Jeg er sådan ser ret vild med Ole Birk Olesens projekt 180.dk.
Det er forfriskende med en avis der klogeligt springer det fordyrende mellemled med en papirversion over og som samtidig har en klar ideologisk profil, som ikke er sådan endnu en afart af Socialdemokratiet.
Det er fint, det er godt og Ole Birk Olesen optræder i diverse medier dygtigt debatterende med en klar dagsorden.
Men derfor skuffer det også en lille smule når man sådan får fornemmelse af at Ole Birk Olesen ikke altid optræder som en rigtig gentleman.
I sagen med Søs Marie Serups (Løkkes tidligere spindoktor) skriverier på Facebook var Ole Birk Olesen en af de "venner" som muligvis var med til at sprede disse voldsomme kontroversielle udtagelser til pressen.
Det var efter mine småborgerlige begreber lige til grænsen af ordenlig adfærd.
Men nuvel, det er en moderne verden. Man må følge med tiden.
Så kommer der en lille klumme i Metroxpress den 17. marts skrevet af den flittige Ole Birk Olesen.
Det handler om en af de nye folketingskandidater for DF, Søren Espersens kone; Yvette Espersen.
Yvette Espersen har åbenbart engang set noget hun troede var en UFO, hun tror på tankeoverførelse og "spis efter din blodtype diæten" noget som Ole Birk Olesen (med rette) gør til genstand til en del hån og latterliggørelse i sin klumme.
Og det er da også helt fint. Der er ikke nogen grund til at gå på listeføder overfor den slags, især ikke hvis den slags overbevisninger fører til politiske forslag.
Så langt så godt.
Men så er det lige at grunden til at Ole Birk Olesen kender til alle disse oplysninger er fordi han engang har været til en fest hos de konservative hvor han var bordherrer med Yvette Espersen.
Jeg ved så ikke om han har taget en båndoptager med til festen og har ladet den løbe for at se om der kunne komme noget frem som han kunne bruge senere, eller om han har taget notater på toilettet.
Ja, jeg syntes ikke at det er gentlemanly behavior, det gør jeg ikke.
Men hvad ved jeg?
Ole Birk Olesen er i radioen, i deadline på DR2, skriver i Metroxpress osv, men jeg har en blog som ingen læser.
Men jeg er nu ret sikker på en ting, jeg bliver ikke inviteret til fest hos de Konservative, men det gør Ole Birk Olesen nu nok heller ikke, mere.
3 comments:
Så man regnes som læser ikke for at være nogen...Hmpf!!
Godt ord igen :-)
Hver enkelt læser er skam værdsat meget højt.
I forhold til 180 grader er der bare ikke så mange af dem.
Jeg mener at huske interessante kommentarer fra din hånd rundt omkring i blogland flere år tilbage, bl.a. hos Mikkel Andersson, men de forsvandt, og med dem også en oplagt mulighed for at opdage din blog.
Jeg faldt så over den ved et tilfælde alligevel, men ønsker stadig at du ville være mere udfarende.
Post a Comment