter sig af muligheden for at melde sig ud af kirken.

Af andre positive nyheder fra Nord er at Senterpartiet trækker deres forslag om at forbyde angreb på religion.
De er blevet misforstået forstår man "Vi kan ikke leve med inntrykket av at vi vil innskrenke ytringsfriheten, sier Sp-leder Liv Signe Navarsete".

Så kunne man måske lade være med at foreslå tiltag som for den udenforstående i ganske alvorlig grad ser ud som man vil indskrænke ytringsfriheden, kunne man retorisk spørge spidst?

Men lad os med den gode bog sige at "himlen glæder sig mere over en omvendt synder end end over ti retfærdige" og konstatere at alle har lov til at blive klogere.

Alt i alt - en dag med lutter gode nyheder fra Norges land.