Årets mest overraskende nyhed kommer (måske ikke overraskende!) fra Kristelig dagblad:
Præster vil bevare statskirken
Ikke mindre end 69% af præsterne i Danmark vil bevare statskirken.
Der kan man godt nok bare se.
Småkyniske betragtninger som at det bare er fordi at præster i folkekirken bare gerne vil beholde deres behagelige arbejde (og det er bestemt noget vi respektere) bliver naturligvis afvist af de involverede parter:
Peter Skov-Jakobsen, biskop i Københavns Stift giver os den gode gamle sang:
"Vi frygter, at kirken bliver et fremmedelement i det danske samfund. Sådan som det fungerer nu, er kirken tvunget til at forme sig efter det moderne samfundsliv. Uden tilknytningen til staten kunne kirken udvikle sig til et parallelsamfund ude af trit med danskernes liv, og så ville kirken blive irrelevant."
Hænderne op, dem som ikke syntes at folkekirken er irrelevant for en moderne stat!
Og i trit med med danskernes liv?
Nu vil kirkeministeren jo ikke tælle hvor mange som rent faktisk bruger kirken, men jeg vil da tro at kirken, udenfor den dens funktion som begravelseservice er ganske lidt brugt.
Folkekirken er ude at trit med befolkningen.
Det er ikke som sådan noget kritik, det Kongelige teater er også ude af trit med befolkningen, men det er nu ikke så tit de påstår at de er andet end et elitært foretagende.
Susanne Føns Lomholt, præst i Ballerup Sogn uddyber holdningen hos statskirketilhængerne:
"Hvis det var på grund af lønnen, var jeg ikke blevet præst, så det handler det slet ikke om. Det handler om troens grundlag og det faktum, at vi skiller vores samfund i to dele, hvis folk selv skal sørge for at melde sig ind i folkekirken."
Nu er der for det første vel kun brug for så mange teologer på P1, så alle præster kan ikke regne med at komme ud i det private erhvervsliv og bare score kassen.
For det andet så er det verdens mest vattet argument at vi sætte barrierer der ikke kan passeres op i vores samfund, hvis alle ikke som udgangspunkt er medlem af folkekirken.
I min opvækst på landet var det sådan at næsten alle var medlem af den lokale sportsklub. Det var næsten sådan at der faktuelt var en adskillelse i vores lille lokalsamfund mellem medlemmer og ikke medlemmer.
Men er det et argument for at staten skulle sørge for at alle var indmeldt i sportskubben fra deres fødsel?
Jeg tror det trods alt ikke, selv om man naturligvis ikke skal afvise noget.
Der er noget patetisk og ynkelige over folkekirken hvis man ikke kan finde på nogle andre argumenter end sådan en gang varm luft til forsvar for dens eksistens.
Hvis der nu var en biskop som forslog en folkeafstemning for og imod den nuværende ordning, så kunne man jo respektere det udgangspunkt.
Og så kunne det jo være at folkekirketilhængerne vandt det afstemning og så kunne de jo bede mig og andre om at stikke piben ind.
No comments:
Post a Comment