Friday, January 14, 2011

En på sylten til Per Stig

Nej, Per Stig - hvis du vil forbyde noget så må du kravle ned fra elfenbenstårnet og selv stå for det beskidte arbejde.

Jævnføre mit sidste indlæg, angående det debatmøde knaldhætterne i Hizb-ut-Tahrir afholder i lovligt lejet lokaler i Den Sorte Diamant, hvor kulturminister Per Stig Møller var ude i noget utrolig uklædelig politisk pres overfor den Kongelige bibliotek, for at få dem til at aflyse mødet.

Kulturministeren havde bedt Det Kongelige Biblioteks direktør, Erland Kolding Nielsen "nøje overveje, hvorfor foreningen Hizb-ut-Tahrir har fået lov til at holde et debatmøde i Den Sorte Diamant".
Uden at være ansat i statsadministrationen vil jeg tro at det er det tætteste man komme på det, der i andre brancher kaldes et tilbud man ikke kan afslå.

Men tilbudet blev afslået.

"Blandt de grundlovssikrede rettigheder - også i situationer, hvor man bruger Det Kongelige Bibliotek - er ytrings- og forsamlingsfrihed, herunder uden forhåndscensur", skriver Erland Kolding Nielsen i sin redegørelse til ministeren, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Det er jo så rigtigt og fint formuleret. Alle lovlige foreninger har lov til at leje Det Kongelige Biblioteks lokaler, og så må man tage stilling til om der sker overtrædelser af loven når mødet rent faktisk bliver afholdt.

Men naturligvis, hvis der skal lægges grænser for hvilken foreninger der kan få lov til at leje lokaler, så er det noget der skal besluttes fra politisk hold:

"At sætte juridiske grænser for acceptabel adfærd og udtalelser i det danske samfund er en klar politisk opgave, og jeg er naturligvis indstillet på at følge instrukser på området fra den til enhver tid siddende, stats-, justits- eller kulturminister."

Oversat, så må I selv rode med at finde en definition på god smag og moralsk opførelse.

Kulturministeriet oplyser, at man tager Det Kongelige Biblioteks redegørelse til efterretning.
Det er jo nok meget klogt, og det ville måske værre endnu mere klogt hvis man kunne holde kæft med tilbagevirkende kraft.

1 comment:

Henrik Hansen said...

et par meget smukke tekster om emnet