Leve Elton John uge!

Lad Elton John leve og synge i alt sin overdrevet engelsk overklasse bøssethed!
Det er en god verden med Elton - det er en dårlig uden.

Elton John - for helvede

Hvis man savner et bevis på at nogle mennesker simpelhen bare får læst alt, alt, alt for meget i koranen, så er det islamiske parti PAS fra Malaysia en øjenåbner.
Det må være svært nok at være Elton på sådan en helt almindelig dag - hvilken sammensætning af mintgrøn og pink kræver verden at man har på i dag og er man nødt til spille den der sang om Diana for 10.000ende gang? - men man skal også leve i en verden hvor partiet PAS kræver at ens koncert i Kuala Lumpur aflyses, fordi:
Kunstnere, som er involveret i aktiviteter for bøsser og lesbiske, skal ikke have lov til at optræde i Malaysia. De fremmer de forkerte værdier. Vi forlanger, at myndighederne aflyser denne umoralske begivenhed for at beskytte vores samfund mod socialt forfald.«
John agter dog at optræde og hatten af for det.
Så kan man jo sige, hvis man bare har lidt indsigt i Malaysias politik, at PAS bare er et oppositionsparti uden den store indflydelse, men desværre så er den officielle politik overfor homoseksuelle ikke meget bedre:
Homoseksualitet straffes i Malaysia med op til 20 års fængsel eller piskeslag.

Sommetider er det der politik noget svært noget - men sommetider er det også noget let noget.
I spørgsmålet vil jeg have en verden med Elton John eller en verden uden, så er jeg på med holdet.


Tribut til John - 1975 Pinball Wizard - bare skru op for hi-fi anlægget og husk på at også Elton John var rigtig hip engang

Walk the walk, Talk the talk

Kim Larsen er kunstner.
Som alle ved så har alle med musikalske evner en dybborende evne til at gennemskue enhver politisk begivenhed og med kunstnersind se igennem verdens røgslør, og præcis give den diagnose som samfundet har behov for.
Vi husker naturligvis andre skønne eksempler på dette som f.eks. Savage Rose (skøn musik, direkte uskønne politisk sympatier), Anne Marie Helger (jeg er rund, du er firekantet, en bemærkning som hun engang satte en politisk modstander til vægs med), Richard Ragnvald (alt er helt galt) og mange andre herlige mennesker.
Men nu Kim Larsen, har så også følt at det var relevant for den danske befolkning at indvide de uvidende masser i hans tanker angående borgerkrigen i Afghanistan, som nationen endnu er indblandet i,  indtil amerikanerene trækker sig tilbage og Taliban igen overtager styret.
Hvilken visdomsord har så "nationalskjalden" så til os angående den danske tilstedeværelse i Afghanistan?
"Det er fuldkommen horribelt, at vi har besættelsesstyrker i Afghanistan. Det er jo, som da tyskerne besatte dette land. Det giver mig kuldegysninger af rædsel og skam over mit eget land," siger Kim Larsen i forbindelse med lanceringen af sit nye album.
Alt hvad man ikke kan lide er jo nazistisk ude på den fløj, det giver sig selv.
Og tænk, jeg vidste ikke engang at han havde lavet et nyt album - jeg hører helt åbenlyst for lidt lokalradio.
Det er jo dejlig at manden kan få lidt omtale af sin nyeste bodega musik, og naturligvis er der en venstre mand som hopper på limpinden:
Michael Aastrup Jensen tager madningen og springer ud som fuldtonet hystade:
"Han har et moralsk ansvar som så fremtrædende kunstner. Og han skal ikke tilsvine de danske soldater. Det er ikke anstændigt, og han burde sige undskyld med det samme. Det kan ikke gå hurtigt nok"
Der er jo flere ting som er helt galt her.
Det første spørgsmål man må stille sig er om Kim Larsen i virkeligheden er en fremtrædende kunstner i andre kredse end de udviklingshæmmet (velsignet være de rare kærlige mennesker)?
Svaret er jo nok nej.
Den andet spørgsmål er om man som "kunstner" har et særligt moralsk ansvar for ens ytringer?
Der må man også konkludere at svaret, heldigvis for ikke bare Kim Larsen men for mange andre, at det kan man ikke sige.
Man kan jo som borger kun være almindelig ansvarlig for de tåbeligheder man udgyder.
Til alt held har man fra de mennesker der står eller har stået i frontlinjen for den danske involvering i Afghanistan, tilstrækkelig overskud til at tage den slags oppe fra og ned.
Christian Richardson, overkonstabel af 1. grad forsøger sig med argumenter, som jo altid er velkommen i debatter:
"Sådan en udtalelse handler bare om uvidenhed. Jeg har været fodsoldat i Afghanistan, og jeg har set, hvordan projekter gradvist har udviklet de her lokalområder. Vi er ikke en besættelsesstyrke, vi er der for at hjælpe afghanerne. Men det er klart: det er ikke altid fredeligt. Vi har også en opgave, der går ud på, at holde kontakt med fjenden. Men vi er ikke besættere som Kim Larsen udlægger det"
Her kan man være enig, man kan være uenig.
Det er dog en opfattelse som er underbygget i erfaring, og ikke kun i en følelse.
Men det endelige dødsstød sættes med militær præcision:
"Folk skal have lov til at sige, hvad de vil i det her samfund. Grunden til at man kan sige, som Kim Larsen gør, det er fordi, at der er nogen, der har kæmpet for den frihed. Det gør vi også i Afghanistan, og måske bliver det også sådan dernede en dag. Jeg håber det".
Kim Larsen er ikke et menneske vi skal være sure på, eller kræve undskyldninger fra. Vi skal have lidt ondt af mandens uvidenhed og så skal vi glæde os over at vi lever i et samfund hvor også han kan komme til orde.
Jeg er sjældent vild med militæret, men her lykkes det (med venstrefløjens egne argumenter) at køre Kim Larsen ganske eftertrækkelig ned under gulvbrædderne. 
Det er jo altid dejligt.

Nyt billede - svedende skal

Et billede taget med et relativt gammel objektiv i M42 fatning - Carl Zeiss Jena (DDR) Pancolar 50mm, 1.8.
Navnet Carl Zeiss har vel i fotokredse et nærmest mytisk ry for kvalitet og almen "godhed" (DDR har for den sags skyld også et nærmest mystisk ry for noget nær det stik modsatte) og dette Pancolar er også alment anderkendt for at være af høj kvalitet.
Helt rigtig Carl Zeiss er det så ikke. Da USSR tumlede over Tyskland i slutning af krigen sørgede man også for at kvalitetsindustri kom hjem til kommunismen. Deriblandt dele af Carl Zeiss virksomheden, som var blevet grundlagt i byen Jena.
Efter krigen blev Jena østtysk og forsatte produktionen af objektiver o.a. mens den "rigtig" Carl Zeiss koncern flyttede til vesttyskland.
Der er det firma som findes i dag, mens Carl Zeiss Jena i lighed med DDR er kørt ud på historiens mødding.
Hvor om alting er, så kom der også gode ting ud af østen og mange Carl Zeiss Jena objektiver er af høj kvalitet. Især har det, ud over en rimelig skarphed og fornuftig kontrast, nogle kvalitet i ude af fokus området, som man kan syntes om eller ikke, men som dog giver en vis personlighed til objektivet.
Flere fotos her

Dagens foto - Kamel i indre by

Københavns politi skal spare.
Derfor har de valgt at nedlægge det ridende politi.
Men vi lever jo heldigvis i et demokrati, hvor befolkningen kan komme til orde, hvis der er noget de er utilfreds med.
En gruppe syntes det er så dårlig en ide at nedlægge det ridende politi, at de laver en facebookgruppe, en underskriftsindsamling og en demonstration / happening på Rådhuspladsen i København.

Men hvorfor man vælger at optræde med en kamel er noget mystisk.
Heste er jo ikke det eneste man kan ride på og måske gruppen "Bevar det ridende politi i København" ønsker at udvide, således at det også inkludere kameler.
Det er jo et hårdfør dyr og kunne såmænd sikkert saggens klare opgaven.
Det kunne jo også være en fremstrakt hånd til vore mange medborgere af mellemøstlig oprindelse.
Kulturmøde til hest og kamel - smukt.

Dagens foto

Lige med et satte mit relativt nyt indkøbte Tamron SP F. 2,8 17-50 zoom objektiv ud.
Det var jo lidt surt, især i betragtning af at jeg, som en sikker støtte af varens fri bevægelighed, havde indkøbt objektivet syd for grænsen, hos en tysk butik.
Så hvor længe det tager før jeg får mit objektiv ordnet eller byttet til et nyt (eller bare får en lang næse) må guderne vise.
Faktisk var jeg ikke voldsomt imponereret af objektivet, men autofokus og 17mm er to ting som er svære at erstatte.
Men hvorom alting er så må man jo prøve at klare sig igennem og der var en fin lejlighed til at finde mit ældgamle Tamron Adaptall 2, F 3,5-4,5 35-70 frem.
Det er et manuelt objektiv, som mit tilfælde har en gammel pentax fatning. Ved den særlige magi som Mordors fabrikker i Kina besidder, kan man for ganske små penge indkøbe en adapter, således at man kan montere objektivet på sit digitale kamerar.
Det er naturligvis noget gnideret noget, man skal jo selv fokusere, og lysmålingen er som regel også noget svingende.
Til gengæld får man i mange tilfælde en god til meget meget god teknisk billedekvalitet, og også en særlig anden kvalitet i ens billeder. En anden farve gengivelse, kontrast, stemning.
Tamron 35-70 er indenfor de manuelle objektiver ganske velanskrevet og giver for det meste fine billeder, måske lidt mindre kontrastrige end moderne objektiver.

Lidt gule blade har aldrig skadet nogle, og her syntes jeg der er en god farvegengivelse, og ude af fokus områderne (som er det meste af billedet) tager sig nydeligt ud.

Man kan naturligvis også finde mere tidssvarende motiver. En fin udsmykning af en anonym kunstner, der muligvis går under kunstnernavnet Snavs?. I og for sig relativt originalt i så tilfælde.

En af de helt store kvaliteter ved objektivet er at det kan fokusere rigtig tæt på ved 70mm og det gør det meget fleksibelt. Det er måske også her (fra tæt på til ud på et par meter)at objektivet har sine helt store styrker i både skarphed og kvalitet.
Flere fotos fra Tamron 35-70 her

Dagens foto - Foreningsdanmark

En del af dagens tilbragt i det nogle ville kalde det rigtige Danmark, det gamle Danmark, foreningsdanmark, idrætsforeningsdanmark.
Da jeg var barn og voksede op på landet var det loppetorv som blev arrangeret af støtteforeningen (vi elskede vores foreninger) til idrætsforeningen et højdepunkt i den sociale kalender. Vel næsten kun overgået af idrætsugen, som også meget stort. Idrætsuger er der vel ingen som holder mere, men loppetorv til støtte for den lokale idrætsforening, findes stadig hist og pist. Så folkeligt at det får en koncert med Kandis til at virke som en digtoplæsning på indre Nørrebro. Giv det en chance næste gang de undre dem over hvor de unge mødre i virkeligheden kommer fra, kom ud i kanten, ud hvor det hvide formbrød stadig bliver værdsat.
Dagens indkøb blev forøvrigt 15 kg (nej, jeg overdriver ikke) bøger og en meget velholdt litografi af den tyske kunstner; Werner Hofmann fra 1933.
At den er havnet i Knabstrup viser at alt måske ikke er hvidt formbrød .

Dagens foto og jubel samt glæde hos Politikens chefredaktør

Amager - Ørestaden - en særlig blanding af vindblæst god smag og moderne forfald - jeg kan lide det
og så fik jeg og Bo Lidengaard lagt den københavnske bycykel i graven alt for tidligt.
For da det ikke var til at kradse penge ud af Københavns kommune, var der heldigvis andre offentlige kasser som stod åbne.
Til hjælp springer Frederiksberg Kommune, Falck samt DSB med endnu flere penge til deres "helt ny cykeltype med indbygget computer" - med indbygget computer, jamen hvad de dog ikke finder på.
Man kan se billeder af den ny cykel her

Det bliver gevaldigt og den nye cykel skal være til alle os pendler, så når vi er ankommet med det præcise DSB blot kan hoppe på bycyklen og være på vores arbejdsplads i løbet af 5 minutter.
Verden er fantastisk, verden er magisk.
Fred i vor tid.

Dagens foto - den store basfiol spiller sin sørgelige melodi

Dette er en københavnsk bycykel.
Grim, tung, og mere grim. kik godt på den - om føje tid er det et objekt fra fortiden, nogen man kan fortælle sine børn om.
Ja, se i unger - da farfar var ung kunne man se japanske turister være til fare for sig selv og andre, mens de forsøgte at manøvrere en branddør på hjul rundt i gaderne.
Ikke at de vil høre efter - sådan er de jo. De vil heller ryge hash og drikker Fernet Branca.
Bycyklen er et privat projekt som der er blevet set på med velvilje fra det offentliges side. Den koncept kan så ikke holde mere.
B.la. fordi Københavns kommune ikke vil smide 114 millioner i projektet.
Sådan kan det jo gå.
Hver eneste dag må kommuner over det ganske land sige nej til projekter, der sikkert kunne lette hverdagen for borgerne, i hver fald en lille smule.

Men nedskæringer falder naturligvis ikke i god jord hos alle, især ikke i Danmarks førende københavner avis, Politiken og landes førende hængemule chefredaktør Bo Lidegaard.
Der må jo gøres noget, så man igen ikke skal side til middag med ligesindende franske intellektuelle og skamme sig over at være dansk.
"Overborgmester Frank Jensen, hans borgmesterkolleger og borgerrepræsentationen må ganske enkelt komme op i sadlen og finde en løsning, der betyder, at bycyklerne er på gaden næste forår."
For ellers
"Er en ordning ikke fuldt gennemført inden næste års kommunevalg, er det en oplagt lejlighed for vælgerne til at huske de politisk ansvarlige på, at de skal passe bedre på byens omdømme som verdens cykelby nummer 1, på turismen og på københavnernes og pendlernes bekvemmelighed."

Yes, de skal nok passe på de socialdemokrater hvad de gør, for ellers kommer der bare en borgerlig overborgmester på et valgløfte om bycykler til folket.
Eller noget.

Måske det kunne være sådan at turister (som ud over fulde mennesker vel er den primære kunde til bycyklen) faktisk ville være bedre hjulpet med at leje en ordenlig cykel, som var behaglig at bevæge sig rundt i byen på og som kunne være en god introduktion til den fine måde at bevæge sig på, som cykling er?
Og måske der ville opstå nogle små private virksomheder der udlejede sådanne cykler?
Og måske der tilmed ville være nogle andre små virksomheder der kunne opstå som levede af at servicere disse udlejningcykler?
Og måske disse små virksomheder kunne være drevet af mennesker som ikke har 15 års uddannelse, eller kommer fra andre lande og har svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked?
Ja, det er vilde tanker - det medgiver jeg.
Det er måske nok bedst at kommunen kører det.