Hvad har Lionel Richie nu gjort?

I dagens Politiken (7. januar) stiller man, igen, igen spørgsmålet - Har (folke-) biblioteket overhovedet en fremtid? 
Og det kan jo relevant nok i betragtning af at den traditionelle funktion, udlån af bøger og andre materiale bliver mindre og mindre, der er færre og færre udlån, færre og færre biblioteker og færre og færre brugere på de biblioteker som er tilbage.
Sådan går det, fremtiden lader sig ikke holde tilbage, verden er ikke som i 1987 eller 1952.
Personligt tror jeg at folkebiblioteket har en fremtid som et mødested for børn, unge mennesker, førtidspensionister, psykiske syge, de sære og utilpasset, som har behov for et sted udenfor hjemmet, som ikke stiller så mange krav om udadvent og omstillingsparat adfærd.
Det kan man godt indstille sig på ude bag de brune borde.
Det er naturligvis ikke så nemt, når man har en helt anden opfattelse af hvordan ens arbejdsliv skal se ud.    

En af de tegn på systemets sammenbrud man se er at folkebibliotekernes forsøg på at gå det moderne i bedene, Bibzoom, en service for digital udlån af musik, nu er blevet forladt af to af de største folkebiblioteker, København og Århus (det er noget kruk med det dobbelt A - det hedder Århus).
Det er ikke rigtig noget som tiltrække publikum, som har en mængde af kommercielle tilbud af vælge imellem til digital indkøb og afspillen af musik. (Rigtige musikelskere hører naturligvis deres musik på CD - de digitale tilbud er af for ringe en kvalitet).

Så er det, som bibliotekar, dejligt at have en formand som forstår at tænke nyt, Pernille Drost:
»Det er back to basic. Er det virkelig bibliotekets rolle at udlåne Lionel Richie? Bibliotekerne skal i stedet være et alternativ til markedet. Og når man kan få musik gratis, så skal vi vise, hvordan man kan bruge det gratis tilbud, og så bruge pengene på det, der ikke er tilgængeligt«

Naturligvis skal biblioteket være et alternativ til at brugerne selv indkøbte bøger, holder tidsskrifter, aviser, databaser - det siger jo sådan set sig selv. Det har været bibliotekets funktion siden det blev opfundet.

Men hvad har Lionel Richie gjort siden at han ikke fortjener en plads på hylden?
Skal der kun være 12 tonemusik på spolebånd i musikbiblioteket eller hvad har man forestillet sig?
Er Lionel Richie af så speciel dårlig kvalitet at han ikke skal indkøbes?
Skal der måske ikke være dansemusik på bibliotekerne mere, eller ingen rytmisk musik?
Der bliver i hver fald hurtigt tomt på på musikbibliotekerne hvis der ikke skal være den musik som er "gratis" tilgængelig et eller andet sted og lad mig gætte på at der også hurtigt bliver endnu hurtigere tomt for brugere.

Så kan man naturligvis side og høre sin Stockhausen i fred og ro så længe uden at blive forstyret af vulgære mennesker der vil have noget med Elvis Presley at danse til.

Lionel Richie er ikke helt min smag, selv om jeg godt kan have en sød tand med hensyn til den fuldfede popmusik, men vi skal da lige have et par nummer med manden, inden han bliver fjernet fra de danske folkebiblioteker.
   
Her lidt fra hans seneste udgivelse - Tuskegee - en samling af hans tidligere hits, nu som duetter - det lyder som et rimeligt fesent projekt, men den slags skal der også være plads til.
Her med Shania Twain.
Nej, det er ikke kunstnerisk nødvendigt.

Ordener hænger man paa idioter

Der er mange, mange store tegneserieskaber i Frankrig.
Af de levende er Tardi vel en af de største - hvis ikke den største indenfor den den del af tegneserien som bestemt ikke er for børn.
Talrige er hans værker, serien om Adele er en personlig favorit, men alt hvad han sætter på papir er værd at læse og kikke på.
Kender af hans værker vil vide at autoriteter ikke lige har Tardis sympati, staten og al dens væsen er i bedste fald ligegyldig overfor mennesket, men som oftest grusom, fjendtlig, militaristisk og kvalmende nationalistisk.
Men mange har jo været kaldet til en karriere som samfundskritisk kunstner, for blot at falde til patten når kors og bånd bliver tilbudt.
Hippien Bjørn Nørgaard har ikke noget problem med at være Ridder af dannebrog, mens både skuespilleren Jesper Christiansen og (en af bloggens absolut hadekunstnere) "Lune" Kim Larsen dog også takkede nej til korset.
Tardi er blevet tilbudt den øverste franske æresbevisning, Légion d'Honneur (grade de chevalier). Man kunne jo naturligvis frygte at tilbudet var for stor en fristelse for ham.
Det var det til alt held ikke.
Tilbudet blev afvist med begrundelsen
"Being fiercely attached to my freedom of thought and creativity, I do not want to receive anything, neither from this government or from any other political power whatsoever," he said in a statement.
"I am therefore refusing this medal with the greatest determination."
Eller på orginalsproget:
"Etant farouchement attaché à ma liberté de pensée et de création, je ne veux rien recevoir, ni du pouvoir actuel, ni d'aucun autre pouvoir politique quel qu'il soit. C'est donc avec la plus grande fermeté que je refuse cette médaille", déclare Tardi dans un communiqué séparé. "Je n'ai cessé de brocarder les institutions. Le jour où l'on reconnaîtra les prisonniers de guerre, les fusillés pour l'exemple, ce sera peut-être autre chose"
Det ved jeg ikke helt præcis hvad betyder - men et Bravo til den gamle anarkist er på sin plads!
Godt gjort gamle svinger - og tilbage til tegnebordet med dig.

12

Twelve significant photographs in any one year is a good crop som den store fotokunstner Ansel Adams sagde og han havde ret i det meste hvad angår foto.
På årets første dag er benytter jeg derfor lejligheden til at se om jeg selv har taget 12, ikke betydningsfulde som dem Adams tog, men dog værd at trække frem, vurdere, kikke på, overveje om man kunne have gjort det bedre ved den næste lejlighed.
Skamløs selvpromovering, naturligvis - men der er som altid ingen læsetvang :-)

Intet siger vel provens som Asnæs en tidelig mogen og lokaltoget til Nykøbing.

Carl Zeiss 2.8 135mm Sonar - et uovertruffen manuelt objektiv.

I København

Det blev også til lidt natur.

Helios-44-2 - et fantastisk gammel USSR objektiv.

I den lokale ghetto - Pentax-M 28mm

Rumskibet har landet - Pancolar 1.8/50 - Carl Zeiss Jena - mere om dette her

Jeg kom også udenfor det lokale i år - Tyrkiet. Den lidt fesne gadefotograf som tager flest billeder af folks ryg :-)

Tilbage i København.

Et rigtig postkort med fuld knald på efterbehandlingen.

Centrum

Pentax-m 40mm - Ikke et objektiv jeg har været voldsom imponeret, men et godt billede har det da taget.

Han lever!

Der sidder nok nogle islamister fra Malaysia og savner noget at blive forarget over, og der vil vi ikke skuffe. Denne sang kan jeg huske, med glæde, fra mine helt unge dage.
"Don't Go Breaking My Heart" med Elton John and Kiki Dee.


En lille let popsang om længsel og kærlighed med tonen i dur.
For de tungnemme islamister skal det bemærkes at der er hele to ting man kan fordømme i denne sang;
1. Den er sunget af en erklæret homoseksuel mand
2. Det er en duet med en kvinde!

Uha, uha.

John lever endnu!

Et af hans første hits (Honky Cat, 1972), hvor man nødtvunget må indrømme manden en hel del musikalsk talent, når man lige smider sådan en ud af ærmet.

Leve Elton John uge!

Lad Elton John leve og synge i alt sin overdrevet engelsk overklasse bøssethed!
Det er en god verden med Elton - det er en dårlig uden.

Elton John - for helvede

Hvis man savner et bevis på at nogle mennesker simpelhen bare får læst alt, alt, alt for meget i koranen, så er det islamiske parti PAS fra Malaysia en øjenåbner.
Det må være svært nok at være Elton på sådan en helt almindelig dag - hvilken sammensætning af mintgrøn og pink kræver verden at man har på i dag og er man nødt til spille den der sang om Diana for 10.000ende gang? - men man skal også leve i en verden hvor partiet PAS kræver at ens koncert i Kuala Lumpur aflyses, fordi:
Kunstnere, som er involveret i aktiviteter for bøsser og lesbiske, skal ikke have lov til at optræde i Malaysia. De fremmer de forkerte værdier. Vi forlanger, at myndighederne aflyser denne umoralske begivenhed for at beskytte vores samfund mod socialt forfald.«
John agter dog at optræde og hatten af for det.
Så kan man jo sige, hvis man bare har lidt indsigt i Malaysias politik, at PAS bare er et oppositionsparti uden den store indflydelse, men desværre så er den officielle politik overfor homoseksuelle ikke meget bedre:
Homoseksualitet straffes i Malaysia med op til 20 års fængsel eller piskeslag.

Sommetider er det der politik noget svært noget - men sommetider er det også noget let noget.
I spørgsmålet vil jeg have en verden med Elton John eller en verden uden, så er jeg på med holdet.


Tribut til John - 1975 Pinball Wizard - bare skru op for hi-fi anlægget og husk på at også Elton John var rigtig hip engang