Jordskælv, nej tak

For en gang skyld et politisk budskab jeg kan dele fuldt og helt - Jordskælv, nej tak! - og jeg syntes godt den kan trække et udråbstegn

Se maling tørre II

Den tideligere test var jeg ikke tilfreds med. Opstillingen var lidt for tilfældig og jeg var ikke sikker på at jeg havde været helt præcis med fokuseringen.
Så ud med det gamle og ind med det nye.
Opsætning som følger.
Ca. en meters afstand til motiv, kamerar på stativ, selvudløser (for at undgå rystelser), fast hvidbalance, optagelse i JPG, billedstil Vivit (for at få sammenlignelige billeder), optagelse på tre blændeåbninger, største, F4 og F8.
Fokus på øje af fugl.
Da objektiverne har forskelig brændevide, fra 50mm til 58mm er der naturligvis lidt (oplevet) variation i tæthed til motivet. Sådan er det.
Jeg nøjes med at præsentere tre billeder fra hvert objektiv.
Største åbning, F4 og et 100 procent udsnit fra F4.

Først Sony E F3,5-5,6 - at F5 - (F5 er den største åbning på 50mm)
Sonys kit objektiv til Nex serien.

Fra Test of 50mm manual lenses

100%


Et i orden resultat for et zoom, men jo ikke voldsomt godt eller skarpt.

Helios-44-2 58mm F2 - at F2

Fra Test of 50mm manual lenses

Helios-44-2 58mm F2 - at F4



100%


Vore oldgamle kommunist ven klarer sagerne rigtig godt. Fine farver, god skarphed. Vi er også noget tættere på med 58mm.

Helios-44M 58mm F2 - at F2



Helios-44M 58mm F2 - at F4



100%



Helios-44M 58mm big mark F2 - at F2 (ja, jeg har to - det er noget sært noget)



Helios-44M 58mm big mark F2 - at F4



100%


Klarer sig også meget fint.
Pentacon auto 50mm F1,8 - at F1,8



Pentacon auto 50mm F1,8 - at F4



100%



Porst Color reflex 50mm F1,7 - at F1,7



Porst Color reflex 50mm F1,7 - at F4



Super-Takumar 55mm F2 - at F2



Super-Takumar 55mm F2 - at F4



100%



Yashinon-DX 50mm F1,4 - at F1,4



Yashinon-DX 50mm F1,4 - at F4



100%

Helios-44M

Del to af min test af 50mm objektiver lader vente på sig.
Jeg blev enig med mig selv om at min opstilling ikke var den mest hensigtsmæssige, så jeg lavede en ny test.
Jeg skal lige have taget mig sammen til at lave en ordenlig sammenstilling.
Billederne jeg tog i forbindelse med testen kan findes her

Test of 50mm manual lenses

Men det vigtigste er jo ikke triste tests, men processen og resultatet.
I går var jeg ude med mit Helios-44M gennem københavn.
Helios-44M er et gammelt objektiv fra USSR.
Det er kommet i mange udgaver og variationer. Jeg har to eksemplar af Helios-44-2, som er en ældre udgave af objektivet.
Helios-44 blev solgt sammen med Zenit kamerar, som var en utrolig solid sovjetisk omgang.
Et Zenit-B med objektiv vejer omkring 1200 g og det er lavet af kommunistisk stål fra inderst til yderst.
Zenit kameraer er solgt i store mængder også til vesten og man kan nemt finde dem på diverse loppemarkeder.
Det er værd at købe dem, om ikke andet for objektivernes skyld. De er naturligvis i sig selv også et kulturhistorisk artifact.
De bedste udgaver af Helios-44 skulle være Helios-44M-7 som jeg naturligvis ikke har.
Helios-44 er et 58mm F2 objektiv. I gamle dage var et standart objektiv altid 50mm, og hvorfor man har valgt 58mm må stå hen i det uvisse.
58mm er på vores dages spejlrefleks og Nex kameraer en velegnet længde til portræt og svarer til et kort teleobjektiv.
Mere om de tekniske / historiske på denne side.
Anmeldelser af diverse Helios modeller på denne danske side.
Men kan det tage billeder?
Det kan det naturligvis godt.
Et standart gadebillede.
Mand ved pølsevogn, F5.6 - en passende skarphed, god kontrast, fine farver - alt i den bedst orden, man kan ikke forlange mere.



Her lidt mere udfordring. Lys lige på objektivet, høj ISO, rimeligt resultat, ikke mange genspejlinger. Et godt resultat.


Her den store stresstest. Solen lige i ansigtet, masser af genskin, bemærk den store gyldne klat nederst i billedet. Det er tit at moderne objektiver vinder foran gamle i den slags situationer. Teknologien har gjort store fremskridt i at bekæmpe genskin (flare).
På den anden side syntes jeg at det er det mest interessante billede for dagen og på den måde bliver svagheden ved objektivet vendt til et udtryk.


Flere fotos fra Helios-44M kan findes her

Se maling tørre I

En stor glæde ved en nørdet livsstil er at man aldrig løber tør for ting at tage sig til.

F.eks. stod jeg forleden dag og tænkte at mit Yashinon-dx 50mm 1.4 F1.4 i M42 fatning var noget kontrastløs og lidt bleg og trist i sine billeder. 

Som en naturlig konsekvens deraf opstod tanken om jeg ikke skulle teste fire af mine ynglings M42, ca. 50mm objektiver og se hvilken der gav det bedste resultat.
For en god ordens skyld var Sonys Nex kit objektiv med i testen.

De fire kompetanter var:

Yashinon-dx 50mm 1.4 (Japan)

Helios-44-2 58mm F2  (USSR)

Carl Zess Jena 50mm 1.8 (Østtyskland)

Super-Takumar 55mm 2 (Japan)

Kontrol: Sony E 3,5-56 18-55mm (Thailand)  

Motivet er en kongelig porcelænsfigur (mindre kan ikke gøre det) placeret ca. en halv meter væk og i testen kikkes der hovedsageligt kun på centrum af billedet. Man kan altså ikke sige så meget om hvordan objektiverne vil klare f.eks. landsskabsbilleder osv.
Alt er ikke perfekt målt ud.
Billederne er blevet taget i raw format og behandlet i Capture one, Auto adjust, fået samme hvidbalance, og samme omgang skærpning.
Første test er på objektivernes største blæde.
Jeg testede også objektiverne på F8. Det kommer i et senere indlæg.
Her falder Sony noget igennem, da dens største blæde på 50mm er F5. 
Konklusionen må vente til jeg har fået set billederne grundigt igennem.  

Sony E 3,5-56 18-55mm F5

Helios-44-2 58mm F2

Carl Zess Jena 50mm 1.8 F1.8.jpg

Super-Takumar 55mm 2 F2

Yashinon-dx 50mm 1.4 F1.4

Se alle testbilleder her i lidt større format

Så går vi dybt etnisk

Der er ingen ende på de problemer Tuareg folket i Sahel har.
De bliver tit behandler skidt, deres livevis og kultur bliver undertrykt og deres ønske om en egen stat bliver ignoreret.
Der er heller næsten ingen ende på de problemer de (deres politiske repræsentanter) skaber for sig selv.
Når man nu tænker over det var alliancen med Libyen under Muhammeds storhedstid nok ikke den bedste ide, og den rolle nogle Tuaregere spillede under opstanden var måske heller ikke så heldig, sådan set fra en vestlig humanistisk side.
Og selv om det virkede som en god ide at lave opstand i Mali (igen), med alle sine gode våben og mænd fra Libyen, så viste det sig jo også at det ikke var en god ide at tage de gode islam kammerarter (som vensten var med til at bevæbne i forbindelse med den humanitære hjælp til Libyen) med.
De overtog, sjovt nok kontrollen over de "befriet" områder og indførte deres version af Talibanstyret.
Og så har de jo lavet de vanlige spas med at ødelægge nogle gamle ugudelige bygninger, spærre kvinderne inde, hugget hænder og arme af krimineller og forbudt musik.
Og nu har Tuaregernes organisation afbrudt alliancen med islamisterne og lovet de franske styrker, at de nok skal hjælpe dem imod deres tidligere venner, hvis så franskmændende lover at de ordinære Malinesiske styrker ikke kommer ind på de "befriet" områder.
Og sådan bliver den ordning jo ret tænkeligt ikke.
Men musikken kan ikke tage fra dem, eller det kan man jo godt, men hvad der er lavet har vi muligheden for at nyde.
Tinariwen er det bedst kendt Tuareg band og nyder almen (velfortjent) respekt i musik- og kritikerekrese.
Dem har jeg skrevet lidt om før og de er også alment kendt.
Her er de i samarbejde med Kiran Ahluwalia, en indisk/Canadisk sanginde, som synger old-persiske digte i moderne verdenmusik fremføring.


Så bliver det vist ikke meget mere multietnisk.
Den næste kunstner er Bombino. En Tuareg fra Niger.
I Niger er der det morsomme forhold at Tuareg folkets områder indeholder en masse uran og sådan noget, hvorfor at udsigterne til mere selvstyre i det område har lange udsigter.
Bombino har været på flugt efter et Tuareg oprør i 2009, hvor Nigers regering forbød guitarer blandt Tuaregfolkene. Han har siden vendt tilbage og er en af the rising stars blandt verdenmusikken.
Vi er måske sådan ude i det lidt mere dansable rytmiske musik. Der er i alle tilfælde herlig musik. Og så kan man jo selv hører at han går ind for demokrati og det kan vi jo godt lide her.
Dans med de smukke, barfodet, brune damer!

Foto - kold dis

København en kold, diset morgen.
SMC Pentax-M 28mm, 2.8 på NEX-5N, F16 eller noget i den stil - 13 sekunders eksponering, ISO 100.
Et virkeligt godt manuelt objektiv lavet af de altid dygtige japanere.
Priserne på gamle gode, eller specielle objektiver er pt. kun på vej et sted og det er op. Men endnu kan man købe det til en rimelig penge på E-bay (40-50£)eller være dygtig og finde det på loppemarkeder o.a.
Flere billeder med Pentax-M

Hvad har Lionel Richie nu gjort?

I dagens Politiken (7. januar) stiller man, igen, igen spørgsmålet - Har (folke-) biblioteket overhovedet en fremtid? 
Og det kan jo relevant nok i betragtning af at den traditionelle funktion, udlån af bøger og andre materiale bliver mindre og mindre, der er færre og færre udlån, færre og færre biblioteker og færre og færre brugere på de biblioteker som er tilbage.
Sådan går det, fremtiden lader sig ikke holde tilbage, verden er ikke som i 1987 eller 1952.
Personligt tror jeg at folkebiblioteket har en fremtid som et mødested for børn, unge mennesker, førtidspensionister, psykiske syge, de sære og utilpasset, som har behov for et sted udenfor hjemmet, som ikke stiller så mange krav om udadvent og omstillingsparat adfærd.
Det kan man godt indstille sig på ude bag de brune borde.
Det er naturligvis ikke så nemt, når man har en helt anden opfattelse af hvordan ens arbejdsliv skal se ud.    

En af de tegn på systemets sammenbrud man se er at folkebibliotekernes forsøg på at gå det moderne i bedene, Bibzoom, en service for digital udlån af musik, nu er blevet forladt af to af de største folkebiblioteker, København og Århus (det er noget kruk med det dobbelt A - det hedder Århus).
Det er ikke rigtig noget som tiltrække publikum, som har en mængde af kommercielle tilbud af vælge imellem til digital indkøb og afspillen af musik. (Rigtige musikelskere hører naturligvis deres musik på CD - de digitale tilbud er af for ringe en kvalitet).

Så er det, som bibliotekar, dejligt at have en formand som forstår at tænke nyt, Pernille Drost:
»Det er back to basic. Er det virkelig bibliotekets rolle at udlåne Lionel Richie? Bibliotekerne skal i stedet være et alternativ til markedet. Og når man kan få musik gratis, så skal vi vise, hvordan man kan bruge det gratis tilbud, og så bruge pengene på det, der ikke er tilgængeligt«

Naturligvis skal biblioteket være et alternativ til at brugerne selv indkøbte bøger, holder tidsskrifter, aviser, databaser - det siger jo sådan set sig selv. Det har været bibliotekets funktion siden det blev opfundet.

Men hvad har Lionel Richie gjort siden at han ikke fortjener en plads på hylden?
Skal der kun være 12 tonemusik på spolebånd i musikbiblioteket eller hvad har man forestillet sig?
Er Lionel Richie af så speciel dårlig kvalitet at han ikke skal indkøbes?
Skal der måske ikke være dansemusik på bibliotekerne mere, eller ingen rytmisk musik?
Der bliver i hver fald hurtigt tomt på på musikbibliotekerne hvis der ikke skal være den musik som er "gratis" tilgængelig et eller andet sted og lad mig gætte på at der også hurtigt bliver endnu hurtigere tomt for brugere.

Så kan man naturligvis side og høre sin Stockhausen i fred og ro så længe uden at blive forstyret af vulgære mennesker der vil have noget med Elvis Presley at danse til.

Lionel Richie er ikke helt min smag, selv om jeg godt kan have en sød tand med hensyn til den fuldfede popmusik, men vi skal da lige have et par nummer med manden, inden han bliver fjernet fra de danske folkebiblioteker.
   
Her lidt fra hans seneste udgivelse - Tuskegee - en samling af hans tidligere hits, nu som duetter - det lyder som et rimeligt fesent projekt, men den slags skal der også være plads til.
Her med Shania Twain.
Nej, det er ikke kunstnerisk nødvendigt.