Det fik mig til, i et anfald af banlighed, at opstille min egen liste over "rigtige" idealister, som jeg syntes mere fortjente prisen, pga. deres rigtige kontroversielle holdninger.
Mine kandidater var:
Politiker Søren Kraup
Politiker Jonni Hansen
Som lige er blevet udelukket fra Facebook!
Hans profil havde ifølge Uriasposten 130 venner da den blev lukket. Godt vi fik sat en prop i den nazistiske magtovertagelse!
Hvad kunne det ikke være blevet til?
Steningsimam Abdul Wahid Pedersen (med nedenstående begrundelse)
Lige siden hans folketingkandidatur for det mest idealistiske opstillingsberettiget parti (minioritetspartiet) i nyere dansk politisk historie har man anet at der var tegning til en af de helt store idealister i Danmark.
Men i skrift og tale har Abdul med idealistens overbevisning i den grad overrasket positivt. Han har taget det upopulære standpunkt (stening af de utro kvinder i den ideelle verden) og gjort til
omdrejningpunkt i sit offentlige virke.
Hans kamp for hensynstagen til de religiøses følelser i medierne må heller ikke glemmes.
Men nu ser det ud til at jeg må æde mine ord i mig igen. Abdul er måske ikke en rigtige idealist. I denne Politiken artikel væver Abdul ganske upassende uklar igen angående hans holdning til stening af utro kvinder.
"Hvis jeg - med den position jeg har – ville lægge afstand til en eller anden del af Sharia, så ville jeg med det samme være færdig som gårdsanger, så ville jeg miste min troværdighed i samfundet af muslimer. Det er den balancegang, som hverken Karen Jespersen eller nogen anden har nogen sans for - de synes bare, det er sort/hvidt«, siger Abdul Wahid Pedersen, der mener, at stening er en helt forfærdelig straf."
Det tyder på at den rare Abdul, i et forsøg på at blæse og have mel i munden, gør sig i den vanskelige disciplin at indtage to modstridende synspunkter på samme tid.
Han går ikke ind for stening
"Ingen muslimer skal imidlertid gå ind for stening - ingen", men så alligevel på den anden side....
I de gamle idealistske? dage var der en ganske anden klarhed om imamens holdning
"Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme."
Selv nu, mere end fem år efter overstående citat, kan Abdul ikke få sig selv til at lægge afstand til den del af Sharia.
Det tyder jo desværre på at jeg har taget fejl af den gode Abdul Wahid Pedersen. Hans nye udtagelser kan udlægges således:
1. Abdul går ind for stening, men giver den ikke muslimske offentlighed en gang røg og tågesnak, for at fremstå som en seriøs partner til diverse offentlige projekter osv.
Bestemt ikke en idealistisk fremgangsmåde.
2. Abdul går ikke ind for stening, men giver det muslimske samfund en gang røg og tågesnak, for at fremstå som en seriøs imam.
Bestemt ikke en idealistisk fremgangsmåde.
3. Abdul er en vindbøjtel som taler alle efter munden.
Heller ikke hvad man forstår som idealistisk.
Hvis Abdul indtager position 1, så har Karen Jespersen, Naser Khader o.a naturligvis ret i at Imamen er ekstremist og at det er betænkeligt at det offentlige støtter hans forening til b.la. at drøfte kommunens strategi mod radikalisering blandt muslimer.
Hvis Abdul indtager position 2, så er det muslimske samfund blevet noget snydt og burde vælge sig en anden talsmand.
Abdul personligt burde overveje om han ikke skulle finde en anden gård at være gårdsanger i?
Mon det ikke er muligt at finde en par hundrede muslimer i Danmark som ikke går ind for stening, han kunne være imam for?
Men det er sikkert en (for) dejlig kage som der bliver serveret i Muslimsk fællesråd.
Jeg beklager at dette blogindlæg ikke just er særligt aktuelt, men redaktøren har svært ved at indrømme at han kan have taget fejl i en vurdering.
Det er så tilfælde her - Abdul Wahid Pedersen er ikke idealist.
Beklager.
No comments:
Post a Comment