Så var der jo valg

Jeg havde jo tænkt at det skulle være en blank stemme til parlamentet, og naturligvis et ja til patentdomstolen.
Men jeg havde min ældste datter med i boksen og havde lovet hende at hun måtte sætte et kryds, og ved en fejl kom jeg til at sætte et hak ved ja.
Så var vi jo nødt til at finde nogen til parlamentsvalget og så satte vi en stemme på Liberal alliances spidskandidat.
Da det var ret sikkert at de ikke ville komme ind og da de ikke var med i noget valgforbund, så man uforvarende kom til at give en stemme til Bent Bentsen eller Morten Løkkegård, var det, det næstbedste valg når man ikke kunne stemme blankt.
Så verdens mest halvhjertet stemme til LA herfra - tillykke med den  

Ondskabens monolit

Af for dette ligegyldige årsager befandt jeg mig omkring Tuborg havn i dag og kom i den forbindelse forbi Liberal alliances hovedsponsorers hovedkvarter, og jeg fik derfor mulighed for at forevige deres varetegn - der jo for den gennemsnitlige venstreorienteret og informationslæsende vælger, må annoncere det syvende segl, der jo som bekendt brydes for at signalere denne verdens undergang.
Men sådan ser det altså ud:

Man skal i den forbindelse også huske at rige mennesker også kan have sine problemer.
Det kan f.eks. være så dårligt vejr at der bare ikke er noget ved at sejle sin båd ud.
Pis osse.

På min vej hjem til provensen faldt jeg over lidt af en sjældenhed.

 Simpelhen en stem ja til patentdomstolen plakat og der er faktisk en på den anden side.
Jeg tror dog at Hellerup og resten af området omkring Strandvejen nok er hvad man vil kalde sikre stemmer i den sammenhæng.

Nex 5-N med Topcon 58mm F 1.4 og Topcon 35 F 2.8

Giv den gas!

Tulegur Gangzi - Red Horse.
Mongolsk rockfyr - som åbenbart har sparet resten af bandet væk, men hvad gør det når man kan larme så gevaldigt kun bevæbnet med sin guitar?







Hans hjemmeside virker ikke og sådan er der i det hele taget så mange udfordringer.
Men han er på facebook og man kan høre et par nummer på Soundcloud

Han har åbenbart været i danmark på turne, men det er gået over mit hoved.
læs mere om ham her
Første link til en kinesisk avis, er det et tegn på tidernes omskiftelse?



Prøv det - bedre end Medina om ikke andet

For almen sikkerheden

Så er den nye bycykel her

Jesus kristus - 100 millioner over 8 år for at Københavns kommune kan drive cykeludlejning.
Man behøves vel ikke at være medlem af liberal alliance for at stille sig selv det spørgsmål om det er nødvendigt.
Og er en el-cykel virkelig nødvendig i København, der bortset fra Valby bakke er rimelig flad?
Er en tablet rent faktisk en god ide på en cykel, især hvis den skal bruges af turister, der dels ikke er bekendt med byens topografi og måske kommer fra cykeluvante nationer?
Hvad ved jeg.
Måske jeg er for kritisk.
Og når bycyklen er fuld af liveability, som firmaet bag skriver, ja så er det nok det vi kalder en win-win situation.

De var i det mindste ikke helt så grimme som jeg havde forstillet mig.

Rigtig arbejde

Jeg er den første akademiker i min familie - og meget af en akademiker er en bibliotekar jo ikke - men trods alt.
Men hver gang jeg ser noget som dette her, må jeg erkende at det er RIGTIG arbejde lavet af folk der ARBEJDER og ikke bare feder rundt med en mus og en kop kaffe.
Så dette er en hyldest, en tribut til folk der laver noget ordenligt arbejde.
Tak for det - må jeg sige - gutter?
Jeg er glad for det, jeg værdsætter det.

Melankoli og Michael Kartofler

Det er 100 år siden jeg sidst hørte Mark Knopfler - eller Michael Kartofler som vi så morsomt kaldte ham i mine unge dage.

Men forleden var jeg ned og udvide horisonten på det lokale folkebibliotek og faldt over hans seneste udgivelse - Privateering.

Mark Knopfler har efter min beskedne mening haft det problem at han er næsten for dygtig - det kan næsten blive for perfekt, så det bliver ferskt og lidt småkedeligt.
Lidt ligesom jeg også syntes at Bryan Ferry også tit lige bliver lidt smålumsk kedelig.

Men på seneste udgivelse lykkes det ham at holde sig nogenlunde indenfor stregerne - bevares, der er lidt meget irsk folkemusik fra tid til anden, men vi klare jo også at Bowie spiller lidt sax og Dylan tager et par greb på guitaren.

Det nummer jeg holder mest af på pladen er dette:



Vi er i det melankoliske hjørne, men det er nu der manden gør sig bedst.
Vi forventer jo heller ikke at kunne købe forårsruller hos bageren.
Forøvrigt et fantastisk cover.
   

Ikke et indlæg uden et eget produceret foto som passer til dagens indlæg.