Wednesday, January 7, 2009

Jamen, det er jo tradition

her på egnen at vi lige vender bunden i vejet til en af de fem bønner til Allah ved morgensamlingen, det må man vel kunne forstå.

Nej, sådan sagde skolelederen ved Nørre Nissum Skole ved Lemvig lige netop ikke. Han sagde derimod at "Det handler ikke om at tvinge nogen til noget, men det er en tradition og en del af vores kultur".

Og hvad var det så som var en tradition og en del af vores kultur?
Morgensang, en antiautoritær undervisningsform, gruppearbejde?

Nej, da.

Der er naturligvis tale om fadervor, den lutheranske bøn til gud.

Altså ved Nørre Nissum Skole ved Lemvig er de sagesløse børn tvunget til at deltage i et religiøst ritual ved hver morgensamling som man ikke kan blive fritaget for. Der er dog ikke tvang om at ungerne skal folde hænderne.

Det var da alligevel noget overraskende, syntes man.

Men det viser sig så at skolen da ikke syntes at det er noget man skal infomere forældrene om. Annette Andersen opdagede ved en tilfældighed at der blev udført religiøse handlinger ved skolens morgensamling.
"Vi går ikke engang i kirke juleaften, og så opdager jeg, at vores søn troligt beder med på fadervor ovre i skolen"

Så kan man vel tage sagen op med skoleinspektøren og finde en ordning sådan i almindelig dansk konsensus?
Det kan man så ikke.
Jens Jørgen Porup skoleinspektør på Nørre Nissum Skole udtaler: "Med mindre der kommer et krav eller et påbud om, at vi skal afskaffe det, fortsætter vi, som vi plejer". Han henviser til at der er opbakning til morgenbønnen fra skolebestyrelsen.
Ligeledes henviser han til loven som "siger, at den enkelte skoleledelse selv bestemmer, om der skal være fadervor på programmet eller ej".

Nu ved jeg ikke præcis hvilken lov der henvises til. Jeg har søgt i Retsinformation og har ikke kunne finde henvisninger til fadervor i forbindelse med folkeskolen. Det er sikkert mig som ikke kan finde ud af søge rigtigt.
Der står ikke noget om bøn i folkeskoleloven. Der står derimod at "

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Jeg ved ikke lige hvor kristen bøn passer til den formålsbeskrivelse. Det kniber åbenbart med forældresamarbejdet på Nørre Nissum Skole.

Så vi opsumere lige hvad man skal finde sig som forældre ved Nørre Nissum Skole:
1. Ens barn skal deltage i noget religiøs praksis hver morgen
2. Man bliver ikke oplyst derom som forældre
3. Det er ikke muligt at finde en ordning med skolen om f.eks. at ens barn kan blive fritaget fra morgensamlingen i det mindste.

Der pågår således religiøs tvang i den danske folkeskole. Man er tvunget til at overvære religiøs ritualler og selv om man ikke formelt er tvunget til at folde hænderne, vil jeg nok ganske meget stille mig tvivlende overfor om et barn på seks år virkelig er i stand til at foretage det valg.
Og alt med henvisning til at det er tradition.

Tillad mig at fortælle om en personlig tradition. Når jeg er på Herfølge stadion tager jeg mig altid en grillpølse i pausen. Det er en god tradition (nok ikke for grisen) der minder mig om andre gode og dårlige oplevelser i samme omgivelser.
Men det er da ikke noget jeg påtvinger andre tilskuere.
Hvis man ikke spiser en pølse i pausen, så kan ikke være med til at se fodbold.
Sådan er det jo ikke.

Men sådan er det åbenbart på Nørre Nissum Skole.

Så er der naturligvis nogle politikere som har udtalt sig.
Ikke overraskende er det helt i orden med DF, Venstre, Konservative, SF. Det er jo naturligvis noget totalt hykleri da i hver fald DF, Venstre og Konservative ville komme helt op i det røde felt hvis det tilfældigvis forholde sig sådan at der blev afholdt muslimsk bøn ved morgensamlingen ved en Københavnsk folkeskole.

Mere overraskende er det at man skal side og være enig med en socialdemokrat - Christine Antorini som udtaler til Kristelig dagblad:
"Vi mener ikke, der skal ske forkyndelse i folkeskoleregi, det er noget, man dyrker i fritiden. Der er forskel på at lære om en religion og på at være aktivt udøvende. Jeg tror også, de fleste forældre ville betakke sig, hvis en bøn fra en anden trosretning var obligatorisk i børnenes folkeskole."

Man er fristet til at sige amen!

2 comments:

Henrik Hansen said...

Salmesang under samlingen i aulaen hvordan forholder sig redaktøren sig der. Noget fix cirkulæreværk med en negativliste over sange der ikke kan synges, udstedt af centraladminostrationen

Havde jeg børn på den skole ville jeg være en af de forældre som via noget positiv dialog med forældrebestyrelsen og skolelederen vile prøve, at ændre den praksis eller i hvert fald minimerer praksisen. Helt sikkert.

Hvis jeg ikke kunne komme igennem pga af en meget stjel skoleleder ville benytte det frie skolevalg til at finde en anden skole i kommunen uden den praksis.

Mester Hargi said...

En sang er en demonstration af et kulturelt billede af verden, den nære eller fjerne, måske den åndlige. Det er helt i tråd med formålsparagraffen i folkeskoleloven.

i dette tilfælde var der jo ikke noget at tale med skolelederen om, den praksis ville forsætte med mindre der var en regel imod det.

Det er der så efter hans forståelse så ikke.

Den er ikke længere - så man man håbe at Henrik Hansen er en forældre med ressourcer og egen bil til at tage flytningen til en anden skole, kommune, landsdel, stat