Måske der er nogle som kan huske hvordan det var at være den sidste som blev taget når der skulle spilles rundbold eller fodbold i skolen?
Hvilken pine det var at vente mens selv den fede hjulbenet fyr med brillerne blev taget før en, og den rødhårdet idiot uden boldøje.
Sådan er det også i blogverden har jeg lige opdaget.
Til min sorg er jeg ikke med på
Modpress´s blogsamling
skrigosfæren.For dem som ikke kender Modpress er det en blog hvis indhold skrives af to veteraner fra "det alternative miljø", "kredsen omkring Rune Engelbreth Larsen", "alte Minoritetsparti kammerater" osv, osv; Allan
"Mavepuster" Lindemark og Carsten Agger.
Indholdet er hvad man uden at fornærme nogle, kan kalde på den kritiske side overfor den nuværende regering, dens politik, dens menneskesyn, det økonomiske system i verden, verdens tilstand i alt almindelighed og så er man ikke så fjollet med Bush og også noget skeptisk overfor Obama.
Skrigosfæren er (taget fra siden):
"En samling af de mest højreorienterede blogs i det, jeg tidligere selv har kaldt skrigosfæren - kendetegnet ved en højspændt, ha-stemt retorik og en nærmest antisemitisk modvilje mod muslimer og islam.Et godt sted at holde fingeren på en ikke altid lige appetitlig puls."Samlingen er just blevet
opdateret "en uundværlig kilde for den, der gerne vil dokumentere niveauet på Danmarks store og meget højtråbende ekstreme højrefløj" som forfatteren Carsten Agger kalder den.
Når man sådan er blevet afvist, så kan man jo altid finde nogle hår i suppen.
Jeg vil derfor kaste et "professionelt" (man er vel trods alt bibliotekar) blik på denne uundværlig kilde.
Formen er jo ganske enkel - en række sider (blogs) overvåges og nyheder, nye indlæg på de overvåget sider præsenteres i accessionsorden, således at brugerne enkelt kan overvåge en række sider/blogs, uden selv at have besværet med at klikke sig ind på de enkelte sider.
For at sådan en side skal have en berettigelse/publikum er det naturligvis væsentligt at de sider der bliver overvåget kan en eller anden form for logisk sammenhæng, i dette tilfælde
"Danmarks store og meget højtråbende ekstreme højrefløj".Et blik på kildelisten (jeg har forstået en sådan benævnes "blogroll") afslører umiddelbart 45 tilmelde blogs.
Ved nærmere gennemsyn viser det sig dog at der er en del dubletter (overstreget) og der kun
findes 37 unikke sider.
Nærmere gennemgang af de tilbageblevende sider afslører en del problemer.
Every Kinda People, ItText Bloggeren er svensk.
Western Civilization and Culture er engelsk. (Markeret med gul)
"Danmarks store og meget højtråbende ekstreme højrefløj".Siderne Monokultur, Ominal kunne ikke findes. (Markeret med rød)
Kimporatoriet, Barfly, Islamofascisme er nedlagt. (Markeret med cyan)
Stop Islamiseringen af Danmark er SIDAs "nødblog" som henviser til Fem-i tolv. (Markeret med grå)
Morten Messerschmidts blog er ikke blevet opdateret siden april 2008. (Markeret med grøn)
Højrebladet Komet er ikke blevet opdateret siden april 2008. (Markeret med grøn)
DANSK MENING er blevet til SPIDSEN som ikke er med på listen, men som heller ikke er blevet opdateret siden maj 2008. (Markeret med grøn)
Western Agenda er ikke blevet opdateret siden januar 2008. (Markeret med grøn)
"Danmarks store og meget højtråbende ekstreme højrefløj" består altså (efter ophavsmandens eget arbejde) af 24 aktive blogs.
Hvad der er ekstremt højreorienteret er naturligvis en subjektiv vurdering, som jeg ikke vil gå ind i på nuværende tidspunkt, men hvad
"en uundværlig kilde for den, der gerne vil dokumentere niveauet på Danmarks store og meget højtråbende ekstreme højrefløj" er for noget syntes jeg er noget mindre subjektivt.
Jeg syntes det er rimeligt oplagt at forfatteren har haft meget svært ved at tage kilder fra, muligvis i et forsøg på at lave den ekstreme højrefløj større?
Desuden er udvælgelsen af kilder uklar, der er f.eks. en blog fra Jylandsposten med, findes der ikke andre højreorienteret blogs på JP eller Berlingske (jeg kunne komme med et par forslag) der med lige stor ret kunne komme med?
At siden tillige er sjusket med flere henvisninger til samme side er i den store sammenhæng en lille ting, men det forøger dog indtrykket af et mindre seriøst arbejde.
Er det derfor en side man kan anbefale (f.eks. i bibliotekssammenhæng) som kilde til højreorienteret danske blogs?
Svaret må være et klart nej.
(men hvis i tager mig med næste gang, så skal jeg nok se med mildere øjne på det!)