Kim Larsen er kunstner.
Som alle ved så har alle med musikalske evner en dybborende evne til at gennemskue enhver politisk begivenhed og med kunstnersind se igennem verdens røgslør, og præcis give den diagnose som samfundet har behov for.
Vi husker naturligvis andre skønne eksempler på dette som f.eks. Savage Rose (skøn musik, direkte uskønne politisk sympatier), Anne Marie Helger (jeg er rund, du er firekantet, en bemærkning som hun engang satte en politisk modstander til vægs med), Richard Ragnvald (alt er helt galt) og mange andre herlige mennesker.
Men nu Kim Larsen, har så også følt at det var relevant for den danske befolkning at indvide de uvidende masser i hans tanker angående borgerkrigen i Afghanistan, som nationen endnu er indblandet i, indtil amerikanerene trækker sig tilbage og Taliban igen overtager styret.
Hvilken visdomsord har så "nationalskjalden" så til os angående den danske tilstedeværelse i Afghanistan?
"Det er fuldkommen horribelt, at vi har besættelsesstyrker i Afghanistan. Det er jo, som da tyskerne besatte dette land. Det giver mig kuldegysninger af rædsel og skam over mit eget land," siger Kim Larsen i forbindelse med lanceringen af sit nye album.
Alt hvad man ikke kan lide er jo nazistisk ude på den fløj, det giver sig selv.
Og tænk, jeg vidste ikke engang at han havde lavet et nyt album - jeg hører helt åbenlyst for lidt lokalradio.
Det er jo dejlig at manden kan få lidt omtale af sin nyeste bodega musik, og naturligvis er der en venstre mand som hopper på limpinden:
Michael Aastrup Jensen tager madningen og springer ud som fuldtonet hystade:
"Han har et moralsk ansvar som så fremtrædende kunstner. Og han skal ikke tilsvine de danske soldater. Det er ikke anstændigt, og han burde sige undskyld med det samme. Det kan ikke gå hurtigt nok"
Der er jo flere ting som er helt galt her.
Det første spørgsmål man må stille sig er om Kim Larsen i virkeligheden er en fremtrædende kunstner i andre kredse end de udviklingshæmmet (velsignet være de rare kærlige mennesker)?
Svaret er jo nok nej.
Den andet spørgsmål er om man som "kunstner" har et særligt moralsk ansvar for ens ytringer?
Der må man også konkludere at svaret, heldigvis for ikke bare Kim Larsen men for mange andre, at det kan man ikke sige.
Man kan jo som borger kun være almindelig ansvarlig for de tåbeligheder man udgyder.
Til alt held har man fra de mennesker der står eller har stået i frontlinjen for den danske involvering i Afghanistan, tilstrækkelig overskud til at tage den slags oppe fra og ned.
Christian Richardson, overkonstabel af 1. grad forsøger sig med argumenter, som jo altid er velkommen i debatter:
"Sådan en udtalelse handler bare om uvidenhed. Jeg har været fodsoldat i Afghanistan, og jeg har set, hvordan projekter gradvist har udviklet de her lokalområder. Vi er ikke en besættelsesstyrke, vi er der for at hjælpe afghanerne. Men det er klart: det er ikke altid fredeligt. Vi har også en opgave, der går ud på, at holde kontakt med fjenden. Men vi er ikke besættere som Kim Larsen udlægger det"
Her kan man være enig, man kan være uenig.
Det er dog en opfattelse som er underbygget i erfaring, og ikke kun i en følelse.
Men det endelige dødsstød sættes med militær præcision:
"Folk skal have lov til at sige, hvad de vil i det her samfund. Grunden til at man kan sige, som Kim Larsen gør, det er fordi, at der er nogen, der har kæmpet for den frihed. Det gør vi også i Afghanistan, og måske bliver det også sådan dernede en dag. Jeg håber det".
Kim Larsen er ikke et menneske vi skal være sure på, eller kræve undskyldninger fra. Vi skal have lidt ondt af mandens uvidenhed og så skal vi glæde os over at vi lever i et samfund hvor også han kan komme til orde.
Jeg er sjældent vild med militæret, men her lykkes det (med venstrefløjens egne argumenter) at køre Kim Larsen ganske eftertrækkelig ned under gulvbrædderne.
Det er jo altid dejligt.
No comments:
Post a Comment