Som bekendt har staten besluttet at at fra 2010 skal alle børn i danske børnehaver have et statsautoriseret måltid mad.
Begrundelsen er noget med at bryde den sociale arv, stoppe fedmeepidemien ved at lære ungerne om hvordan et rigtig måltid mad kan være osv, i den sædvandige bedrevidende socialdemokratiske grød, den onde, fremmefjendske, liberalistiske, højreorienteret regering gør sig i.
De øvrige parties bedrag til den debat består hovedsageligt i at jamre over at der ikke følger endnu flere penge med ordningen, så der f.eks. kunne blive råd til økologisk mad osv.
Alle som ikke har friplads skal betale en merpris for ordningen på ca. 300 kr. Klogeligt nok er det blevet besluttet at hvis børnene ikke har lægeerklæringer på at de skal følge en særlig diæt, så kan der ikke laves særlig mad til dem uden tomater, bacon, mel eller hvad der nu er på mode i Hendes verden eller Alt for damer.
Læs evt. mere om dette her.
I mit tidligere indlæg her på bloggen, Ned med de fede! beskriver jeg hvordan at borgere i lande med "gratis" skolemad, som f.eks. Sverige i gennemsnit har et højere BMI, simpelhen er mere fede, end Danmark. Dette på trods at der har været "gratis" skolemad i Sverige i generationer.
Nu er det naturligvis på mode at give islam skylden for alverdens ulykker, så det kan naturligvis være at der er en sammenhæng der.
Hvis vi nu for debattens skyld siger at det ikke er tilfælde, så er det rimeligt svært at se en sammenhæng mellem skolemad/institionsmad og mindre fedme i en givet befolkning.
At "mindske antallet af overvægtige med 30 procent"som ambitionen er i SFs folkesundhedsudspil virker i hver fald helt ude i skoven.
Præmissen for statsmad i børnehaver virker således noget dubiøst, men nu er det så også blevet undersøgt om det praktisk kan lade sig gøre.
Chefkonsulent ved Videncenter for Sundhedsfremme på University College Syd Karsten Sørensen har evalueret et pilotprojekt foretaget i Hadsten.
Konklusionen er at det ikke kan lade sig gøre og i det hele taget var en meget dårlig ide.
"Børnene blev sultne, og ordningen tog alt for meget tid fra det pædagogiske arbejde.
Men selv om leverandøren strakte sig så langt, at han mistede penge på at levere maden, lå kvalitet og mængde langt under de forældresmurte madpakkers standard. "
Karsten Sørensen var også i P1 formiddag, i et interessant og godt program, som stillede spørgsmålet
"Der er tale om tre almindelige daginstitutioner med almindelige forældre. Når de kan etablere en god madkultur, når forældrenes madpakke har en høj kvalitet, og når pædagogerne kan gribe så kvalificeret fat og arbejde med problemstillingen, så er det nærliggende at spørge: Hvad er problemet egentlig?"
Ja, det er nok hvad man vil kalde et retorisk spørgsmål, men ikke destomindre vil jeg vove et svar - problemet er politikers evige virketrang, problemet er at de rare mænd og kvinder i det danske folketing ikke kan se et problem uden at komme med et forslag til dets løsning.
Og det forslag er ikke altid bygget på nogen form for undersøgelser af erfaringer på området, men er bygget på snusfornuftige, husmandsantagelser om verdens beskaffenhed.
Folk er for fede i Danmark, jamen så skal de bare have nogle sunde måltider mad på statens regning, så skal det problem nok løse sig.
Eller ikke.......
No comments:
Post a Comment