Same same - melodien har bare en anden farve

Da den ny regering tråde til og vi endelig fik set regeringsgrundlaget, var jeg så kvik at bemærke til en bekendt at nu skulle vi så have den samme politik, bare med mere homoseksualitet.

Altså regeringen ville føle sig nød til at fører den samme politik, blot med endnu flere skatter og såkaldte samfundsopdragene afgifter, men for at få arbejdsro til den manøvre var de tvunget til at lægge en røgtæppe af symbolske beslutninger og forslag ud over medievirkeligheden.

Ja, det er da urimeligt helt at sige at det ny regering fører præcis den samme politik som den gamle, men helt ude i hampen er det nu heller ikke.
Vi har forlængst set partierne forlade de 12 minutter, hele tanken om at vi skal ikke spare os ud af krisen men investere er også blevet smidt over bords for blot at holde samfundsballonen nogenlunde svævende.

Men til alt held for underholdningsværdien så er man slet ikke nået til bunds i kassen med forslag som skal aflede opmærksomheden.
Som nu dette forslag fra SF - SF: Kirkeministeriet skal have nyt navn

Og hvilket navn har man, med alt sin indsigt i hvad der kan generer flest mulige vrede læserbreve i Jyllandsposten, besluttet sig for?
Såmænd: Ministeriet for livsanskuelser - et fantastisk godt valg.

Begrundelsen for at vælge netop dette navn lyder i alt sin banalitet ved Pernille Vigsø Bagge: at
»Vi bevæger os helt klart imod at folk har alle mulige trosretninger og livsanskuelser og det skal vi kunne rumme«

Ja, skal vi kunne rumme at folk har alle mulige trosretninger og livsanskuelser- tja, det kan da godt være, men skal vi have et ministerium for det?
Hvad skal et Ministerium for livsanskuelser rent faktisk konkret foretage skal sig står lidt hen i det uvisse.

Jeg er ikke meget for den folkekirkeordning vi har i dag, men i det mindste har ministeriet et ærligt navn - Kirkeministeriet tager sig af ordningen af folkekirken.
Jeg syntes at staten skulle holde op med det, men jeg ser da ikke nogen grund til at vi skal suge alle mulige andre trosretninger og livsanskuelser ind i den statslige sump.

Er der for øvrigt nogle andre trosretninger og livsanskuelser som givet udtryk for et kæmpe behov for at være med i kirkeministeriets trygge omfavnelse?

På eksotismens landeveje

Nogle mennesker kommer til de varme lande, de ved; Cuba, Brasilien, Mexico, de kanariske øer.
Andre må glæde sig over mere hjemlige, men dog eksotiske steder, som f.eks. Stevens.

Farvel til Occupy Copenhagen

Farvel til Occupy Copenhagen.
Jeg kendte jeg kun så kort.
Hver dag gik jeg forbi, men ikke en eneste gang gik jeg lige ned til jer og hilste på.
Det kunne jeg jo godt have gjort - i var ikke så mange og kunne måske nok trænge til lidt opmuntring.
Men ak, jeg gik bare forbi.


Og så i går var det enegyldigt forbi. Jeres noget intellektuelt improviseret lejr var helt fjernet, kun var der tilbage en sørgelig hjemmebygget bænk.

Men alt har sin tid og måske det var for det bedste. Vi går trods alt den kolde tid i møde....

Den sidste gang Kim Larsen havde en kreativ tanke

På min vej hjem fra arbejde kom jeg forbi Nytorv i København.

Så blev jeg mindet om at det jo var World AIDS dag.
I mine formative år som ungt menneske var AIDS / HIV en meget stor ting. Det var på fjernsyn hele tiden forekom det (der var så også kun en kanal), kendte mediefolk reklamerede for brugen af kondom og et stakkels guds nor fra landet kunne se to mænd kysse i den bedste sendetid.
Nu om studer er AIDS en sygdom som man (hvis man kommer fra den vestlige verden) kan leve et både langt og tilfredsstillende med. Og det er jo fint og godt altsammen.

Men der i slutningen af firserne var det et emne som optog mediebilledet i voldsom grad.
Også musikken her midt i dansk pops guldalder - i hver fald salgsmæssig.
Således også trubaduren, vor tids Holger Fællessanger, Kim "Lune" Larsen - det musikalske svar på Bokse Brian, blot uden dennes ærlighed og værdighed.
Han skulle naturligvis også lave en (anti-) AIDS sang, og her er det så at Kim Larsen får hans foreløbig sidste kreative tanke. Manden er jo ikke død endnu, muligheden for at han får en til findes.
Jeg laver sku en sjov sang, med et sjovt omkvæd, og så småsnakker jeg teksten frem.
Og det virker!
Nuvel, ikke stor kunst og musikken lyder som noget Richard Ragnvald har kasseret, men det fungere.
Kim Larsen og Bellami - Yummi yummi - 1988

Styr på prioriteterne

Mens resten af den politiske verden går og spiller deres (og vælgernes) tid med at diskutere Ole Sohn, Henrik Sass, finanslov og andre viderværdigheder, er det rart at vide at, i det mindste en politiker, har indsigt til at spørge ind til de problemer som betyder noget, ikke bare for hans egne vælgere, men for hele nationen som sådan.

Det er (naturligvis, fristes man til skrive) et spørgsmål som relatere sig til den særlige afart af commedia dell'arte vi i Danmark har valgt at kalde DSB.
Men naturligvis må man spørge sig selv - hvilket problem kan DSB muligt have, som ikke er blevet beskrevet i dagspressen, i folketingets spørgetime, på blogs, i de talrige stunder på landes stationer mens man venter på bare en enkelt IC4, IC3 eller bare de gode gamle blå kreaturvogne?

Kan det være muligt at finde et enkelt problem, et kritikpunkt som ikke allerrede er kastet ovenpå den Sisyfossten som den skinnebetjente personbefordring er i Danmark?

Ja, naturligvis kan det det, bare man er omhyggelig nok.
Og omhyggelig nok er Dansk Folkepartis Morten Marinus, som den 7. november har stille Trafikministeren det gode, ja fremragende spørgsmål:

”Er ministeren enig i, at det er problematisk, at servicemeddelelser i DSB's tog i nogle tilfælde kun kommer på engelsk over højttalerne og ikke på dansk?”

Nu har jeg personligt kørt med DSBs regionaltog rigtig længe, og rigtig mange gange (givet en straf for et dybt syndbart tidligere liv) og jeg ville da også syntes at det var totalt urimeligt hvis meddelelsen om at vi (igen) venter på signal, modkørende tog, at isen smelter, bladene blæser væk, eller hvad har vi, kun blev givet på engelsk.

Det er nu godt aldrig sket for mig personligt, men det ville da være problematisk, dybt problematisk - utroligt problematisk.
Det må vi have sat en stopper for, nu - før det griber om sig.

Amatører, bidesild, bløddyr, bollefjæs, fedtefyre, feje hundehoveder, fnatmider, fæhoveder,

grødbønder, hundehoveder, hængerøve, ignoranter, jammerkommoder, karklud, elendige klamhuggere, klodsmajor, narrehatte, pattebørn, pjalt, pjok, pudseklud, skidespræller, skvadderhoveder, skvat, skvatpissere, slapsvans, snotklat, elendige socialdemokrater
socialdemokrater
socialdemokrater
socialdemokrater
socialdemokrater
socialdemokrater

Nej, det var ikke den store tiltro man havde til den nye regering. Det var det lige godt ikke.
Og man var også bered på at blive voldsomt skuffet, også på de enkelt punkter hvor der kunne tænkes at være et meningsfællesskab mellem den nye regering ministrer og undertegnet.

En af de få lyspunkter (ha!) i regeringsholdet var den vakse Christine Antorini (Børne- og undervisningsminister), som man - det må indrømmes, engang har stemt på, fordi hun lød så fornuftig.
Det er en fejl som ikke skal gentages.

En ting er at man som regering bliver nødt til at bøje af og give lidt efter for at få det til at fungere, jo jo - det må accepteres, men er det nødvendigt at straks man indtager regeringsbilerne, så skal man indtage det stik modsatte synspunkt?

For hvad sagde selvsamme Antotorini, angående kristen bøn i Folkeskolen, da hun sad som menig medlem af Folketinget og sådan bare kunne give los af hendes (ikke voldsomt kontroversielle) holdninger af et frit hjerte?

" Folkeskolen skal være for alle. Vi respekterer religionsfriheden i det danske samfund. Det er lige præcis det, der adskiller folkeskolen fra, at man kan vælge at gå på en privatskole. Der er frihed til, at man kan etablere en kristen eller en muslimsk friskole, men folkeskolen har det udgangspunkt, at her udøves der ikke religiøse handlinger."

Og som hun også (fornuftigt) sagde:

"Vi mener ikke, der skal ske forkyndelse i folkeskoleregi, det er noget, man dyrker i fritiden. Der er forskel på at lære om en religion og på at være aktivt udøvende. Jeg tror også, de fleste forældre ville betakke sig, hvis en bøn fra en anden trosretning var obligatorisk i børnenes folkeskole."

Ja, man ville tilmed fremlægge et lovforslag som forbød bøn i folkeskolen.

Men nu lyder der andre toner fra de magelige sæder i ministreret:

"Jeg synes, det er godt, vi har diskussionen, men jeg har ikke planer om, at der skal komme et pålæg her fra ministeriet"

Nå, det har du så ikke - så er det da lige godt sært at man for tre år siden ville stille et lovforslag om lige præcis det.
Ja, dig der - Antorini - ikke ham bag ved dig, eller ved siden eller Henrik Sass - dig, dine ord, dit forslag.

Skidespræller, skvadderhoveder, skvat, skvatpissere, slapsvans, snotklat, elendige socialdemokrater

Man skulle have vist det.

De radikale får mig til at være enig med Kathrine Lilleør!

Det er ikke nogen god fornemmelse.

Der er jo en grund til at man ikke stemme på de radikale.
Det er den ulidelig bedrevidenhed som der strømme ud af partiet når de glemmer at være enten sociale eller liberale.

De radikale og resten af regeringen (undtaget SF, som nok lige skal have en fokusgruppe indover) lægger op til stramninger i rygeloven.

"Forebyggelse på blandt andet rygeområdet ligger os stærkt på sinde, da vi ved, at rygning er en af de store dræbere. Derfor er vi klar til at gå i retning af en yderligere skærpelse, siger sundhedsordfører Camilla Hersom (R). "

Forbud mod rygning på enmandskontorer, små værtshuse og efterskoler er hvad man foreløbig arbejder for.

Kirsten Lee udlægger teksten så vi ved hvad det i virkeligheden drejer sig om:

"Det må være første prioritet, at også de små beværtninger bliver røgfrie. Det er de fattigste, der ryger mest og er mest udsat for ulighed sundhedsmæssigt og de sidder på de små værtshuse, siger Kirsten Lee"

Vi har de fattige, de er nogle stakler, de sidder på små værtshuse, og hvad laver de? - de ryger gør de, og hvorfor - fordi de er udsat for ulighed sundhedsmæssigt.

Og hvad er ulighed sundhedsmæssigt så?

Ja, det er jo mangel på forbud.
Vi skal have forbudt noget mere så vi kan få noget mere lighed sundhedsmæssigt, må vel være konklusionen fra Kirsten Lee og de radikale.

Det skal så gå ud over de fattige som så åbenbart ikke laver andet end at side og dandere den på små værtshuse, mens de ryger, sikkert med begge hænder.

Det er jo rørende med den meget omsorg overfor landets fattige på de små værtshuse fra radikal side. Desværre så udmønter den omsorg sig ikke i tiltag som mere information eller forståelse for andre situation, væk fra de hippe storbycafeer som er de radikales fortrukne opholdssteder, når de ikke opholder sig i magtens korridorer.

Det udmønter sig i forbud, for de fattigs egen skyld, naturligvis. Det siger sig selv.

Eller som Kathrine Lilleør så udemærket udtrykker det -
"Det nuværende rygeforbud er glimrende, men det ligner signalpolitik, når man hos de radikale ubarmhjertigt slår ned på de 40 kvadratmeter frirum, som de, der ikke har ret meget, stadig har."

De radikale er så langt ude at man skal være enig med Kathrine Lilleør - det vil jeg godt klage over. Det er simpelthen ikke rimeligt.

Det kan ødelægge ens selvbillede som et progressivt menneske.