Tak, men nej tak

Kære EU.

Jeg er din ven. Jeg er med på hele pakken, fredens projekt og hele svineriet.
Jeg forstår at når man deltager i noget forpligtende internationtonalt samarbejde, så bliver man nødt til at gå på kompromis.
Sådan er det naturligvis.

Og jeg kan godt forstå at i selv er endnu mere begrejsteret for jeres produkt, og ikke ved det gode i vil gøre for os, borgerne.
Det værdsætter jeg helt bestemt.

Og man kender det jo godt fra sig selv, man er i gang med noget godt, f.eks. et par glas rødvin, og så er det naturligvis nærliggende lige at tage sig et par glas til, og hvis man ellers er i selskab føles det naturligt at man byder et par omgange, for hvorfor skal ens medmennesker ikke også have del i det gode?
Alt såre menneskeligt, men også en adfærd der kan fører til at man om mandag møder ind på en arbejdsplads festligt dekoreret med fotokopier af det amerikanerne så blufærdigt kalder privat parts, ens egne privat parts forstås, i farver.

Og kære EU, helt ærligt er det ikke som om i er ved at nå til den mandag?

Nu et af jeres seneste forslag om helt at forbyde rygning i det offentlige rum.
EU's sundhedskommissær vil have totalforbud mod rygning i det offentlige rum.
Det er et projekt Sundhedskommissær John Dalli arbejder med.
"»Vi har brug for et totalforbud mod rygning i alle offentlige rum, transportmidler og arbejdspladser«, siger John Dalli, som endda sætter det endelige mål endnu højere. »Idealet er et røgfrit Europa«"

Nu er rygning jo ikke særligt sundt, for ikke at sige slet ikke sundt. Der er ikke en eneste fysiologisk fordel ved at ryge, til forskel fra f.eks. indtagelsen af alkohol. Der kan man jo altid finde en undersøgelse der viser at et moderat indtag af fransk rødvin i alvorlig grad hæmmer prostakræft eller sådan noget.
Den slags finder man yderst sjældent for indtagelsen af tobak.
Tobakkens gavnlige virkning findes kun på det psykologiske plan.

Og jo tobaksrygning er skyld i en masse udgifter for sundhedsvæsnet, sygdom og lidelse for den enkelte, samt en for tidlig død for en masse mennesker. Det er nærliggende at det vil man gerne gøre noget ved.
Spørgsmålet er om et forbud imod rygning i det offentlige rum (sært udefineret begreb, John Dalli bruger selv udtrykket public spaces, er det også gader, cykelstier, stier?) ligesom er den rette vej til at opnå et røgfrit Europa?
Hvis det i det hele taget er ønskværdigt. Tobaksrygning er jo også kultur.
Skadelig kultur kunne man indvende, men sådan er det jo med så meget.

Hvis nu EU virkeligt ønskede at skabe et røgfrit Europa, så har de jo andre og langt mere effektive instrumenter til deres rådighed, end at sende betjente og gendarmeri ud på gader og stræder, for at smide bumser, bohemer og andre godtfolk væk fra offentlige bænke, parker og gader.

Man kunne jo bare forbyde salg og indtagelse af tobaksvare i EU.
Der er strengt taget ikke nogle saglige argumenter imod et sådan tiltag.
Faktisk er det sært at det forslag aldrig er blevet fremsat, men ideen er hermed givet videre til John Dalli.
Et kvadratisk, praktisk forslag. Nemt at forstå, nemt at håndhæve, til gavn for borgerne.
Det er bare at komme i gang.
Og hvis man ikke vil det, kunne man måske foreslå at I lod folk nyde deres lovligt indkøbte nydelsesmidler i fred og ro, også selv om det foregår hvor andre mennesker er nødt til se på det?

Bare et forslag fra en ven.