Friday, July 17, 2009

Er du dus med himlens fugle?

Jeg havde faktisk besluttet mig for ikke at skrive noget om den meget omtalte ung-rap sag, hvor en 11 årig dreng havde rappet noget grimt om Morten Messerschmidt.
"Jeg har en enkelt patron for Messerschmidt, for han snakker masser shit"

Den gale Messerschmidt havde protesteret og som et resultat var sommerskolen blevet lukket.
Jeg havde (i lighed med mange andre) opfattet historien på den måde at det unge menneske selv havde fundet på teksten og der var tale om den sædvandige trang fra unge menneskers side til at sige prut og lort.

Og, ja det kan DF ikke rigtigt tåle og så har man måske overregeret en lille smule og i forbindelse med agurketiden har sådan en lidt ligegyldig sag fået et fabelagtigt langt liv.
Og jo jo, det er ikke rart at skulle læse at man skal skydes fordi man taler en masse shit, men en 11 årig, det må man vel kunne bære.
Især når man får sådan nogle fede forklaringer fra den ledende rap producer Henning Winther

"Teksten er på ingen måde grænseoverskridende – det her er en prut i et glas vand. At sige, at man har en patron til for eksempel Messerschmidt, er jo helt normal hiphopmetaforik. Det kan ingen, der har arbejdet med hiphop de seneste 20 år, på nogen måde opfatte som en dødstrussel"

Så er den sag vel afklaret. Det er hel normal indenfor rapmusikken at true navngivende politikere med slet skjulte hentydninger om drab.

Og det skal sikkert nok passe. Det er meget lidt rap jeg hører og den danske version blev jeg færdig med på cirka samme tid som Rockers by choice kom frem.
Så jeg var faktisk helt parat til at være enig med fornuftige mennesker som f.eks. William på Bohemianrhapsody, som tilmed har været så flink at udskrive hele teksten, i at nu må Morten M. lige tage sig lidt sammen og tage livets fortrædeligheder med oprejst pande osv.

Og det var næsten også lige før jeg var enig med Politikens leder (17. jul 2009 kl. 09:15) der rigtig gjorde sig festlig på Morten Ms vegne:

"Uha, dér blev Morten Messerschmidt godt nok ilde til mode, da han opdagede, at en 11-årig sommerskole-elev i en selvkomponeret rap reserverede en patron til netop ham...
Hvor vil vi have, at den unge rap-skriver nu skal gå hen med sin digteriske aggression?..
Og nu undlader partiet at værne om en sommerskole, et pædagogisk værested, fordi et barn har digtet sig rigelig langt ud ad tangenten."
Og så videre og så videre i den kendte stil.

Alt sammen fint og i orden, bortset fra at samme avis 16. jul 2009 kl. 23:08 (lederskribenten læser åbenbart ikke sin egen avis) kunne "afsløre" at det da godt nok ikke var det unge menneske som havde skrevet teksten, men at teksten var blevet skrevet af en af underviserne på sommerskolen, rappen Carthage Beck McGosh (Sic!).

Og så er der jo ikke den unge rap-skriver der skal nogle steder hen med sin digteriske aggression.
Så er der tale om at rappen Carthage Beck McGosh benytter børn som instrumenter for sin, skal vi være flinke og sige jævne og ligetil, politiske kritik.

Det syntes jeg faktisk ikke er i orden og jeg er helt sikker på at hvis ung spejderleder i vestJylland fik de unge mennesker til at lave fællessang på:

"Jeg har en kæmpe dildo. Den er til Abdul Hamid, du
Hun kan skrige, hun kan slå. Hun kommer ikke til at kunne gå når jeg er through.
For hættemåger gør mig vild.
Jeg vil bare kill, kill!"

Ja, så var det nok også velkommen på forsiden af Politikken.

No comments: