Wednesday, December 10, 2008

If you don't eat yer meat, you can't have any pudding!

Ja, formynderstaten har i alt sin visdom besluttet at det at give ens unger mad med i børnehave - det er så også for svært.

Ok, så skal alle børnehavebørn have et måltid fra 2010, så skulle alt jo være godt.
Der er i financieringen indberegnet en vis egenbetaling, fra forældrenes side.

Men hov - hvad nu hvis ens unger er på mikro makro mad, eller ingen kulhydrater, eller kærnesund, eller Dr. Aktins?

Er det så rimeligt at de skal betale for noget mad de ikke får udbytte af, da forældrene så selv bliver nødt til at smøre madpakker i deres ansigts sved, og de har ellers nok at se til, med de arbejdsforhold og den finansielle krise, og de nedadgående boligpriser, for slet ikke at tale om den globale opvarmning.

Det er det vel ikke - man ville nok faktisk (hvis man var en far i nobel, men dog gadesmart skjorte) syntes at det var mere korrekt at børnehaven sørgede for at lille Klara-Sofie fik den korrekte mad, når man nu betalte for det.

Eller ville man?

Vor ven på "Trommen er død" syntes at mene det modsatte - at folk kan tale sig til rette, selv kan finde den gode rationelle løsning som alle kan leve med.
Han går faktisk så vidt som til at foreslå et nyt parti "Ubunden hippie-Liberal enhedsfront" som skulle koncentrere sig om at holde, lade være med at lave så mange regler.

Her på bloggen er vi ikke så optimistiske, selv om vi da indrømmer at det som sådan ville være en yderst tilfredsstillende tingens tilstand.

Sådan kommer det ikke til at gå. Der vil være fokus på det enkelte barn fra forældres side og på at få det de har betalt for. De stakkels pædagoger vil segne under byrden af sedler om hvilken fødevare den lille prins eller prinsesse bestemt ikke kan tåle.

Og så kommer så det tidspunkt hvor vi må rose regeringen. Der har de været forudsende.
De har simpelhen i reglerne om måltid i børneinstitutioner indsat at med mindre man har en lægeerklæring, så bliver der ikke lavet særlig mad til børnene.
Hele historien er dækket i 24 timer.

Det er naturligvis ikke noget som huer organisationer som BUPL »En del kommuner opererer allerede med den regel. Men at det ligefrem bliver lovgivning er for voldsomt og lidt overkill. Det må man finde ud af ude i den enkelte kommune, eller allerhelst ude i institutionen, hvis nogle forældre gør noget, der ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt« siger Birgitte Conradsen fra BUPL.

Vi bemærker at organisationen ikke står på sine medlemmers side, da enhver kan se at en ordning med særlig mad til f.eks. 80 børn ikke kan lade sig gøre. Ej heller er man på sine medlemmer side, da personalets interesse vel hovedsageligt ligger i at arbejde med børnene og ikke at agere overvågningspoliti "hvis nogle forældre gør noget, der ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt".

Til alt held er fornuften noget større ude i praktikken: Lederen fra daginstitutionen Land og By på Nørrebro i København (hvor ordningen er indført) - "Vi har én medarbejder til at lave mad. Vi følger sundhedsvejledningerne og tager selvfølgelig hensyn til muslimske børn og allergi. Men vi kan ikke servere med eller uden tomater og alternative sovse, her er det lægevidenskaben, vi forholder os til".

Vel sagt!

Også lægerne er på videnskabens og den rationelle tankes side:
Det gør formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Michael Dupont: "Men hvis det er fordi, forældrene har nogle specielle ønsker til kosten, så synes jeg, de skal holde sig langt væk fra lægen" - "Det er ligesom folk, som kommer og vil have en sygeerklæring, men som ikke er syge. Dem kan vi også godt sige nej til."

Der er dog, trods alt, en grænse for galskaben.

Hvis Hans-Jørgen kun kan tåle økologisk mad belagt med et tyndt lag kridt, udgravet ved jævndøgn fra en vestlig skråning, ja så må far selv smøre madpakken hjemmefra og hvis han så står og beklager sig over at han skal betale for en ordning han ikke får nogen glæde af - ja så må han glæde sig over at være et solidarisk menneske.

Det er jo en meget fin ting.
Måske fineste hvis solidariteten udøves frivillig, men det er sikker bare mig.

2 comments:

Henrik Hansen said...

kan ikke se behovet for en lov.

instituationer har forældrebestyrelser der kan man tage den slags-småpjat beslutninger. - Hvis man beslutter sig til at tilslutte sig en centralordning i kommunen ja så bliver mulligheder formentligt færre-

pædagogerne og instituations-ledelsen kan blive presset ja da. men sådan er den moderne verden

Mester Hargi said...

Den moderne verden er sådan at der ingen som rigtig gider at arbejde i børnehaver og vuggestuer - hvis de får mere brok som at skulle høre på tåbelige forældre fortælle om hvordan lille Amanda ikke kan tåle salt, eller pasta eller hvad fanden ved jeg eller skal spionere på forældre ud fra nogle ikke defineret retningslinjer fra BUBL - ja, så er der da nok slet ikke som ønsker at arbejde der.

Men det er lavet ud fra en lighedtanke - så lad os da få den lighed.