Showing posts with label vintage lenses. Show all posts
Showing posts with label vintage lenses. Show all posts

Tuesday, September 22, 2015

Carl Zeiss Jena Tessar 50mm 2.8

For noget tid siden var jeg heltdig at købe et Carl Zeiss Jena Tessar 50mm 2.8 i Exakta fatning.
I hverfald antager jeg at der er tale om et Tessar - der er ingen tvivl om at det er et Østtysk øbjektiv.



Det bemærkes at der ikke står Carl Zeiss nogle steder og det skyldes, efter hvad jeg ved, at objektivet var beregnet til eksport og det østtyske Carl Zeiss Jena ikke havde rettigheder til at benytte Carl Zeiss navnet udenfor østblokken.

Det store T plejer også at være i rød, men manglen på farve har sikkert samme årsag.
Objektivet er helt i metal og min version har holdt sig utroligt fint i betragtning af dets alder.
Exakta fatningen gik ud af produktion i 1977, så det er mindst fra før den tid - jeg gætter på tidligt i 60erne eller der på lag.

Metaldimsen på siden er en snedig anordning, således at man kunne fokusere ved fuld blændeåbning og når fotoet skulle tages bliv den forudvalgte blænde valgt.
Snedigt, men i disse moderne tider er den naturligvis mest i vejen.


For at skifte blænde skal man trykke en tynd ring yderst på objektivet tilbage og dernæst dreje den til det ønskede blændetal.
Ikke just en elegant eller hurtig løsning, men det er en model fra filmtiden. Det er meningen at man skal tænke sig om.

Jeg har brugt objektivet digitalt på mit Sony Nex og mit Canon spejlrefleks. På min Canon har jeg været nødt til at bruge tubes da min adaptor ikke virker direkte på fatningen.

Det er tid til nogle billeder.





Alle taget ved fuld blænde 2.8.
Gode farve, fin vintage "følelse", men det er ikke så skarpt at det gør noget.
Faktisk er, i hver fald min udgave, helt utrolig uskarp ved 2.8, men blot et stop ned gør underværker.

Rumænske flaskesamlere i Ørstedsparken.


Fup og fiduser nu henvendt til det arabiske markede.

Men som sagt er det ikke særligt skarpt, især ikke sammenlignet med mit "rigtige" Carl Zeiss Planar 50mm  1.7.

Her Tessar ved 2.8 - fokus på navnet.


Her Planar ved 2.8.


Tessar ved 5.6

Planar ved 5.6

I korthed.
Langsomt, 2.8 er noget til den sløve side, noget uskarpt (man siger jo ellers at det ikke er muligt at lave et uskarpt 50mm, men det er så lykkes) og ikke alt for nemt at bruge.

Men naturligvis har det nogle kvaliteter som vi skal se eksempel på her.


Den cirkelrunde baggrundssløring syntes jeg giver en meget sjov effekt og det gør, sammen med den fine farvegengivelse, at objektivet ikke bare skal ligges sammen med alle de andre, ok, men ikke noget særligt, objektiver.

Her med et par mellemringe eller tubes på mit Canon. Heller ikke helt ringe resultat.


Alt i alt er det nok ikke et objektiv jeg vil anbefale at man gøre sig de store anstrengelse for at få fat i, men skulle det ligge og lokke på et loppemarked til en billig penge, er det blot at slå til.
Og måske er den version I finder superskarp over hele linjen.  

Saturday, December 27, 2014

Hipster pølsebar



Det har ellers været meget sort / hvid, men jeg holder så meget af den dybe blå vinterhimmel.

Flektogon F4 25mm - dybt i østtysk territorium

Wednesday, October 22, 2014

Dette er ikke en stol

(Genudgivelse fra 2013 i anledning af aftens kunstquiz hvor KTJ, med netop dette værk optrådte)

Det er nemt at gøre grin med nutidig kunst.
Nogle gange for nemt.
Se f.eks. godt på disse to billeder.
Et af dem er et indkøbt moderne stykke kunst, en anden blot en tilfældig opstilling, betinget af verdens praktiske natur.


For det trænede øje er der naturligvis ingen tvivl.
-
-
-
-
-
Det er naturligvis den billige plaststol og andre objekter som er kunstværket.
Klaus Thejll Jakobsens værk :Uden titel, Flamingoplade, havestol, mælkekasse.
Her viser kunsten sig, mælkekassen er lavet af pap, flamingopladen af beton, kun stolen er af plast.
Det er vel i virkeligheden en opdatering af René Magrittes - La Trahison des images.

Klaus Thejll Jakobsen arbejder meget med pap og andre almene produkter for at udtrykke sig selv kunstnerisk.
Det er værd at kikke på hans hjemmeside for at se hans mange fascinerende værker, b.la. et typehus opført i pap, 1 til 1 kopier af PH lamper og meget andet.
Han har også en Flickr hvor man kan se flere eksempler på hans værker.

Thursday, March 20, 2014

Melankoli og Michael Kartofler

Det er 100 år siden jeg sidst hørte Mark Knopfler - eller Michael Kartofler som vi så morsomt kaldte ham i mine unge dage.

Men forleden var jeg ned og udvide horisonten på det lokale folkebibliotek og faldt over hans seneste udgivelse - Privateering.

Mark Knopfler har efter min beskedne mening haft det problem at han er næsten for dygtig - det kan næsten blive for perfekt, så det bliver ferskt og lidt småkedeligt.
Lidt ligesom jeg også syntes at Bryan Ferry også tit lige bliver lidt smålumsk kedelig.

Men på seneste udgivelse lykkes det ham at holde sig nogenlunde indenfor stregerne - bevares, der er lidt meget irsk folkemusik fra tid til anden, men vi klare jo også at Bowie spiller lidt sax og Dylan tager et par greb på guitaren.

Det nummer jeg holder mest af på pladen er dette:



Vi er i det melankoliske hjørne, men det er nu der manden gør sig bedst.
Vi forventer jo heller ikke at kunne købe forårsruller hos bageren.
Forøvrigt et fantastisk cover.
   

Ikke et indlæg uden et eget produceret foto som passer til dagens indlæg.

The garden of shadows

Thursday, February 20, 2014

På tur igen

Med vor ven Carl Zeiss Planar 1.7 50mm. F 5.6 - Iso 100
Nænsomt masserede i Capture one.
Jo ikke et billede der vil forandre fotokunsten som vi kender den.
Men bemærk at der ikke er et eneste flair nogle steder, ikke en eneste lille lilla, orange, rød sekskantet plet nogle steder og der er ej heller noget mærkelig farvet aura rundt om figurerne eller søjlen.
Det er ellers typisk noget man ser når man skyder imod en meget kraftig lysende baggrund.
Man kan få en helt varm førelse indeni over den slags god klassisk japansk kvalitet. 

Så kan man heldigvis komme lidt ned på jorden igen når man kommer i tanke om hvor man bor.
Ja, der er mange festlige måder at bruge en spraydåse på at forskønne det offentlige rum, også for lokalpatrioter.
Det her er så ikke en af dem.

To all you gender outlaws out there - til næste gang

Saturday, February 15, 2014

På tur i Audien

aka Carl Zeiss Planar 1.7 50mm C/Y T*.
Denne gang i mere, men meget kedeligt lys.

Øvelsen var til dels at se hvordan objektivet klaret ærterne på de lidt længere distancer.
Lad mig afsløre at det også gik rigtig fornuftigt. Her er vi på F8 og alt i orden.
Ikke verdens mest inspirerende foto.
Alle billederne er blevet strammet lidt op i Elements. ca. 2 minutter til hvert enkelt billede. Jeg har arbejdet med de JPG filer der kom fra kameraret.

Igen F8 - heller ikke en prisvinder.
50mm på et Sony Nex er ikke specielt hvad man vil kalde vidvinkel, så man skal lidt tilbage for at fange større udsnit.

100% udsnit. Skuden hedder Amanda. Det er ok - der er alligevel en del vej derover.

100% udsnit. Det giver ikke meget mening at tage et udsnit af nogle af hjørnerne, men her er vi noget ude til siden og det er også ok. Man kan da se at det er måger, og var man kender kunne man også artsbestemme dem. Måske.
Hvad ved jeg - jeg er ikke ornitolog.
Nok udsnit - det er kedeligt, selv for en nørd.

 Flere måger - så vidt jeg husker på F4.

Nærstudie - F2.8 eller noget i den retning. 50mm er noget kort til dyrestudier, men man skal jo nærmest trække blankt for at skræmme måger væk.

 Urbane studier - hvis man kan bruge så fint et udtryk om Holbæk.

Folkekirken påkørt, men desværre ikke lagt ned.

Hvis man skal tale om en lille svaghed er det at objektivet kun kan fokusere ned til 0,6m. Det er ikke svært at finde objektiver på samme længde der går ned til 0,45m.
 
Samlet - ok på de længere distancer, bedst fra en meter til tre efter min opfattelse.

Klassisk reportage længde kan man sige.
Det skuffer stadig ikke. 50mm er en noget bøvlet længde, men det hjælper med også til at man må anstrenge sig for at få nogle bedre billeder i kassen.

To all you gender outlaws out there - til næste gang