Tuesday, April 21, 2009

Kristdenmokraterne værner om de sande værdier

Må vi være fri for bare numser?

sådan spørge Kristendemokraternes nudismeordfører politisk næstformand Stig Grenov på partiets hjemmeside og åbner dermed endnu en flanke i krigen mod kulturrelativsmen, som ellers har været lukket de sidste 40 år.
Der er nemlig faldet en dom, som giver badende ret til at bade nøgen på danske strande.

Da selv de mest hellige er i besiddelse af en numse og den fra tid til anden simpelhen må være bar, er der naturligvis tale om de andres bare numser, Kristendemokraterne vil være fri for.
Som de så rammende skriver:

"For de borgere der finder nudismen anstødelig er der tale om udelukkelse og forvisning fra samtlige strande. Herudover er det nu heller ikke længere muligt med loven i hånd, at beskytte sig mod voksne med uterlige seksuelle tendenser, der ønsker at lege ekshibitionister på stranden foran øjnene på ens børn."

Nej, da - det vil man godt nok gerne slippe for.

De forsætter:
"Kristendemokraterne vil forbyde nøgenbadning på offentlig strand. Vi er hverken bornerte eller seksualforskrækkede, men vi vil kæmpe for den enkeltes ret til at færdes i det offentlige rum, uden at blive generet af synet af den menneskelige organismes ædlere dele."

Jeg kan desværre ikke følge Kristendemokraterne i det synspunkt, men man skal jo også en gang imellem komme ens politiske modstandere i møde og derfor vil jeg gerne love, både Kristendemokraterne og blogens trofaste læsere, at de vil ikke opleve at blive generet af synet af den mine ædlere dele, hvis de skulle møde op på de danske strande i denne sommer.

Og det er et løfte!

2 comments:

Rasmus said...

Godt lige at få slået billedet af KD som sexforskrækket Indre Mission fast i medierne igen.

Mester Hargi said...

For dem som havde fået den tanke at de nok havde artet sig og blevet et moderne parti, var det en dejlig udmelding.
Jeg gætter på at KD får samme betydning som Retsforbundet, hvis det ligesom er det bedste de kan diske op med.