Monday, June 1, 2009

De radikale grundtrin

Man havde jo næsten glemt hvordan det så ud, men Marianne Jelved demonstrerede til redaktørens glæde den gode gamle radikale disciplin, at sige det bestemteste måske i kongeriget.

Jelved danser ud i trofølgelovdebatten med først at stemme for forslaget under folketingsdebatten.

Der gøres et fyrigt move med at udtale til Politiken (31. maj, 12:45) at hun overvejer en blank stemme:
»Jeg overvejer stadig, hvad jeg vil stemme. Det kan enten blive blankt eller ja. Vi har i årevis dokumenteret behovet for en ændring af grundloven. Men Fogh lukkede hele den debat ved at lave det her kneb«.

Jovel, man kunne jo så have gjort sin opfattelse klar ved debatten i folketinget, eller i den øvrige offentlige debat, men ok - enhver har ret til at blive klogere.

Men så er det at Jelved går Old School radikal på den fede måde. Med syvtur fra Als og hele svineriet.

Samme dag (31. maj 2009 kl. 15:00 )! i Politiken meddeler Jelved:
"»Jeg tror selv, at jeg ender med at stemme ja«, siger Marianne Jelved. "

Det sande radikale mesterskab viser den gamle champ med denne kongebemærkning:
»Det har været en lærerig proces, hvor jeg har luftet, at det er i orden at være usikker. Det er der mange danskere, der er«, forklarer Marianne Jelved."

Jeg har godt nok også rigtigt haft nogle gode refleksioner i gang fra kl. 12:45 til kl. 13:00!
Det har virkeligt været utroligt lærerigt.

Tak Marianne og tak Radikale - I er tilbage.
I har været savnet.

1 comment:

Rune said...

Jeg har lavet en lille EU-valg 2009 Facebook-applikation med et prøvevalg så man kan se hvilke kandidat der ligger en nærmest. +kandidat, statistiksektioner, mm. Statistiksektionen har nogle ret overraskende kønsforskelle. Syntes jeg. Husk at stemme så vi får de rette kandidater ind.

http://apps.facebook.com/europavalg/