Jeg magter det ikke

Jeg havde tænkt mig at skrive noget om hvordan uligheden stiger, men kriminaliteten falder og er det rent faktisk ikke utroligt underligt, og der kan i får den, mærkeligt sociologityper som skriver på Informations debatsider - prøv lige at forklar den, du!

Og Dansk Folkeparti og andre kunne også få en over næsen, se nu bare hvilken fredeligt samfund vi lever i, der er ingen grund til frygt.

Altså med mindre man har indbrud - du får aldrig dine ting igen, sådan er det bare.
Men indbrudstyve kan være helt trygge - dem sker der ikke noget.

Sådan er livet.

Men som sagt - jeg magter det ikke.

I stedet for får i et af mine ynglingsbilleder af den belgiske Magnum fotograf Harry Gruyaert - en mand som tager fotos af folk som får benzin på deres bil, taler i telefon, ryger, gå på gaden, sover, kikker ud i luften osv.

Hvis man er for doven til selv at google ham, så kik på nogle af hans bedste billeder her - også nogle af de ikke så gode - jeg syntes det er dovent at tage billeder af tv-skærmen - det er måske bare mig.

Men ellers er der som altid god mulighed for at føle sig ydmyg.

Carl Zeiss Jena Tessar 50mm 2.8

For noget tid siden var jeg heltdig at købe et Carl Zeiss Jena Tessar 50mm 2.8 i Exakta fatning.
I hverfald antager jeg at der er tale om et Tessar - der er ingen tvivl om at det er et Østtysk øbjektiv.

Det bemærkes at der ikke står Carl Zeiss nogle steder og det skyldes, efter hvad jeg ved, at objektivet var beregnet til eksport og det østtyske Carl Zeiss Jena ikke havde rettigheder til at benytte Carl Zeiss navnet udenfor østblokken.

Det store T plejer også at være i rød, men manglen på farve har sikkert samme årsag.
Objektivet er helt i metal og min version har holdt sig utroligt fint i betragtning af dets alder.
Exakta fatningen gik ud af produktion i 1977, så det er mindst fra før den tid - jeg gætter på tidligt i 60erne eller der på lag.

Metaldimsen på siden er en snedig anordning, således at man kunne fokusere ved fuld blændeåbning og når fotoet skulle tages bliv den forudvalgte blænde valgt.
Snedigt, men i disse moderne tider er den naturligvis mest i vejen.

For at skifte blænde skal man trykke en tynd ring yderst på objektivet tilbage og dernæst dreje den til det ønskede blændetal.
Ikke just en elegant eller hurtig løsning, men det er en model fra filmtiden. Det er meningen at man skal tænke sig om.

Jeg har brugt objektivet digitalt på mit Sony Nex og mit Canon spejlrefleks. På min Canon har jeg været nødt til at bruge tubes da min adaptor ikke virker direkte på fatningen.

Det er tid til nogle billeder.

Alle taget ved fuld blænde 2.8.
Gode farve, fin vintage "følelse", men det er ikke så skarpt at det gør noget.
Faktisk er, i hver fald min udgave, helt utrolig uskarp ved 2.8, men blot et stop ned gør underværker.

Rumænske flaskesamlere i Ørstedsparken.

Fup og fiduser nu henvendt til det arabiske markede.

Men som sagt er det ikke særligt skarpt, især ikke sammenlignet med mit "rigtige" Carl Zeiss Planar 50mm  1.7.

Her Tessar ved 2.8 - fokus på navnet.

Her Planar ved 2.8.

Tessar ved 5.6

Planar ved 5.6

I korthed.
Langsomt, 2.8 er noget til den sløve side, noget uskarpt (man siger jo ellers at det ikke er muligt at lave et uskarpt 50mm, men det er så lykkes) og ikke alt for nemt at bruge.

Men naturligvis har det nogle kvaliteter som vi skal se eksempel på her.

Den cirkelrunde baggrundssløring syntes jeg giver en meget sjov effekt og det gør, sammen med den fine farvegengivelse, at objektivet ikke bare skal ligges sammen med alle de andre, ok, men ikke noget særligt, objektiver.

Her med et par mellemringe eller tubes på mit Canon. Heller ikke helt ringe resultat.

Alt i alt er det nok ikke et objektiv jeg vil anbefale at man gøre sig de store anstrengelse for at få fat i, men skulle det ligge og lokke på et loppemarked til en billig penge, er det blot at slå til.
Og måske er den version I finder superskarp over hele linjen.  

Indgang, girls

Sjov og spas med enlarger objektiv

Forleden købte jeg en Minolta C.E 80mm enlarging lens 5.6.
Jeg har læst om brugen af enlarger objektiver på nettet og set nogle fantastiske billeder, så jeg syntes at det kunne være fornøjeligt at forsøge selv.
Fidusen ved at bruge enlarger objektiver er at man billigt kunne tage meget nære nærebilleder.
Desuden skulle enlarger objektiver være meget skarpe.

En enlarger blev brug i mørkekammer til at skyde lys igennem negativet ned på det papirfølsomme papir, så man kunne få et papirprint.

Minolta er så sej at det har sit eget lille hus.
Problemet med sådan nogle enlarger (eller i hvar fald denne her) er at diameteren på fatningen er 39mm og standart på ens adaptor gerne er 42mm.
Så man bliver nødt til at købe sådan en fyr.

En 39 til 42 adaptor.
Det koster omkring 5 kr. på Ebay.
Så kan man montere sit enlarger objektiv på sin M42 til NEX adaptor.
For at få det hele til at virke er man nødt til at have sådan nogle tubes.

Man får dem gerne i sæt af tre som kan sættes sammen (jeg havde forlist den tredje del et eller andet sted, da jeg skulle tage billedet).
Dem kan man også købe på Ebay.
De koster nærmest ingenting for de helt simple som disse - M42 til M42.
Man kan naturligvis også bruge Bellows som giver samme effekt.

For at få mit 80mm til at give et billede var jeg nødt til at bruge to af de tre dele sammen.
Man kan skrue flere på og få en større forstørrelse.
Man kan også bruge tubes til at sætte almindelige objektiver på, så forøger man grænsen for hvor tæt man kan komme på det man vil fotografere, altså skaber et "større" nærbillede.

Objektivet har ikke nogen fokuseringsring, så man fokusere ved at bevæge enten kameraret eller objektet frem eller tilbage.
Bedst er det jo hvis man kan bruge et stativ, da det er meget nemt at komme til at ryste på hænderne.
Jeg forsøgte mig først udenfor.
Til at starte med fik jeg nogle ok billeder.
(måske ikke 100 procent i fokus - det er svært - men de ser lidt skarpere ud på min egen skærm)

Men snart oplevede jeg problemet med at hvis der bare var den mindste lillebitte solstråle eller bare noget genskin så blev det knapt så godt.

Det bliver noget blegt noget.

Jeg prøvede at rykke indenfor og der var næsten lige før at jeg skulle ind i et skab for at undgå genskær.

Jeg prøvede her med fire tubes på.

(ingen af billeder er efterbehandlet for at give en sammenlignelig vurdering, man kan se alt snavs som burde være fjernet)

Jeg er lidt i tvivl om det rent faktisk er besværet værd.
Det er sjovt og det er også nogle ok billeder man får ud af det, når det går godt.
Men det er temmelig svært at tage nogle billeder udendørs og selv indendørs skal man igennem noget besvær for at få et godt resultat.
Sådan er livet naturligvis, men jeg havde nok håbet på at jeg kunne bruge det lidt nemmere udendørs.

Save it for a rainy day

Godt ser det jo ud, mit nye gamle objektiv - RE Auto Topcor 2,5cm 1:3,5
Spørgsmålet er jo om det også er det.
Til en start kan man jo bare nyde det smukke design i sort, sølvgrå og en enkelt, smagfuld, grøn klat.

Jeg ejer efterhånden en de1 Topcor objektiver, 135mm, 58mm F 1.4, 58mm F 1.8, 35mm 2.8 og så dette, som er det mest sjældne i samlingen.
For de ganske få som ikke er bekendt med Topcors produktion af objektiver og kameraer (den del af firmaets produktion er for længst indstillet - selvom de, mig bekendt stadig laver nogle præcisionsmaskiner), så er de kendt for at være utrolig solide, mekanisk meget velbygget og af en meget høj optisk kvalitet.
Og min kopi af dette objektiv, og i øvrigt de andre objektiver fra samme firmaer, svigter ikke.
I brug føles det som om jeg har fået det direkte fra samlebåndet i Japan i 1965.
Det har den kvalitet at det kan komme utroligt tæt på og da 25mm er en slags vidvinkel selv på mit Sony, så giver det mange muligheder.
Alle billeder (hvor ikke andet er nævnt) er taget direkte som JPG og kun formindsket.

Gode farver, flot ude af fokus område, måske heller ikke ligefrem verdens skarpeste.

Det er jo sådan set fine sager. Der er andre kvaliteter end skarphed.
Men det kunne jo være rart hvis man kunne tage nogle flere slags billeder end nærbilleder, og måske man også kunne tænke sig at tage et par fotografier i modlys.

Solen skinder jo trods alt en gang imellem her til lands og det klarer objektivet knapt så godt.
Dels er det næsten som om den suger sollyset til sig for at lave flare, og dels bliver kontrasten meget nedsat, så der kommer et udvasket, blegt billede ud.
Eller et utroligt vintage udtryk hvis man skal være flink.
Nu kunne man måske med rette bede om at der kommer en modlysblæde på, men desværre er objektivet ikke udstyret med et gevind man kan bruge til at montere en blæde, eller et filter for den sags skyld på.
Hvis man vil have en blænde på skal man købe den særligt tillavet Topcor Series 9 clamp on hood, og der er et særligt filtersystem, hvor man påsætter små filte bag på objektivet.
Mit er udstyret med et UV filter - som et eksperiment vil jeg prøve at fjerne det og se om det giver nogen forskel.
Med et 25mm skulle man nok forvente at landskabsbilleder o.a. var en stærk side, men faktisk er det svært at finde fokus på de lange afstande og det skuffede tit.
Men det var dog muligt at få et nogenlunde rimeligt resultat, men det var ikke hver gang.
F11 - det meste er i fokus, men knivskarpt er det ingenlunde.

Solen i ryggen, ok.
Solen fra siden, ok.
Solen forfra, nej tak.
(det sidste billede med noget PP)

Så konklusionen er:

For:
Det ser godt ud.
Det føles godt.
Rigtig flotte nærbilleder.
Det har et eget look.

Imod:
Meget dårligt til modlys.
Ikke voldsomt skarpt, især ikke på de store blændeåbninger.
Skuffer på de lange distancer.

Så alt i alt må jeg sammen med Stephen Bishop sige, det er ok, men Save it for a rainy day.