Jeg fandt skatten!

selv om de onde kapitalistiske næringsdrivende gemmer den for de stakkels naive danskere.

"Det er nemlig besværligt eller uoverskueligt at finde de sunde fødevarer i supermarkederne. Det mener hver anden dansker, viser en ny meningsmåling,som Zapera har foretaget." skriver Politiken.

Intet kan stoppe den gamle Metalhund når han er på jagt!
Bemærk billeddokumentation af disse autentiske indkøbte sunde fødevarer i en større supermarkedskæde.
Men det var ligegodt også besværligt at finde dem, uha - jeg måtte ned forbi brødet, og næsten til det afskårede pålæg for at finde det.




Med fare for at lyde som en gammel sur støder, må jeg spørge:
Er vi blevet en nation af børn?

Advokater laver spas

"Tre forsvarsadvokater mødte i dag op i retten i Næstved iført tørklæder. De ville protestere mod lovforslaget om, at dommere ikke må bære tørklæde i retten." melder tv2 Øst (i dag var i fredags).
Politikken omtaler også sagen

Jo, det er spas - jo, det er sjov. Det er det.

Man bliver mindet om da Line Barfoed havde en turban på i folketingssalen for at protestere over noget ligende. Vel nærmest den sidste gang Barfoed har været i fjernsynet.
Men Barfoeds aktion havde baggrund i spøgsmålet om hvorvidt et folketingsmedlem kunne få lov til at træde op på talerstolen iført noget religiøst gevant.
Umiddelbart et sammenligenlig situation - nogen ønsker at udføre et stykke arbejde, har kvalificeret sig til selvsamme, men kan ikke få lov til dette pga. grimme højreorienteret menneskers fordomme overfor andre kulture og mangel på forståelse af verdens uundgåelige multikulturelisering.

Men ved nærmere eftertanke var dem måske ikke lige det samme.
En folkevalgt er valgt til at repræsentere sine vælgere - der er frit slag til at vælge en amatør Elvis, tidligere kommunister, folkeskolelærere, tidligere forkvinder for Fælles Kurs Ungdom, pølsemænd, ja selv betjente fra Fyn.

En dommer er en en embedsmand, jovist er han eller hun uafhængig i sin vurdering af en pågældende sag (naturligvis med skyldig hensyntagen til det kastreret nævningesystem vi har i Danmark), men grundlæggende er en dommer en embedsmand.
Dommerens uafhængighed er fastsat i grundloven
"Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden ved dom, ejheller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan den dommer der er fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder."

Det virker som et dejligt job - der er i hver fald sikkerhed i ansættelsen. Der står nu ellers ikke noget om at domstolen organiserer sig selv, eller selv fastsætter den praktiske arbejdsgang ved domstolene. Vi har lige haft en større omorganisering af retterne i Danmark, endnu med uvist udfald med hensyn til dens effektivitet, men der har dog ikke været nogle politiske partier som har kaldt det grundlovstridigt.

Dommere i Danmark bærer også kapper (Højesteret, landsretterne og Sø- og Handelsretten) uden af det er grundlovsstridig, så den kritik som bygger på en grundlovsstridig praksis virker lidt tynd i papirene.

Nørdet mellemspil:

Dommerne i Højesteret bærer kapper af karmoisinrødt fløjl med hvide kanter og dommerfuldmægtigene kapper af rød silke med hvide kanter.

I Højesteret bærer også advokater og repræsentanter for anklagemyndigheden (Rigsadvokaten) kapper. For advokaternes vedkommende er der tale om sorte silkekapper med grå kanter, mens anklageren bærer en sort silkekappe med blåviolette kanter.

Dommerne i landsretterne og i Sø- og Handelsretten bærer en sort silkekappe med sort fløjlskrave, bræmme og ærmeopslag, og dommerfuldmægtige bærer en sort silkekappe med krave, bræmme og ærmeopslag i samme stof. Også advokater og repræsentanter for anklagemyndigheden (Statsadvokaten) bærer kappe. Der er for advokaternes vedkommende tale om sorte silkekapper med røde kanter og for anklagernes vedkommende om sorte silkekapper med lilla kanter.

Slut på nørdet mellemspil.

Derfor kan man naturligvis stadig være imod et forbud mod religiøse symboler hos dommere, men argumentationen må hentes i de almindelige politiske holdninger.

Et sådan lovforslag (Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Dommeres fremtræden i retsmøder) er naturligvis led i den almindelige værdikamp hvor holdninger må brydes uden at blive saboteret af tåbelige uholdbare påstande om brud på grundloven eller den europæiske menneskerettighedskonvention.

En position (jeg kikker på jer DF!) er at Danmark er i fare for at blive islamiseret og at det eneste forsvar er at forbyde alt hvad der kan minde om muslimske symboler. For skam skyld smider man så et generelt forbud imod religiøse og politiske symboler ind i forslaget. Fra DFs side er det et forbud imod muslimske tørklæder i retterne.

En anden position er at sige at for at vi kan blive ved med at være danske, at have danske værdier så er vi nødt til at dels lære noget mere om andres religion og om hvilken betydning den har i deres liv, og dels er vi nødt til selv at arbejde med vores egen religiøse baggrund. På den måde vil muslimerne respektere os mere og vi vil selv "være vores gud bekendt".
Det er typisk sådan nogle som går ind for fadervor i folkeskolen, morgensang, mere kristendomsundervisning osv.
Man ser også argumentationen i sådan artikler som "Unge indvandrere på kristne efterskoler" (det er de gode værdier som trækker hvis nogle skulle være i tvivl, eller den social kontrol med eleverne hvis man skal være spids), Katolsk disciplin tiltrækker muslimske familier osv.
Man kan finde masser af den slags argumentation i den offentlige debat

En tredje (radikal) position er at den slags har domstolene altid selv ordnet og der er ikke noget behov for at kikke på den slags lige nu og det ordner sig nok osv, især hvis alle nu lige bare ville opføre sig som rationelle mennesker med fornuften i højsæde.
Som om de radikale aldrig har været med til at vedtage en retsplejelov, eller ikke har indset at sognekommunerne altså er blevet nedlagt.

Den fjerde position er det såkaldte neutrale, så udmærket beskrevet En domstolshandling skal være neutral og fremstå neutral.... af Simon Emil i forbindelse med debatten i folketinget.
Jeg skal straks sige at jeg i et og alt er enig med Simon Emil, hvorfor jeg kun vil henvise til hans ord hvis en evt. læser efterspørger redaktørens holdning.
Blot er jeg ikke særligt tilfreds med udtrykket neutralt.
Jeg har samme forbehold til det begreb som til udtrykket naturligt.
Det er tit noget som bliver brugt til at slå andre mennesker oven i hovedet med, unaturlig adfærd osv.

Lighed for loven, ligestilling, anklages rettigheder osv er værdier som jeg (og heldigvis de fleste mennesker i Danmark) finder rigtige, der er ikke neutrale standpunkter, endsige naturgivene.

Lad derfor ordet neutral kaste hen på historiens mødding, og lad staten, det offentlige stå for nogle værdier også i domshandlingen.

Opdate: Rune Engelbreth Larsen har (naturligvis) også kommenteret sagen på sin blog
Det er nok ikke hemmelighed at jeg ikke er enig med REL, men smut over og se på sagen fra den politiske korrekte højborgs hofideologs side.

Kørekort til Hamster

Det er tæt opløb om hvorvidt DFs forslag om "Skriftlig vejledning i pasning af nyindkøbte dyr" er mere åndsvagt end Socialdemokratiets forslag om "Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod ftalater i legetøj til dyr" (med pålæg om EU-regler på området), eller SFs "Forslag til Folketingsbeslutning om forbud mod reklamering for og salg af elhalsbånd til alle dyr", (dog uden pålæg om EU-regler) men der er dog, i den samarbejdende folkestyres ånd, en fantastisk glæde ved at regulere helt ned i de mindste detaljer.

Det er lige før man bliver medlem af Borgerligt Centrum!

Jamen, det er jo tradition III

Vedholdenhed er en dyd, hvis overdrivelse fører til den for blog-miljøet så kendte besathed, hvor blog-redaktøren i indlæg efter indlæg pisker den samme døde hest igen og igen, med monotoniens ni-halet kat.

Det er derfor med lidt frygt at jeg endnu engang sætter mig til tasterne for at kommentere den tilsyneladende endeløse historie om fadervor i den danske folkeskole.

Men sagen udvikler sig fra time til time på nye interessante måder.
Den sidste udvikling fra ministerens side var at han ikke ville gå i gang med forbud, men at eleverne skulle have mulighed for at blive fritaget fra bøn, skulle de (eller deres forældre, må man formode) ønske det.
"Han understreger, at skoler, hvor der bedes fadervor, skal give eleverne mulighed for at blive fritaget."
Så skulle den ged jo være barberet - ikke til min tilfredsstillelse, men dog med muligheden for eleverne kunne forlade den religiøse handling.

Men sådan spiller klaveret ikke på Nørre Nissum Skole i Lemvig.
Der holder skoleinspektør Jens Jørgen Porup fast ved at der ikke kan være nogen fritagelse fra morgensamlingen, som også består af praktiske oplysninger.
"Vi har ikke krav om, at man deltager aktivt, men om at man står på sin plads ved morgensamlingen. Ingen kontrollerer, om man lukker munden op eller folder sine hænder. Jeg kan ikke forstille mig, at der er nogen muligheder for at slippe for det, siger Jens Jørgen Porup, der har det fint med at være på kant med loven, så længe skolen har forældrenes fulde opbakning."

Et par kommentarer til dette.
Den danske folkeskole har en udpræget frihed for skolelederne til at tilrettelægge undervisningen. Men de har altså ikke frit valg på alle hylder.
En skoleleder kan ikke vælge at beslutte at her følger alle elever altså kristendomundervisningen for nu at tage en nærliggende sammenligning. Der har elverne ret til at blive fritaget.
Det kan for så vidt undre da kristendomundervisningen i princippet er tænkt til at være ikke forkyndende, og på den måde et almindeligt undervisningsfag.
Personlige ville jeg foretrække at faget blev lavet om til et religionsfag med almindelig undervisningspligt for alle.
Det har desværre nok lange udsigter.
Men lad det ligge.

At man ikke skal folde hænderne eller bevæge læberne under bønnen er heller ikke noget særligt godt argument for at nu er man undtaget for forkyndelse.

Som der står i Ordbog over det danske sprog om forkynde (den religiøse betydning)
"virke (gennem sin tale) for udbredelse af kendskab til noget; være talsmand for; især (bibl. og relig.): bringe bud om evangeliet; prædike. (han) prædikede og forkyndte Guds Riges Evangelium. Luc.8.1. Brors.137. Hans Læbe forkynder een Lære, hans Levnet en anden."

Forkyndelse kræver altså ikke deltagelse af publikum.
Man forstiller sig at man i et øjebliks løssluppenhed er gået til første maj i fælledparken. Der er man faldet i snak med et par hærdebrede tykmavet specialarbejdere fra Vanløse angående strejkeretten for social- og sundhedassistenter eller et andet for situationen relevant emne.
Pludseligt og med et befinder man sig midt i hele den socialdemokratiske gruppe fra Vanløse (med ikke bare to hærdebrede tykmavet specialarbejdere, men en hel hær af samme) midt foran talerstolen hvor Helle T. skal til at tale umiddelbart efter at Røde horn har spillet, og man kan ikke slippe væk!
Der er ikke noget at gøre - man er til socialdemokratisk første maj også selv om man ikke synger med på internationallen.

Jens Jørgen Porup - du må simpelhen finde på nogle bedre argumenter. Det holder bare ikke det du kommer med.

Jamen, det er jo tradition II

I min sidste post harcelerede jeg over tvungen morgenbøn i Nørre Nissum Skole ved Lemvig.

Siden da har Undervisningsministeren Bertel Haarder (V) været ude og kommentere sagen i diverse medier. Mest bemærkelsesværdigt i Kristeligt dagblad - Haarder: Skoler bør bede fadervor
hvor han kommer for skade at sige at
"Jeg vil kraftigt opfordre til, at alle skoler i Danmark indfører morgensamling med både fadervor og salmesang. Det er en utrolig værdifuld del af vores kultur, som jeg synes, det ville være vanvittigt at forbyde."

Det var jo det rene guf og jeg havde godt nok glædet mig som et lille barn til at give dette sjælden klare religiøse idioti et ordenligt spand kul, men desværre (eller heldigvis for de danske skolebørn), så var Haarder enten blevet fejlciteret, eller så har han fået et godt råd fra den spindoktor Birthe Rønn ikke bruger alligevel, og han dementerede sine udtalelser kort tid efter. Haarder dementerer udtalelser om fadervor

I det materiale Haarder ikke dementere findes der alligevel en del tåbeligheder, b.la.
"Jeg fornemmer, at ateisterne mener, de skal beskytte muslimerne mod fadervor og salmesang i de danske skoler. Men Humanistisk Samfund kæmper en misforstået kamp for de religiøse mindretal. Faktum er, at muslimerne er tættere på Bertel Haarder og Birthe Rønn Hornbech, end de er på ateisterne. Det er svært at finde muslimer, som har noget imod folk, der tror."

Haarder uddyber sin holdning her på ministeriets hjemmeside, hvor han gentager sin opfattelse af at ateister er en slags folkebevægelse for muslimer i Danmark.

Det er jo efter min opfattelse noget sludder. At man som ateist eller sekularist sådan skulle virke som en slags femte kolonne (en tåbelig sådan, eftersom at muslimer åbenbart føler et fællesskab med kristne ifølge Haarder) for muslimer i Danmark holder jo ikke.
Ateisme er jo netop fraværet af tro på overnaturlige forklaringer på verdens oprindelse, tilskikkelser og så videre.
Ateisme er ikke en modstand mod kristendommen som forklaringsmodel, det er en modstand imod alt religion som forklaringsmodel. Det bliver ikke bedre af at religionen er Islam, buddhisme, hinduisme, asatro eller hvad det nu kan være.

Det er mærkeligt at et så begavet og vidende menneske som Haarder ikke ved hvad ateisme betyder og mon det dog er tilfælde?
Mon ikke Haarder kikker lidt imod højre side af folketinget til DF som syntes at " Dansk Folkeparti foreslår, at kendskab til kristne traditioner skrives ind i folkeskolens formålsparagraf, fordi kristendommen er væsentlig del af kulturarven" og som notorisk ser Islamiske ritualer komme ind i det danske samfund overalt, selv i Lemvig?
Ja, undskyld hvis jeg lyder som en typisk venstrefløjsblogger, men den lå (om jeg så må sige) lige til højrebenet.

Jeg er godt klar over at hvis man ikke er religiøs er man en slags idiot i Haarder og ligesindets opfattelse, men at man skulle være i misforstået ledtog med muslimer, er dog en slags nyhed for mig.

At Haarder ikke kan finde ud af hvad han mener når han udtaler sig til Kristeligt dagblad (som vel ikke har Danmarks mest fjendtlig journalister) er vel også nyt.
For at hjælpe Bertil en anden gang vil jeg gerne foreslå at han syr denne dekorative lighterholder i vaskeskind. Jeg ved meget vel at Bertil ikke ryger, men jeg er ganske sikker på at holderen også er meget velegnet til at holde en fire-fem post-its med regeringens holdninger, som må være rigeligt til at klare de fleste situationer.

(billed fra Alt om håndarbejde, 1976. nr. 46)

































(Modelfoto)

Jamen, det er jo tradition

her på egnen at vi lige vender bunden i vejet til en af de fem bønner til Allah ved morgensamlingen, det må man vel kunne forstå.

Nej, sådan sagde skolelederen ved Nørre Nissum Skole ved Lemvig lige netop ikke. Han sagde derimod at "Det handler ikke om at tvinge nogen til noget, men det er en tradition og en del af vores kultur".

Og hvad var det så som var en tradition og en del af vores kultur?
Morgensang, en antiautoritær undervisningsform, gruppearbejde?

Nej, da.

Der er naturligvis tale om fadervor, den lutheranske bøn til gud.

Altså ved Nørre Nissum Skole ved Lemvig er de sagesløse børn tvunget til at deltage i et religiøst ritual ved hver morgensamling som man ikke kan blive fritaget for. Der er dog ikke tvang om at ungerne skal folde hænderne.

Det var da alligevel noget overraskende, syntes man.

Men det viser sig så at skolen da ikke syntes at det er noget man skal infomere forældrene om. Annette Andersen opdagede ved en tilfældighed at der blev udført religiøse handlinger ved skolens morgensamling.
"Vi går ikke engang i kirke juleaften, og så opdager jeg, at vores søn troligt beder med på fadervor ovre i skolen"

Så kan man vel tage sagen op med skoleinspektøren og finde en ordning sådan i almindelig dansk konsensus?
Det kan man så ikke.
Jens Jørgen Porup skoleinspektør på Nørre Nissum Skole udtaler: "Med mindre der kommer et krav eller et påbud om, at vi skal afskaffe det, fortsætter vi, som vi plejer". Han henviser til at der er opbakning til morgenbønnen fra skolebestyrelsen.
Ligeledes henviser han til loven som "siger, at den enkelte skoleledelse selv bestemmer, om der skal være fadervor på programmet eller ej".

Nu ved jeg ikke præcis hvilken lov der henvises til. Jeg har søgt i Retsinformation og har ikke kunne finde henvisninger til fadervor i forbindelse med folkeskolen. Det er sikkert mig som ikke kan finde ud af søge rigtigt.
Der står ikke noget om bøn i folkeskoleloven. Der står derimod at "

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Jeg ved ikke lige hvor kristen bøn passer til den formålsbeskrivelse. Det kniber åbenbart med forældresamarbejdet på Nørre Nissum Skole.

Så vi opsumere lige hvad man skal finde sig som forældre ved Nørre Nissum Skole:
1. Ens barn skal deltage i noget religiøs praksis hver morgen
2. Man bliver ikke oplyst derom som forældre
3. Det er ikke muligt at finde en ordning med skolen om f.eks. at ens barn kan blive fritaget fra morgensamlingen i det mindste.

Der pågår således religiøs tvang i den danske folkeskole. Man er tvunget til at overvære religiøs ritualler og selv om man ikke formelt er tvunget til at folde hænderne, vil jeg nok ganske meget stille mig tvivlende overfor om et barn på seks år virkelig er i stand til at foretage det valg.
Og alt med henvisning til at det er tradition.

Tillad mig at fortælle om en personlig tradition. Når jeg er på Herfølge stadion tager jeg mig altid en grillpølse i pausen. Det er en god tradition (nok ikke for grisen) der minder mig om andre gode og dårlige oplevelser i samme omgivelser.
Men det er da ikke noget jeg påtvinger andre tilskuere.
Hvis man ikke spiser en pølse i pausen, så kan ikke være med til at se fodbold.
Sådan er det jo ikke.

Men sådan er det åbenbart på Nørre Nissum Skole.

Så er der naturligvis nogle politikere som har udtalt sig.
Ikke overraskende er det helt i orden med DF, Venstre, Konservative, SF. Det er jo naturligvis noget totalt hykleri da i hver fald DF, Venstre og Konservative ville komme helt op i det røde felt hvis det tilfældigvis forholde sig sådan at der blev afholdt muslimsk bøn ved morgensamlingen ved en Københavnsk folkeskole.

Mere overraskende er det at man skal side og være enig med en socialdemokrat - Christine Antorini som udtaler til Kristelig dagblad:
"Vi mener ikke, der skal ske forkyndelse i folkeskoleregi, det er noget, man dyrker i fritiden. Der er forskel på at lære om en religion og på at være aktivt udøvende. Jeg tror også, de fleste forældre ville betakke sig, hvis en bøn fra en anden trosretning var obligatorisk i børnenes folkeskole."

Man er fristet til at sige amen!

Pornobøger på offentlige biblioteker II

Ugens advarsel til ungdommen er Hegdeberts gendigtning af Emil Zolas: Menneskedyret - Bogfabrikken, 1994.

Originalen - La Bête humaine, 1890 var for sin tid ganske skarp sovs med sine dristige erotiske antydninger, og Zola var kendt for sine skarpe politiske holdninger.
Det er derfor et godt valg til en illustreret udgave, med vægt på det erotiske.
Romanen er meget velskrevet, intens, med store fascination af lokomotiver med et dyk ned i menneskedyrets inderste og ikke særlige behagelige væsen.

Hegdeberts udgave er tekstnær, med vægt på det erotiske, tegnet i en behagelige naturalistisk stil.

Værket kan kun! lånes på fire folkebiblioteker: Hovedbiblioteket i København, Hovedbiblioteket i Kastrup, Slagelse bibliotek, Assens bibliotek, Statsbibliotket.

Har foreningen for pornofrit miljø allerede haft deres puritanske fingre i danske folkebibliotekers materialevalg- og kassationspolitik?

Min egen udgave er et kasseret bibliotekseksemplar og man skal nok være heldig hvis man falder over et eksemplar i almindelig handel og vandel.
I så fald skal man nok skylde sig at indkøbe værket inden den slags svineri bliver forbudt.