Det fredhellige rum

Efter (dele af) venstrefløjens mening er der tre steder i Danmark som er friholdt for sådan almindelig lov og ret; Christiania, det nu forhåndværende Ungdomshus og kirkerne.

På Christiania og i Ungdomhuset er ejdomsretten og loven om euforiserene stoffer ophævet og det er ikke noget større problem at brugerne organisere private vagtværn og gadekampsgrupper for at forsvare deres territorium.

Eller jo, det er da et problem, men det skal jo sættes ind i en større kontekst, en social sammenhæng og herregud vi har jo alle været unge en gang, ikke sandt?, og den som ikke var anarkist som ung har som bekendt ikke noget hjerte osv.

Kirkerne er efter venstrefløjens mening åbenbart et helle for afviste asylsøgere, som skal holdes ude for den normale ordning i samfundet, politikerne vedtager lovene, nogle administrere dem (flygtningenævnet - som ikke er en domstol, men "et uafhængigt kollegialt domstolslignende forvaltningsorgan") og andre håndhæver den, politiet.

I dette på mange måder fine system er der mange muligheder for at være uenig, der er mange muligheder for at give sin utilfredshed til kende på, men general må det være sådan at når aben er kommet ned til politiet, så må man som loyal demokratisk samfundsborger affinde sig med det.

Så kan man forsøge at lave reglerne om, komme med nye oplysninger i en konkret sag osv.
Og i denne sag kan man så vælge at ansætte en afvist iraker hvorefter han kan få en midlertidig opholdstilladelse.
Det kunne alle de rare mennesker som støtte tanken om asyl i kirken jo overveje.

Men åbenbart fungere samfundets normale regler ikke når afviste asylsøgere tager tilflugt i en kirke, og kirken bliver genstand for politiforretning.
I hver fald ikke for sognepræst Per Ramsdal som i Jyllandsposten slår til lyd for at landets kirker skal have en slags diplomatisk status, hvor det omkringliggende lands regler ikke gælder.

Hele Ramsdal kommentar fortjener at blive gengivet:
"Det er et brud på alle uskrevne regler om, at kirken er et helligt rum. Ingen andre steder i verden går man ind og laver sådan en aktion, medmindre landets sikkerhed er på spil. Den danske folkekirke står tilbage med et underligt stort spørgsmål: Hvad er det så, kirken skal være her for, hvis den ikke skal være det fredhellige rum, den har været her hidtil," siger han.
Han opfordrer præster og menighedsråd til at gå sammen og lave fælles protest til regeringen. "Kirkerummet er blevet krænket, og det samme er hele den værdi, at kirken er et helligt rum, hvor man kan søge asyl. Den værdier er gået fløjten her".

Han forsætter i Politiken:
"Jeg synes det er et brud på alle uskrevne regler om, at kirken er et helligt sted, hvor man kan søge asyl. Det er første gang i danmarkshistorien, at man er gået ind i en kirke i en så voldsom aktion"

Der er en række problematisk begreber her.
Uskrevne regler kan vel være meget godt på villavejen, i sportsforeningen og andre formelle situationer, men hører det hjemme i et moderne retssamfund, især i et samfund som det danske der er gennemreguleret fra øverst til nederest?
Så skal man udover alle de nedskrevne regler for omgang mellem det offentlige og det private (hvis man ellers kan kalde kirken det) også forholde sig til en række uskrevne regler. Og mon det ikke er sådan at de uskrevne regler mest er til fordel for de mennesker som kender dem?

Det mest problematiske er dog det fredhellige rum.
Hvad er det for en størrelse?
Hvem har givet kirken den status?
Kan der ansøges om denne udefinerbare status af andre foreninger, f.eks. Muslimsk trossamfund, Scientologi, Faderhuset, Den Danske Bank?
Hvorledes defineres dette asyl som kan søges i det fredhellige rum?
Er det for alle, kun for flygtninge, kun for afviste flygtninge, er det for polske hjemløse, Hells Angels, psykiske syge?

Skal der være diplomatiske repræsentationer i de danske kirker?
Skal der være steder i Danmark hvor normal lov og orden er sat ud af spil?

Hvis nu alle parter rigtig tænker sig om, er det så en god udvikling for landet?