Pornobøger på offentlige biblioteker I

I forlængelse af sidste indlæg angående "pornobøger" startes hermed på en serie af korte advarsler mod visse værker, som må aftages at kunne have en dårlig indflydelse på den opvoksende ungdom:

Første værk er Paolo Eleuteri Serpieri´s Morbus gravis serie - her repræsenteret ved bind 6 i serie: Afrodites tegn.

I en tynd SF historie vandre vore afklædt heltinde Druuna rundt i et mareridtsagtigt univers hvor hun bliver tvunget til at gennemlide diverse seksuelle overgreb, oftest af Sadomasochistisk tilsnit.
Serien kan findes på 14-16 biblioteker.

Man er advaret!

Ækle stas, få det væk!

Jeg ser til min rædsel at jeg endnu ikke har beskæftiget mig med den interesseorganisation, som går under navnet Porno Frit miljø (PFM).

Organisationen har denne målsætning: "Pornofrit Miljø anser det som en menneskeret at kunne færdes frit rundt i det offentlige samfund, ude som inde, uden at blive antastet eller udsat for overgreb af personer eller materiale, der er af pornografisk karakter."

Min opmærksomhed på organisationen (i denne omgang) blev vagt af en artikel i julens weekendavis (desværre ikke online) som omhandlede filtre på de offentlige internetmaskiner på folkebibliotekerne (de fleste af nedenstående oplysninger vil være fra artiklen, med mindre andet er nævnt).

Det er jo begribeligvis noget PFM syntes er en rigtig, rigtig god ide. Som de skriver på deres internetside (klinisk renset for gris) "Installering af netfiltre på offentligt tilgængelige computere f.eks. i skoler, på biblioteker og i fritidsklubber".
Det er en trend som som der er voksende lydhørhed overfor og f.eks. har den Amerikanske (de forenede stater) højesteret krævet filtre på alle offentlige biblioteker. I Danmark har Kultur-Brian tilbudt alle kommuner gratis filtre og ti kommuner benytter sig af pornofiltre.
Der har været noget debat om filtrens effektivitet, at de også spærrede for "lødig" (lødigt for een, den andens gris kunne man tilføje) sider omkring seksuel oplysning osv.
Det skulle være blevet meget bedre på den tekniske side, hvorfor bibliotekforbundet ikke mere er totalt afvisende.
Dog syntes man i princippet at bibliotekerne skal sikre den frie og lige adgang til information og man (staten, kommunerne?) satser mere på opsyn (overvågning) på børnebibliotekerne. Det var så passende en opgave som bibliotekarer kunne løfte.
Så kender man sin fagforening igen, bravo!

Her på bloggen er vi mere for at give mennesker fri adgang til information og så i det hele taget prøve at blande os lidt udenom hvad de så gør med den. Naturligvis med det forbehold at decideret kriminelle handling naturligvis skal påtales til de rette myndigheder. Men det er så en pligt som alle borgere har.

Men, men - så komme formanden for PFM, Lone Skov Al Awssi på banen med et tilsyneladende gyldigt argument: "De køber jo ikke pornobøger og stiller op på reolen" med henvisning til at bibliotekar i forvejen udvælger materiale (vi kan så godt lide at kalde det materiale, selv om alle der diskutere biblioteker er af den overbevisning at biblioteker kun indholder bøger. Der bliver faktisk også købt film, tegneserier, spil osv).
Men er det nu rigtigt?
Bliver der ikke indkøbt pornobøger på danske folkebiblioteker?
Lad os antage at for en konservativ (Lone Skov er tidligere folketingskandidat for de konservative) så tænkes der på den almindelige, ikke illustrerede skønlitterære bog, når der tales om pornobøger.

Ja, man skal ikke lede længe efter f.eks. forfattere som Henry Miller, de Sade; bøger som Fanny Hill hvis seneste udgave kan findes i 64 biblioteker, muligvis stående frit fremme, the horror, the horror!
Man kan tilmed få værket som lydbog, indtalt af den yndige Chili Turèll, samt som tegneserie.
Som et dansk eksempel kunne også nævnes Suzanne Brøgger som et nyt eksempel, hvis seneste værk "Sløret" heller ikke er bange for at være friskt, hvis læseren kan fange sådan en underspillet hentydning.
Der udover kan nævnes forfattere som:
Almudena Grandes
Ane Schmidt
Virginie Despentes
Marc Cholodenko
Elfriede Jelinek
Marco Vassi
mv.

Ja, det er ikke sikkert at sådanne værker vil blive benyttet af den yngre generation, men de står klar på hylderne til at gribe fat i struben på den forsvarsløse låner, som er på vej ned af reolerne for at finde en Morten Koch.

Hvis man går til det illustreret materiale så findes der især i tegneserieafdelingen en stor mængde materiale, som direkte er pornografisk. Jeg vil straks pege den interesserede læser imod Fanny- og Blue Fanny serien som noget der indeholder så meget nøgen hud ++ som hjertet (eller anden legemsdel) kan begære.

Det er sikkert også muligt at låne diverse films med erotisk indhold - sengekantsfilmene findes på Statsbiblioteket, men er dog desværre ikke til udlån. En del nyere film har jeg ved selvsyn konstateret indeholder erotisk materiale som en del af dens narrative struktur.

Der er således masse af pornobøger på de danske folkebibliotekers hylder, frit stående fremme.
Det har der før i tiden været klaget over, uden det store held.
Nu forsøger man så at lægge begrænsninger på brugen af internettet på offentlige biblioteker. Mange taler om at det kun er på børne- og ungebiblioteket disse filtre skal opsættes, men f.eks. sådan en forening som PFM afgrænser det jo ikke til kun børn og unge, det er filtre for alle brugere af bibliotekerne.

Og hvad så kan man sige?
Skal folk have lov til at side og spille den af på det offentliges regning, skal unge menneskers første introduktion til porno ske på folkebibliotekerne?
Det kan man jo mene at det ikke skal.

Til det er der blot at indvende at der som sagt har været pornografisk materiale på folkebibliotekerne i hver fald de sidste 25 år, uden at samfundet som sådan er gået under.
Det er naturligvis en subjektiv vurdering, hvor jeg personligt er overbevist om at de udfordringer vi står overfor ikke løses ved en større moralsk oprustning.
Jeg er ikke at den opfattelse for at vi nemmere kan kommunikere med diverse etniske minoriteter skal lægge mere vægt på vores kristne baggrund, eller at vi skal få brysterne smidt ind i noget tekstil på stranden for ikke at støde andre.

Den anden indvending er et argument jeg normalt ikke er meget for: glidebanen.
Næsten alt alkoholisme starter med øl, men alt øldrikning fører ikke til alkoholisme. Fordi man starter ned af en vej der kan fører til noget grimt, er det ikke sikkert at der bliver gået til enden af den vej.
Hvis vi starter med at ligge begrænsninger på brugernes benyttelse af internettet (bemærk ikke censur, alle kan benytte internettet til at læse og publicere for egen regning) hvor ender det så?

Skal vi også have fjernet alt den grimme pornolitteratur, de grimme tegneserier, lydbøgerne, DVDerne?
Hvad så med det racistiske, fordomsfulde, ækle politiske?
Hamsun, Preben Major Sørensen, Stalins samlet værker, Min kamp?
Hvornår skal de væk?

Hvis folkebiblioteker har store problemer med brugere som sidder og stener porno og skaber en ubekvem stemning for andre brugere, så var det måske en mulighed bare at lukke for det internet.
Det kan man så ikke administrere i Steenlille, Brønshøj eller hvor det nu kan være.

Så må man bare håbe at især de unge mennesker vender om og går igen, og ikke tager fat i bøger, tegneserier, lydbøger og rigtig bliver fordærvet af smus!

If you don't eat yer meat, you can't have any pudding!

Ja, formynderstaten har i alt sin visdom besluttet at det at give ens unger mad med i børnehave - det er så også for svært.

Ok, så skal alle børnehavebørn have et måltid fra 2010, så skulle alt jo være godt.
Der er i financieringen indberegnet en vis egenbetaling, fra forældrenes side.

Men hov - hvad nu hvis ens unger er på mikro makro mad, eller ingen kulhydrater, eller kærnesund, eller Dr. Aktins?

Er det så rimeligt at de skal betale for noget mad de ikke får udbytte af, da forældrene så selv bliver nødt til at smøre madpakker i deres ansigts sved, og de har ellers nok at se til, med de arbejdsforhold og den finansielle krise, og de nedadgående boligpriser, for slet ikke at tale om den globale opvarmning.

Det er det vel ikke - man ville nok faktisk (hvis man var en far i nobel, men dog gadesmart skjorte) syntes at det var mere korrekt at børnehaven sørgede for at lille Klara-Sofie fik den korrekte mad, når man nu betalte for det.

Eller ville man?

Vor ven på "Trommen er død" syntes at mene det modsatte - at folk kan tale sig til rette, selv kan finde den gode rationelle løsning som alle kan leve med.
Han går faktisk så vidt som til at foreslå et nyt parti "Ubunden hippie-Liberal enhedsfront" som skulle koncentrere sig om at holde, lade være med at lave så mange regler.

Her på bloggen er vi ikke så optimistiske, selv om vi da indrømmer at det som sådan ville være en yderst tilfredsstillende tingens tilstand.

Sådan kommer det ikke til at gå. Der vil være fokus på det enkelte barn fra forældres side og på at få det de har betalt for. De stakkels pædagoger vil segne under byrden af sedler om hvilken fødevare den lille prins eller prinsesse bestemt ikke kan tåle.

Og så kommer så det tidspunkt hvor vi må rose regeringen. Der har de været forudsende.
De har simpelhen i reglerne om måltid i børneinstitutioner indsat at med mindre man har en lægeerklæring, så bliver der ikke lavet særlig mad til børnene.
Hele historien er dækket i 24 timer.

Det er naturligvis ikke noget som huer organisationer som BUPL »En del kommuner opererer allerede med den regel. Men at det ligefrem bliver lovgivning er for voldsomt og lidt overkill. Det må man finde ud af ude i den enkelte kommune, eller allerhelst ude i institutionen, hvis nogle forældre gør noget, der ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt« siger Birgitte Conradsen fra BUPL.

Vi bemærker at organisationen ikke står på sine medlemmers side, da enhver kan se at en ordning med særlig mad til f.eks. 80 børn ikke kan lade sig gøre. Ej heller er man på sine medlemmer side, da personalets interesse vel hovedsageligt ligger i at arbejde med børnene og ikke at agere overvågningspoliti "hvis nogle forældre gør noget, der ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt".

Til alt held er fornuften noget større ude i praktikken: Lederen fra daginstitutionen Land og By på Nørrebro i København (hvor ordningen er indført) - "Vi har én medarbejder til at lave mad. Vi følger sundhedsvejledningerne og tager selvfølgelig hensyn til muslimske børn og allergi. Men vi kan ikke servere med eller uden tomater og alternative sovse, her er det lægevidenskaben, vi forholder os til".

Vel sagt!

Også lægerne er på videnskabens og den rationelle tankes side:
Det gør formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Michael Dupont: "Men hvis det er fordi, forældrene har nogle specielle ønsker til kosten, så synes jeg, de skal holde sig langt væk fra lægen" - "Det er ligesom folk, som kommer og vil have en sygeerklæring, men som ikke er syge. Dem kan vi også godt sige nej til."

Der er dog, trods alt, en grænse for galskaben.

Hvis Hans-Jørgen kun kan tåle økologisk mad belagt med et tyndt lag kridt, udgravet ved jævndøgn fra en vestlig skråning, ja så må far selv smøre madpakken hjemmefra og hvis han så står og beklager sig over at han skal betale for en ordning han ikke får nogen glæde af - ja så må han glæde sig over at være et solidarisk menneske.

Det er jo en meget fin ting.
Måske fineste hvis solidariteten udøves frivillig, men det er sikker bare mig.

Det er studsing og skrårem og motorsav reklameblade

Alt var bedre i gamle dage.

Alt, alt, alt.

Simpelhen det hele!

Selv fattigdommen var bedre, for den lærte ungdomme disciplin og at stå op om morgen og ned på fabrikken for at spørge om der var noget at rive i for en rask ung mand som ikke var bange for at tage fat og selv havde madpakke med.

Og det var ligemeget hvad man skulle lave, bare det var noget rigtigt arbejde, og det var ligemeget hvad man fik for det, for det var en ærlig mands løn for ærligt arbejde.

Og man var nøjsom var man - et "Ude og hjemme" kunne holde flere uger, Holbæk amts venstreblad var en for stor luksus, så man kunne klare sig med "By og land" og andre forløbere for gratisaviser, blot uden det "høje" niveau man er blevet forvendt med nu til dags.

Aldrig krævede man noget, man holdt ryggen rank, bed tænderne sammen, håret tilbage, pikken stiv.

"I solen foran en købmandsbutik med ophørsudsalg
Hylderne bugner med guldkorn i udvalg
F.eks. den om gamle dage
Og hvor respekten kommer fra
Det var dengang en hver fik lov at lære at dyrke haver
Så måtte man lære en hel del om livet
Og luge forsigtigt og ikke træde ned
Og aflede stære fra een jordbærbed osv."

Ikke som unge mennesker i dag, med deres internet, zapperkultur, Facebook, og hvad har vi.

Men det er da til alt held værst for dem selv, siger hjerneforskeren Gary Small, omtalt i Urban - "Vi er ved at miste evnen til at koncentrere os. I stedet bliver vi mestre i at jonglere med en endeløs række af opdateringer på Facebook og søgninger på Google."

Det er simpelhen evolutionen som spiller ind her siger Small (eventuelle tilhængere af ID kan roligt stoppe med at læse her) - "Det, vi ser i øjeblikket, er, at teknologien påvirker evolutionen".

Uha, sikke noget.

Her gik man og troede at nemmere adgang til information og kommunikation var et gode. At det var til glæde og gavn at transvestitter i Hobro kunne komme i kontakt med ligesindende, at lægen i Ukraine komme læse nogle videnskabelige artikler, at handel med vare og tjenesteydelser bliv gjort nemmere.

Men der har man godt nok gjort regning uden vært har man.

Fordi vi bliver overfladisk, gør vi og ukoncentreret.

"Nu la'r man mest indkørslerne asfaltere
Der er ikke meget fodbold på plænerne mere
DEt er studsing og skrårem og motorsav reklameblade"

Desværre gives der ikke i artiklen nogen anvisning på hvad vi så skal gøre - må det være tilladt at foreslå at folkebibliotekerne indkøber noget mere lødig litteratur?

Vi er mennesker for fanden, vi kan måske lide at gå fra det ene til det andet, skimme den ene tekst, vurderer et billede, sige hej til en bekendt, kikke lidt ud i luften.
Måske nogle at de gamle beskæftigelser som f.eks. at læse simpelhen ret tit var lidt kedeligt, men vi gjorde det fordi der ikke var andet at lave.
Folk vil jo gerne læse 550 sider om Potter, Da Vinci osv.
De vælger bare det kedelige fra.
Man kan heller ikke spise folk af med 3 timers forskudt transmission fra DM i Trebande-carambole mere, som den eneste sportestilbud. (Søren Søgaard ved bordet)
Det vælges fra.

Det er vel ikke umoralsk opførelse?

Der er så meget tale om nypuritanisme. Spørgsmålet er om ikke den slags i virkeligheden er den nye puritanisme.
Internettet har givet rigtig mange mennesker mulighed for at udtrykke sig, de har giver folk som i "de gode gamle" dage ville side dag ud og dag ind på invalidepension i en etværelses i Brønshøj, og stirre på ekstrabladet, mens de røg hjemmerullet cigaretter mulighed for et socialt liv, som måske mest foregår virtuelt, men som dog giver dem glæde i livet.

Men det er forkert - vi skal have næsen ned i Klaus Rifbjergs samlet værker, vi skal høre P1, se Ty-spil af Leif Panduro før det er rigtigt.

Man tør jo næsten ikke skrive Lykkeberg og den kulturelle overklasse af frygt for at Rifbjerg kommer efter ens syndige hoved (men han er sikkert ikke på nettet), men det er klart at der i journastens hoved befinder sig en model for den rigtige livsform som fuldstændigt uden nogen form for reflektion væltes ned i teksten og ud til den sagesløse læser.

Hold op med det om jeg må bede!

ps. man kan evt. læse mere om bogen og forskningen på Gary Smalls egen side. Som jeg læser det er hans forskning heller ikke særligt nuanceret repræsenteret i Urbans artikel ("He says all that time staying connected has strengthened some brain pathways - at the expense of others."), hvad der til vis grad bestyrker min opfattelse.

Lyrik ved Gnags

For meget viden er ikke af det gode..

især ikke for præster.

Dagens nyhed i Kristeligt dagblad var: Unge mister troen, når de går til præst

"allerede nu tegner den danske del af undersøgelsen et billede af en konfirmationsundervisning, der gør de unge mindre religiøse. Konfirmanderne tror ganske enkelt mindre på selve kristendommen efter konfirmationen, fortæller Leise Christensen, der er lektor på Teologisk Pædagogisk Center"

Nå for søren - det var da ikke for godt. Hvordan man det mon være?

"Det kan hænge sammen med, at undervisningen ikke taler til hjertet, og at eleverne derfor mangler inspiration til at tro, siger Leise Christensen."

Biskop Elisabeth Dons Christensen: "Men det kræver, at præsterne brænder igennem, og det kniber det med rundt omkring"

Pernille Vigsø Bakke, kirkeordfører for SF (socialistisk folkeparti!) : "Konfirmationen bør skubbes til 8.-9. klassetrin, hvor de unge bedre kan reflektere over store livstemaer som liv og død. I samme ombæring bør man også overveje at efteruddanne præsterne til en mere nutidig konfirmationsundervisning"

Kære velmenende rare troende mennesker. Kan det ikke tænkes at, efter mange, mange års tvunget skolegang, så oplever vi simpelhen nogle generationer af elever som har lært at tænke bare en lille smule kritisk?
Ja, jeg ved at det er svært at tro når man betænker unge menneskers smag i tøj, musik og Huxi Bach, men det var da en mulig grund til sådan en resultat.
Det drejer sig ikke om at brænde igennem, spille rockmusik, rollespil, Manga Jesus, folkedans osv.
Nej, når de unge mennesker får viden om kristendommen, ja så er det ikke noget for dem.
Det er bare ærgerligt, Sonny boy.

Måske det var signalet til at vi kunne stoppe med at stille folkeskolens ressourcer til rådighed for en religiøs forening?
Bare et forslag eftersom det ikke en gang hjælper med til at gøre de unge mennesker mere kristene.

Men så er det jo heldigt at lederskribenten på Kristeligt dagblad kan forsikre os om at Konfirmation er sikkert værn mod radikalisering
Der lærer de nemlig kritisk tænkning. Muligvis som det eneste sted i hele ungdomskulturen med den ret på menuen.

Der gik man jo ellers og troede (sic!) at det ikke var nogen nytte til.
Så må vi heller beholde det, ... eller hvad fanden.
lad os slå gækken løs, når det nu er så gavnligt.
Dobbelt så meget konfirmationsundervisning.

Så bliver de dobbelt så lidt radikaliseret - skønt, skønt.
Nu skal vi bare have Imamerne i gang, så skal i se løjer.

Gråd og tænders gnidsel

Ja, det er med stor beklagelse at måtte indrømme at jeg for en gang skyld er enig med selvgodhedens discipel nr. one, Rune Engelbreth Larsen, venstrefløjens svar på Søren Kraup, manden hvis holdninger ganske flugter med Klaus Rifbergs dog uden hans litterære talent, og lige så fastbidt i sin meninger som Carsten Jensen uden den perfid kvalitet som gjorde Jensen tålelig før i tiden (efter han er begyndte at skrive sine havskumsromaner er han blevet totalt ulidelig).

Grunden til min enighed er dette efterhånden noget ældre blogindlæg (jeg har virkelig forsøgt at undgå at skulle rose manden) DF’s klapjagt på Bonnichsen , som omhandler hvorledes DF forsøger at begrænse en pensioneret embedsmands ret til at udtale sig om emner der beskæftiger sig med hans tidligere virkefelt.

"Justitsminister Brian Mikkelsen må undersøge, om Bonnichsen er med- eller modspiller, og om den tidligere PET-chef virkelig er en ”hjælpende hånd” – eller måske snarere skader PET’s arbejde indirekte."

Pia Kjærsgaard fra hendes ugebrev.

Fy ha, Pia!

Det er noget griseri - det skulle I holde op med, skulle I!.

Også selv om syntes at manden skulle holde sin kæft, så er sådan noget ytringsfrihed altså (især) for dem man ikke er enig med.

Det skuffer, gør det.

Personligt syntes jeg at Bonnichsen i den grad er præget af sit tidligere arbejde, at det ret klart skinder igennem at han ville foretrække hvis hele landet lå meget stille i deres senge med hænderne over dynen og ikke sagde noget, mens beslutsomme mennesker med forståelse for andre menneskers kultur passede på os alle sammen.
Det ville ligesom være den nemmeste.

Men det er jo bare min mening.

Barbarerne står ved byens porte

og litteraturen står for fald.
I hvert fald hvis man skal tro fru. Mille Haynes som har været en tur i den skønne land, Irland og skrevet en kronik i Politiken om hendes rejse.
Nærmere bestemt i Dublin, som åbenbart er en slags litteraturens mekka. Der er i hver fald ikke nogen ende på boghandlere som med et smil i vejrbidte øjenkroge (givet fremkommet ved kærligt at fadbyde deres varer tidligt og silde på byens gader) langer stor (og billig) litteratur over disken, med en henkastet bemærkning om Herman Bangs store betydning for den impressionistiske litteratur.

Jamen, hvilken ganske vidunderlig tingenes tilstand og sådan har man det jo tit når man har været ude.
Hvilken skønt farverigt gadeliv i Rabats støvede gader, hvilken vidunderlig afslappet livsstil i Italien og maden!
Jamen, kunne vi dog ikke have noget mere af den slags hjerhjemme.

Og hvorfor kan vi så ikke have et tilsvarende litteraturens mekka herhjemme?
Ikke overraskende gives der ikke rigtig noget svar på dette. Er det regeringens skyld, er det storkapitalens skyld, er det The mans skyld?

"Jeg efterspørger her blot en fagligt funderet begrundelse for, hvorfor man vælger at fastholde den høje ekstrabeskatning på bøger.
Er det, fordi man anser bøger for farlige varer i stil med alkohol og smøger, der tidligere har været underlagt samme brandbeskatning?"

Nu er bøger, mig bekendt, ikke ekstrabeskattet men pålagt helt almindelig omsætningsafgift på linje med andre varer som f.eks. rugbrød eller kærnemælk. Der findes en hel del varer som er pålagt ekstraskat eller afgifter, f.eks. tobak, sukker, alkohol.
Der er analysen om at der er fordi staten syntes vi skal holde os fra de varer nok helt korrekt. Eller mere sinister at regeringen regner med at vi ikke kan holde os fra tobak, sukker og sprut og derfor laver gevinst på vores svagheder?
Hvorom alting er, så er der altså ikke nogen særlige ekstra beskatning på udgivelsen af bøger i Danmark.
Så kan man kæmpe for en nedsættelse eller fjernelse af momsen på bøger - det er ligesom noget andet.
Måske fru. Mille Haynes kunne komme på andre grunde til at vi ikke har samme mængde af boghandlere og frekvens.
Uden at skulle gøre mig til ekspert er der sikkert et andet skattesystem i Irland, som sikkert giver igangsættere større muligheder for at grundlægge deres forretning, men som heller ikke giver det sociale sikkerhedsnet vi værdsætter så højt her til lands?
Eller engelsksprogede bøger måske kan sælges til en meget stor del af verdens befolkningen uden bearbejdelse, men at dansksprogede bøger kun sælges til danskere?

Nå, men hvad så med folkebibliotekerne?
Der kan alle danskere jo boltre sig i verdenslitteraturen ganske og aldeles gratis.
Men, næ nej, det har De (stadig ukendte) også fået ødelagt.
Jeg tillader mig at gengive ganske store dele af hendes tirader angående det danske biblioteksvæsen:

"Enhver, der har vovet sig inden for i et dansk bibliotek, vil sandsynligvis nikke genkendende til min påstand om, at biblioteksmiljøet ikke ligefrem lægger op til næsegrus beundring og fascination. Der er snarere tale om en voksende frustration over nærmest kommunistisk ens indbundne værker – som var det nærmest en dyd at slette ethvert kunstnerisk vidnesbyrd om forskellighed."

Jeg ved ikke hvornår kvinden sidst har besøgt et bibliotek, 1972?.
Det har simpelhen ikke noget på sig. Sådan er der ingen biblioteker der ser ud længere. Og rent faktisk er der ikke særligt mange bøger som bliver indbundet mere, og indbindingen var jo til for bøgerne skulle kunne holde længere, til glæde for brugerne.

"De leverpostejfarvede anonyme værker udlånes allernådigst og i meget korte intervaller af meget lidt inspirerende bibliotekarer, som er mere skrankepaver end inspiratorer, som har alt for travlt med at ekspedere én ud af systemet til at indgyde den litteraturens ærefrygt i sine besøgende, som rigtige boghandlere naturligt vækker."

Man tager sig til hovedet. Det er muligvis ikke gået op for forfatteren at de mennesker som står ved skranken ikke er bibliotekarer, men personale som er ansat til at hjælpe de brugere som ikke kan finde ud af benytte de automatiske låne- og afleveringsmaskiner.
Og jo, man kan godt komme ind af døren uden at der kommer en bibliotekar og stopper Marcel Proust ned i halsen på en.
Tænk at det forekommer i et videnssamfund som det danske.

"Eller er bibliotekerne i virkeligheden blot proforma, for at det på papiret ser ud som om, den danske stat stiller litterære værker til rådighed for pøblen? Værker som aldrig dukker op?"

Kvinden har haft en dårlig oplevelse med en Salman Rushdie bog hun skulle vente på i fem måneder (muligvis "Klovnen Shalimar" ? - indkøbt af 100 biblioteker), og straks er det en stor sammensværgelse, en stor Potemkin-kulisse for at holde sande litteraturelskere nede?

Så bliver der trukket lidt i land med "Jeg er nemlig håbløst uoplyst, når det kommer til regler og love, og jeg har ingen viden om forskellen på Danmark og andre landes handel med bøger."

Det er kendt at mangel på kendskab angående et emne aldrig har forhindret nogle i at udtale sig. Der er dog en overraskelse at mangel på kendskab, som man tilmed indrømmer, giver adgang til at skrive en kronik og få det trykt i Politikken.