Modigt, modigt, modigt

Socialdemokratiet og deres kammerater i SF at foreslå højere skatter på de rige svin.

Det syntes jeg og det syntes man i den grad også på Politiken som i deres leder svinger sig op. til (næsten) at sammenligne Helle Thorning-Schmidt med Washington og Churchill.

"Kortsigtet populisme fungerer altid bedst i moderne politik. .. Umiddelbart virker Helle Thorning-Schmidts udmelding om højere skatter for de rigeste derfor dumdristig: Hun siger både noget upopulært og skifter politisk kurs....
LEDERSKAB måles imidlertid ikke på øjeblikkets popularitet. Men tværtimod på viljen til at gå forrest og turde sige det påtrængende i tide....Dristigheden har ikke gjort hende populær. Men nedturen har fået hende til at træde i karakter som en ensomt fremsynet lederskikkelse".

Man ser den ensomme modige skikkelse for sig, der som en nutidens Kassandra står frem for at forkynde undergangen for døve øre.

Man undre sig sig som mangeårig læser af Politiken godt nok over at det er nødvendigt at være så positiv overfor en Socialdemokratisk formand.
Man var godt nok klar over at længselen efter et regimeskifte var endog meget udtalt på redaktionsgangen, men sådan at sætte Helle Thorning-Schmidt helt op på rigets højeste hest virker noget overdrevet.
Der er vel ikke været en ligende jubelartikel i dansk politik siden David Trads skrev den famøse leder hvor han sammenligende Naser Khader med John Kennedy (jeg kan godt lige Naser, men com on - Kennedy ligefrem - han er så også mere sympatisk)).

Ikke overraskende viser det sig at Danskerne ikke har nogle særlige problemer med SOC + SF¨s rige svin skat. Faktisk viser det sig at 61% syntes det er en ganske glimmerene ide.

Det kommer nok som en overraskelse for lederkollegiet på Politiken, men rent faktisk er det de færreste mennesker som tjener over en million om året.
Det er derfor ikke noget upopulær forslag Helle Thorning-Schmidt kommer med, det er et populært forslag.
Vi vil gerne have mere velfærd, især hvis det er andre som skal betale for det.

Det er et af de mere populistiske forslag der er kommet fra venstrefløjen i lange tider og det er ikke fremsat fordi Helle Thorning-Schmidt ønsker at fremstå som en fremsynet politiker i historiebøgerne.
Det er fremkommet fordi fokusgrupper fra både SOC og SF har sagt god for det.
Man har været 100% sikker på at et sådan forslag ville nyde opbakning i befolkningen.

Det er ikke raketvidenskab og det er da også helt fint at man ønsker en ny regering, men skal man være så liderlig efter det, at man smider alt eftertanke på gaden?