Sjov og spas med DBU

Hvis man så afslutningen på Confederations Cup mellem USA og Brasilien kunne man være vidne til et ganske særligt syn, alle de brasilianske spiller, trænere, fysioterapeuter, vandbærer og så videre, nede på knæ i en dybtfølt fællesbøn.

Det er alment kendt at der på det nuværende brasilianske landshold er spillere som er ganske overordentligt meget kristen, f.eks. Kaka, Lucio (den meget kraftfulde forsvarer for redaktørens ynglings tyske hold, Fußball-Club Bayern München), og brasilen er i det hele taget et meget religiøst kristent land.

Nå, ja - det virkede på den følsomme redaktør noget småklamt, men sådan er vi jo så forskelige og skal man gå og kritisere andre menneskers kultur osv. ?
Der er naturligvis et problem med at FIFAs regler ganske klart forbyder politiske og religiøse tilkendegivelser i forbindelse med kampe:

"Players must not reveal undergarments showing slogans or advertising.
The basic compulsory equipment must not have any political, religious or personal statements.
A player removing his jersey or shirt to reveal slogans or advertising will be sanctioned by the competition organiser. The team of a player whose basic compulsory equipment has political, religious or personal slogans or statements will be sanctioned by the competition organiser
or by FIFA."
FIFA, Law of the game, lov nr. 4.

Det er vist mere en programerklæring end en rigtig regel, for det er i hver fald ikke første gang jeg ser Lucios t-shirts med påskriften »Jeg elsker Jesus« (selv om de ikke holder fællesbøn i Bayern München) og flere spillere for det iranske landshold benyttede WM-kvalifikationskamen mellem Iran og Sydkorea til at demonstrer for Mir Hossein Mousavi (den tabende kandidat i præsidentvalget) ved at bære grønne armbånd.
Jeg kan ikke huske nogle som er blevet straffet for den slags, men skal ikke underkende at det kan være forekommet.
Reglen er altså ganske klar, men det er lige så klart at man i praksis gerne må bryde den, i hver fald hvis der er tale om kristen religiøse tilkendegivelser, eller politiske ytringer vi i den vestlige verden er enige om er ukontroversielle.

Det kunne så være en fin lejlighed til ikke at udtale sig blandt fodboldsportens organisationer, men sådan spiller klaveret ikke hos DBU.
Generalsekretæren i Dansk Boldspil Union, Jim Stjerne Hansen "tager afstand fra den kollektive brasilianske bøn på banen", "Ligesom vi siger nej til politiske manifestationer, bør vi også sige nej til religiøse".

Det er jo i hver fald et synspunkt og sikkert også et synspunkt som der vil være forståelse for i befolkningen, i det omfang nogle orker at have en holdning til det spørgsmål.
Men så er det at det flittige folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Martin Henriksen lige sætter kniven i det bløde mellemgulv og anklager DBU for hykleri.
For var der nu ikke noget med en kvindelig muslimsk spiller og et tøjklæde*?
Jo, det var der da:
"For et år siden gav DBU nemlig den 15-årige fodboldspiller Zenab El-Khatib lov til at spille med et muslimsk tørklæde på det danske ungdomslandshold for kvinder. "Hvorfor vil en fodboldorganisation i et land, der historisk er kristent, bekæmpe kristne symboler, og samtidig tillade islamiske symboler? Ærlig talt, så synes jeg, at den politiske korrekthed trænger til at blive renset ud i DBU's top. Det er hyklerisk udover alle grænser" siger Henriksen.

Det kan han nok have ret i at det er et vis element af hykleri i DBUs holdning.
Begrundelsen for at give Zenab El-Khatib tilladelse til at bære et tøjklæde (en stramtsiddende hovedbeklædning, som dækker hendes hår) var at:

"Som fodboldforbund er vores opgave at sikre, at verdens mest populære sportsgren ikke bliver misbrugt, samtidig med at vi giver så mange piger og drenge mulighed for at spille i landets klubber som muligt – og hvis de er dygtige nok komme på landsholdet, uanset hvilken religion deres forældre har valgt, siger Lars Berendt (kommunikationschef for DBU)."

Ja, det er jo svært at argumentere imod. For det første skal det ikke misbruges, og for det andet skal alle have mulighed for at komme med, hvis de er dygtige nok.
Godt nok, hvordan så med reglerne om at spillerne ikke må bære religiøse symboler, Lars Berendt?

"Lige siden Ruder Konge var knægt, er fodbold og sport blevet misbrugt politisk og religiøst. Det er vores opgave at gøre, hvad vi kan for at sikre, at det ikke sker, blandt andet ved den aktuelle løsning med ikke at tillade et traditionelt muslimsk tørklæde, men ét som ikke er meget større end Ronaldinhos, siger Lars Berendt, der ikke vil tage endelig stilling til, om Zenab El-Khatibs tørklæde er et religiøst symbol."

Ja, jeg ved ikke at der er nogle af læserne som kan gennemskue hvad der rent faktisk menes med den udtagelse. Det går over min beskedne forstand.

Jeg syntes dog at det er ganske klart at Lars Berendt benytter sig af den praksis der siger at godt nok er det forbudt, men man må godt alligevel, fordi det er sådan en praksis der er opstået fordi de bedste spiller gør det.
Det er sådan set fair nok, men så skal man nok ikke komme fra DBUs side og kritisere andre når man selv har fordel af at bryde reglerne.

Helt festligt bliver det dog når Berendt syntes han skal give trumf på og siger:
"Og selv når et landshold fejrer en VM-sejr med en fælles bøn, behøver det ikke at være religiøst ifølge Lars Berendt.
– Der er forskellige former for jubelscener, som kan være kulturelt betingede, siger han. "

Religion er også kultur vil jeg mene. Men lad nu det ligge.
Men det kunne være de skulle prøve at koordinere deres holdninger i DBU, før de gik til pressen?
Eller så kunne man måske lade være med at udtale sig om andre og holde sig til sin egen biks?

(Bilal, Sidste halvleg - Carlsen 1987 - kampen mellem Frankrig og Vatikanets hold. Vatikanets spiller naturligvis iført glorie)

* Personligt er jeg ligeglad med hvilken dragter ungdomslandsholdet har på. Det er ikke en kritik af Zenab El-Khatbi. Hun er sikkert et dejligt menneske.
Hvis der er noget sport jeg ikke gidder at se slukker jeg for det, ligesom at jeg slukkede for mit tv, da de brasianske spillere begyndte at holde bønnemøde.