Hundekampe

Situationen i Afghanistan er ikke (har måske ikke været siden den russiske invasion, måske ikke engang siden den britiske invasion) som man kunne ønske sig.

Der er store problemer, udfordringer i landet og som en deltager i de vestlige styrker i området er Danmark naturligvis særligt interesseret i og ansvarlig for at situationen bedre sig.
Det tror jeg ikke at der er nogle danske partier som er uenig i.

Det er naturligvis også herligt at Dansk folkeparti kommer på banen, med spørgsmål til regeringsførelsen i Afghanistan, den sikkerhedsmæssige udvikling og lokalbefolkningens velfærd.

Men man må dog spørge sig selv om der ikke trods alt findes en nedre grænse for hvad man skal beskæftige sig med.

DFs Kenneth Kristensen Berth udfordre det synspunkt i sit spørgsmål til Udenrigsministeren 28-02-2011.

For har Kenneth Kristensen Berth den civile befolknings velfærd på sinde, tænker han på kvindernes rettigheder, går hans omsorg til de mange børnearbejdere i landet?

Nej, Kenneth Kristensen Berths omsorg går til landets mange hunde, som bliver pint og plaget "mens hujende menneskemasser ser begejstret til", og der er måske tilmed tale om muslimske hujende menneskemasser (egen udlægning, Red).

Spørgsmålets ordlyd:
Hvilke overvejelser gør udenrigsministeren sig i relation til at standse det udbredte fænomen med hundekampe i Afghanistan, der må betegnes som regulær dyremishandling og som der er en lang tradition for at praktisere i eksempelvis Afghanistan?

Den skarpsindige læser bemærker straks at Kenneth Kristensen Berths omsorg for hunde nok ikke slutter ved Afghanistans grænse, og her ser jeg da personligt da frem til spørgsmål om hvilke overvejelser gør udenrigsministeren sig i relation til at standse mishandlingen af hunde i Dafur, Haiti osv.

p.s.
Udenrigsministeren agter, fornuftigt, ikke at gøre noget som helst for at stanse hundekampe i Afghanistan.
Vores indsats i Afghanistan har dog et andet fokus, som hun, i og for sig, meget venligt og diplomatisk skriver.
Der kunne bruges hårdere ord.