Sommetider undre man sig

Sommetider undre man sig lidt
Sommetider undre man sig meget
Sommetider undre man sig midt imellem

Men mest af alt kan man undre sig over den danske folkekirke.
Det er der jo mange som vil mene er glæden ved den, og jeg er måske ikke utilbøjelig til at give dem ret.

Som nu forhenværende kirkeminister og nuværende præst, Tove Fergo, der "forbyder" sine konfirmander at komme til gudstjenesten.

Den er simpelhen:
"så kedelig og uvedkommende for konfirmander, at de bliver skræmt væk på livstid".
Det kender man jo godt fra sig selv. Personligt er jeg blevet konfirmeret (ingen konfirmation, ingen fest, ingen fest, ingen ny cykel, sådan var det og det var i det hele taget ikke noget jeg blev spurgt om) og var i den forbindelse de obligatoriske fem gang i kirke til gudstjeneste.
Det er så ikke en oplevelse, jeg har følt trang til at gentage.

"Tove Fergo, der mener, det er uklogt at tvinge teenagere til at komme til gudstjenester, som ikke siger dem noget."
Eller voksne for den sags skyld. Fornuftig holdning, bestemt.

"De (teenagere) er slet ikke åndeligt modne til at deltage i gudstjenesten."
Og det kan jo være rigtig nok, hvad ved jeg om åndelig modenhed?

Men den almindelige gudstjeneste er vel ligesom kerneproduktet i den danske folkekirke?
Hvis konfirmander ikke er åndeligt modne nok til at deltage i gudstjenesten, så er de måske slet ikke modne nok til i det hele taget at blive konfirmeret i det hele taget?

Det var måske den debat Fergo skulle prøve at løfte?