Det er ikke bare nationaldragt og myseost man får tiden til at gå med i de nordiske fjelde og oliefelter.
Man ønsker (meget klogt) en løsere forbindelse mellem kirke og stat i Norge og til det formål har den norske regering besluttet at bruge 73 millioner kroner til det næste menighedsrådsvalg.
Dette sker for at øge valgdeltagelsen, som man håber på at få op på svenske tilstande, 12-13.
Pengene skal b.la. bruges til at sende valgkort ud til alle stemmeberettet samt til andet opsøgende valgarbejde.
Og hvad kommer det så os ved, kan den sikkert noget utålmodige læsere spørge?
For det første er det vel altid interessant når et andet nordisk land vælger at opsige aftalen mellem stat og kirke, det er for mig at se den eneste rigtige udvikling, og her kan vi så følge (forudsat at det bliver gennemført, politik kan være så omskiftelig) eksperimentet fra begyndelsen.
Det bliver jo sjov at se om Norge om føje år er et stort samspilsramt fragmentere postmoderne samfund, uden hverken rod eller sans for nationens egenart, eller om norsk politik udarter til amerikanske tilstande hvor gud skal med i hver sætning.
Her har Birthe Rønn, Søren Kraup, Martin Henriksen og horden af snakkesalige P1 præster og teologer muligheden for at få endegyldigt ret.
Jeg ser meget frem til at følge den udvikling.
Den anden grund til at man kunne beskæftige sig med det forstående norske menighedsrådsvalg er at samtlige vælgere samme med deres vælgerkort også får muligheden for at sætte et hak i feltet :"Nej, tak - jeg ønsker ikke at være medlem af den norske statskirke".
Den norske kirkeminister Trond Giske mener naturligvis nok at det vil give en del udmeldelser af foretagnet, mens at de ledende medlemmer i kirken naturligvis kæmper med næb og klør imod at medlemmerne på den måde bare sådan kan melde sig ud.
Det har "skapt en unødvendig uro" siger kirkerådsleder Nils-Tore Andersen.
Statskirker er mig bekendt nogle af de mest ivrige for at have medlemmer, som ikke selv har meldt sig ind i foreningen. En positiv tilkendegivelse for medlemsskab af den danske folkekirke er heller ikke noget som har nogen opbakning i foreningen.
Det kan blive rigtigt interessant at se hvor mange som benytter sig af muligheden for at melde sig ud af kirken.
Af andre positive nyheder fra Nord er at Senterpartiet trækker deres forslag om at forbyde angreb på religion.
De er blevet misforstået forstår man "Vi kan ikke leve med inntrykket av at vi vil innskrenke ytringsfriheten, sier Sp-leder Liv Signe Navarsete".
Så kunne man måske lade være med at foreslå tiltag som for den udenforstående i ganske alvorlig grad ser ud som man vil indskrænke ytringsfriheden, kunne man retorisk spørge spidst?
Men lad os med den gode bog sige at "himlen glæder sig mere over en omvendt synder end end over ti retfærdige" og konstatere at alle har lov til at blive klogere.
Alt i alt - en dag med lutter gode nyheder fra Norges land.
1 comment:
Den norske kirke er så endnu mere en statskirke end den danske. Den hed statskirken indtil 1969-
Kirken ledes af et, kirkelig statsråd, hvor de medlemmer af regeringen som er medlemmer af den norke kirke sider. Og der faktisk krav i norske grundlov om at mindst halvdelen af regeringen medlemmer skal være medlem af den norske kirke.
Og det er kirkelig statsråd som udnævner biskoperne.
Men de har i Norge haft de samme debatter som DK som fadervor i skolen osv så der kan der sammenlignes.
Post a Comment