Så er det slut

Et dobbelt slag imod ytringsfriheden i den europæiske union indenfor 14 dage er næsten mere end man kan tage.

For det første har religiøse kredse (kristne) ændret på en harmløs udstilling (Made In God's Image af Anthony Schrag) i Gallery of Modern Art in Glasgow, hvor udstillingens gæster har haft muligheden for at skrive deres egne bemærkninger i biblen, "for ligesom at give marginaliseret grupper muligheden for at skrive sig ind i historien" eller noget flip i den retning.

"the exhibition challenges the assumption that one cannot lead a fully spiritual life while identifying as Lesbian, Gay, Bisexual, Transgendered and/or Intersexed"

Og når folk får muligheden for at ytre sig i den slags sammenhænge, ja så kan det ikke være anderledes end at nogle "kommer til" at skrive noget andet end det præsten prædiker.
Nogle eksempler.
“This is all sexist pish, so disregard it all,
"Mick Jagger and David Bowie belong in here,"
"the biggest lie in human history".
"I am Bi, Female & Proud. I want no god who is disappointed in this”

Ja, det er hård kost.
Det har naturligvis ført til at Paven i egen person (via sin talsmand) har følt det nødvendigt at kommentere og fordømme den slags griseri.
Talsmanden udtaler:
The project was "disgusting and offensive". "They would not think of doing it to the Koran"

Og ja, det ville de ikke, nej.
Det er en korrekt analyse.
Så var der jo ellers mulighed for at vise at den kirken kunne være lidt stor i slaget, men det valgte man så fra.

Biblen i udstillingen er nu bag glas, og publikum har nu muligheden for at skrive deres svineri på en blok ved siden af, som givet bliver overhældt med virvand før den bliver destrueret.

Man kan blive lidt lang i ansigtet. Det værk som er blevet trykt i flest eksemplar i hele verden, er hver eneste kopi så hellig at det ikke kan godtages at en biseksuel kvinde skriver i den?
Ja, det er et symbol, jeg ved det - men er det nødvendigt at være så nærtagende?

Og mere vigtigt hvorfor bliver det bare accepteret i museumsverden?
Man retter bare ind og ændre kunstværket.
Så kan man da sælge agurker og kartofler hvis man har det på den måde.

Og så er Irland vedtaget en ny blasfemilov, hvor de grimme mennesker som kommer til at fornærme en religion kan komme til at betale op til 186.000 i bøde.

Man ved jo ikke om man skal græde eller grine.
Det er fremtiden, et velrespekteret vestligt land i den europæiske union, indføre at det skal koste en årsløn at sige at gud er dum.

Tak for kaffe.

Er du dus med himlens fugle?

Jeg havde faktisk besluttet mig for ikke at skrive noget om den meget omtalte ung-rap sag, hvor en 11 årig dreng havde rappet noget grimt om Morten Messerschmidt.
"Jeg har en enkelt patron for Messerschmidt, for han snakker masser shit"

Den gale Messerschmidt havde protesteret og som et resultat var sommerskolen blevet lukket.
Jeg havde (i lighed med mange andre) opfattet historien på den måde at det unge menneske selv havde fundet på teksten og der var tale om den sædvandige trang fra unge menneskers side til at sige prut og lort.

Og, ja det kan DF ikke rigtigt tåle og så har man måske overregeret en lille smule og i forbindelse med agurketiden har sådan en lidt ligegyldig sag fået et fabelagtigt langt liv.
Og jo jo, det er ikke rart at skulle læse at man skal skydes fordi man taler en masse shit, men en 11 årig, det må man vel kunne bære.
Især når man får sådan nogle fede forklaringer fra den ledende rap producer Henning Winther

"Teksten er på ingen måde grænseoverskridende – det her er en prut i et glas vand. At sige, at man har en patron til for eksempel Messerschmidt, er jo helt normal hiphopmetaforik. Det kan ingen, der har arbejdet med hiphop de seneste 20 år, på nogen måde opfatte som en dødstrussel"

Så er den sag vel afklaret. Det er hel normal indenfor rapmusikken at true navngivende politikere med slet skjulte hentydninger om drab.

Og det skal sikkert nok passe. Det er meget lidt rap jeg hører og den danske version blev jeg færdig med på cirka samme tid som Rockers by choice kom frem.
Så jeg var faktisk helt parat til at være enig med fornuftige mennesker som f.eks. William på Bohemianrhapsody, som tilmed har været så flink at udskrive hele teksten, i at nu må Morten M. lige tage sig lidt sammen og tage livets fortrædeligheder med oprejst pande osv.

Og det var næsten også lige før jeg var enig med Politikens leder (17. jul 2009 kl. 09:15) der rigtig gjorde sig festlig på Morten Ms vegne:

"Uha, dér blev Morten Messerschmidt godt nok ilde til mode, da han opdagede, at en 11-årig sommerskole-elev i en selvkomponeret rap reserverede en patron til netop ham...
Hvor vil vi have, at den unge rap-skriver nu skal gå hen med sin digteriske aggression?..
Og nu undlader partiet at værne om en sommerskole, et pædagogisk værested, fordi et barn har digtet sig rigelig langt ud ad tangenten."
Og så videre og så videre i den kendte stil.

Alt sammen fint og i orden, bortset fra at samme avis 16. jul 2009 kl. 23:08 (lederskribenten læser åbenbart ikke sin egen avis) kunne "afsløre" at det da godt nok ikke var det unge menneske som havde skrevet teksten, men at teksten var blevet skrevet af en af underviserne på sommerskolen, rappen Carthage Beck McGosh (Sic!).

Og så er der jo ikke den unge rap-skriver der skal nogle steder hen med sin digteriske aggression.
Så er der tale om at rappen Carthage Beck McGosh benytter børn som instrumenter for sin, skal vi være flinke og sige jævne og ligetil, politiske kritik.

Det syntes jeg faktisk ikke er i orden og jeg er helt sikker på at hvis ung spejderleder i vestJylland fik de unge mennesker til at lave fællessang på:

"Jeg har en kæmpe dildo. Den er til Abdul Hamid, du
Hun kan skrige, hun kan slå. Hun kommer ikke til at kunne gå når jeg er through.
For hættemåger gør mig vild.
Jeg vil bare kill, kill!"

Ja, så var det nok også velkommen på forsiden af Politikken.

Modigt, modigt, modigt

Socialdemokratiet og deres kammerater i SF at foreslå højere skatter på de rige svin.

Det syntes jeg og det syntes man i den grad også på Politiken som i deres leder svinger sig op. til (næsten) at sammenligne Helle Thorning-Schmidt med Washington og Churchill.

"Kortsigtet populisme fungerer altid bedst i moderne politik. .. Umiddelbart virker Helle Thorning-Schmidts udmelding om højere skatter for de rigeste derfor dumdristig: Hun siger både noget upopulært og skifter politisk kurs....
LEDERSKAB måles imidlertid ikke på øjeblikkets popularitet. Men tværtimod på viljen til at gå forrest og turde sige det påtrængende i tide....Dristigheden har ikke gjort hende populær. Men nedturen har fået hende til at træde i karakter som en ensomt fremsynet lederskikkelse".

Man ser den ensomme modige skikkelse for sig, der som en nutidens Kassandra står frem for at forkynde undergangen for døve øre.

Man undre sig sig som mangeårig læser af Politiken godt nok over at det er nødvendigt at være så positiv overfor en Socialdemokratisk formand.
Man var godt nok klar over at længselen efter et regimeskifte var endog meget udtalt på redaktionsgangen, men sådan at sætte Helle Thorning-Schmidt helt op på rigets højeste hest virker noget overdrevet.
Der er vel ikke været en ligende jubelartikel i dansk politik siden David Trads skrev den famøse leder hvor han sammenligende Naser Khader med John Kennedy (jeg kan godt lige Naser, men com on - Kennedy ligefrem - han er så også mere sympatisk)).

Ikke overraskende viser det sig at Danskerne ikke har nogle særlige problemer med SOC + SF¨s rige svin skat. Faktisk viser det sig at 61% syntes det er en ganske glimmerene ide.

Det kommer nok som en overraskelse for lederkollegiet på Politiken, men rent faktisk er det de færreste mennesker som tjener over en million om året.
Det er derfor ikke noget upopulær forslag Helle Thorning-Schmidt kommer med, det er et populært forslag.
Vi vil gerne have mere velfærd, især hvis det er andre som skal betale for det.

Det er et af de mere populistiske forslag der er kommet fra venstrefløjen i lange tider og det er ikke fremsat fordi Helle Thorning-Schmidt ønsker at fremstå som en fremsynet politiker i historiebøgerne.
Det er fremkommet fordi fokusgrupper fra både SOC og SF har sagt god for det.
Man har været 100% sikker på at et sådan forslag ville nyde opbakning i befolkningen.

Det er ikke raketvidenskab og det er da også helt fint at man ønsker en ny regering, men skal man være så liderlig efter det, at man smider alt eftertanke på gaden?

Tænk jer lige lidt om,

kære venner fra det borgerlige Danmark som har forlæst jer på Jønkes Sjakal-manifest,og især dig Søren Pind, som da godt nok er lige ved kamme helt over i din begejstring på din blog.

Hatten af for en mand som har gennemgået en udvikling, kommet igennem på den anden side og som har talenterne til at berette for os andre om hvordan der ser ud på samfundets mørke side.
Det er en berigelse, og så må man være et stort nok menneske til ikke altid at finde personens fejltagelser i fortiden frem, når hans nuværende projekt skal kritiseres.

Men sådan et menneske er Jønke ikke.
Han er en drabsmand, en karrierekriminel som har tilbragt størstedelen af sit voksne liv med at udøve ulovligheder, være i fængsel, eller været på turne med beretninger om sin verdens anskuelse der ikke er fantastisk mere kompleks end f.eks. Talibans.

Jovist, det er vigtigt hvad folk siger, men det er endnu mere vigtigt hvad folk gør og i det lys falder Jønkes politiske manifest i den grad til jorden.
Længe har man (med rette) kunne kritisere (dele af) venstrefløjen for deres betagelse af diverse udenlandske politiske aktører, Lening, Stalin, Mao, Pol-Pol, Fidel, Che osv. med det argument:
"Det lyder godt det de siger, men se nu hvad der sker når de får magten".

Det er et godt argument. Man vil nødig fanges med fingerne i fedefadet når ens modstander kan sige det til en.

Så nytter det ikke at man mumler noget om at man da havde taget en masser forebehold osv. Det hænger ved.

Med god ret, for man har altid kunne finde en politiker/tænker/filosof som sagde de samme gode tanker uden at være en magtgal morder, diktator eller karrierekriminel for den sags skyld.

Så hold op eller i kommer i Bad Standing!
Sku

Et stykke med herlighedsteologien, ja tak

Den utrolige festlige sag angående fællesbønnen og fremvisningen af T-shirts med religiøse tekster ved Brasiliens sejr ved Confederations Cup, som jeg skrev om forleden, vil ikke dø.

Historien drejer sig ganske kort om at de brasilianske spiller, trænere, fysioterapeuter, vandbærer og så videre, faldt ned på knæ i en dybtfølt fællesbøn efter deres sejr. Det er nærmest helt sikkert imod reglerne ifølge FIFA, og Generalsekretæren i Dansk Boldspil Union, Jim Stjerne Hansen var ikke sen til at komme nogle harske bemærkninger i den anledning.
Dette fik naturligvis DFs ivrige family values ordfører Henriksen til at sige at man bare skal kritisere kristendommen, mens at man selv ikke havde nogle problemer med at lade en ung kvinde spille på ungdomslandsholdet iført muslimsk tøjklæde.
"Hvorfor i alverden vil DBU bekæmpe kristne symboler, og samtidig tillade islamiske symboler? Jeg synes det er en anelse for politisk korrekt, og samtidig virker det hyklerisk, for nu at sige det mildt"

Han forsætter:
"Jeg synes i øvrigt, at DBU bør afholde sig fra at kritisere, hvad et brasiliansk landshold måtte foretage sig, og i stedet koncentrere sig om at udvikle dansk fodbold, herunder integrere herboende indvandrere i sporten på danske betingelser...."

Og det kan da for så vidt være det mest fornuftige Henriksen har sagt i lang tid (det sidste altså).
Men sådan spiller klaveret ikke hos DBU. Muligvis opmundret af en anden af vores store sportspersonligheder, håndboldlandstræner Ulrik Wilbek som udtaler at:

"Landstræneren mener, at sporten skal bevares som et frirum, hvor politik og religion holdes ude. [] Personligt har jeg det sådan, at uanset om man stemmer på et politisk parti eller tilhører en religiøs bevægelse, så kommer det ikke andre ved."

Der er mildest taget et stykke vej til "Idræt for Fred" bevægelsen som b.la. havde de fine landsholdsspiller Per Skaarup, Morten Stig Christensen og Carsten Haurum som aktører ved OL i Los Angeles, iført T-shirts der stod „Idræt for Fred“. Det var som jeg husker det, ikke i forbindelse med konkurrence, men de var da ved at blive smidt hjem igen af det danske forbund.

Jim Stjerne Hansen uddyber DBUs holdninger i Kristelig dagblad (med den fede titel "Vi ender med religionskrig på fodboldbanen"):
"Bør det så helt forbydes med religiøse udtryk og symboler?

- Det er allerede forbudt. Det fremgår af fodboldlovens paragraf fire, at man ikke må bære den slags symboler. "

Ja, ja - som jeg har beskrevet tidligere så har DBU ikke noget problem med at en spiller på ungdomslandsholdet bærer en version af det muslimsk tøjklæde. Det må jo så være forbudt.

"Mit hovedsynspunkt er, at det skal være Danmark og Tyrkiet, som spiller fodboldkamp, og ikke kristendommen og islam. Fodbold er så eksponeret af medierne, at det er den bedste platform til at agitere for en bestemt religiøs eller politisk holdning. Denne gang var det kristendommen, men næste gang er det måske en anden religiøs bevægelse. Så kan vi ende med at få nogle religionskrige overført til fodboldbanen."

Ligefrem religionskrige virker lidt voldsomt. I international fodbold er de "kristne" hold jo forvejen knusende overlegne. Faktisk er Tyrkiet vel det eneste hold fra et ikke kristent land som har vundet noget ved WM, bortset fra de "ateistisk" lande dengang der var rigtig kommunisme til.
Der er jo formodenlig ikke nogle muslimske, hindu, buddhistiske lande som vil møde frem til et WM og proklamere at de kæmper for deres religion, for derefter at blive sendt hjem efter de indledende runder.

Så problemerne (i international sammenhæng) vil formodenlig være med kristne trosretninger og politiske manifestioner, samt mere kommercielle budskaber.
Det kan i sig selv også være problematisk nok.
Nu regner jeg ikke med at Brasilien eller de brasilianske spiller får nogen straf for deres show ved Confederations Cup, det er der indtil videre ikke noget der tyder på. Det må i så fald betyde at det er i orden med religiøse budskaber i forbindelse med fodboldlandskampe.

Men religiøse budskaber er jo ikke bare overbevisning, det er også reklame. Kaka reklamere jo for den særlige kirke / organisation han tilhører "Atletas de Cristo". Men er det rimeligt at den organisation får gratis eksponering ved store mesterskaber?
Skulle de ikke betale til det Brasilianske forbund, FIFA?
Og hvis man må reklamere for en beskemt organisation, så er der vel en åben ladeport for andre spillere til at reklamere for andre organisationer, f.eks. Venstre, SF, Liberal allance (det er et tankeeksperiment!)?
Det kunne måske være meget sjov hvis en kamp mellem Brøndby og FCK også var en kamp imellem Socialdemokratiet og Venstre?
Der må i hver fald være åbnet mulighed for at Jeper Grønkjær lige hiver op i blusen og blotter en Kristdemokrat T-shirt.

Men det må heller være når han taber, for som teolog Niels Jørgen Cappelørn siger:
"Men de skal passe på ikke at signalere, at de har vundet, fordi Gud er på deres side. Den tankegang har intet med kristendom at gøre. [] Den tankegang hører hjemme i herlighedsteologien, som forbinder det at være kristen med at sejre og have et herligt liv."

I den sammenhæng passer Kristdemokraterne jo ganske godt ind.
Dem er der vel ingen som forbinder med et herligt liv.

Modsætninger mødes

og musik opstår.

Moderne kompositionsmusik med trombonen i front og tegneserier er ikke to elementer man tit ser blandet, men komponisten Niels Marthinsen har i sit værk, In the shadow of the bat, arbejdet ud fra modsætningerne mellem den mørke skylddrevet Batman og hans farverige (psykopatiske) ensemble af fjender.

Som komponisten selv beskriver det:
"The rivalry between soloist and orchestra in the concerto is anything but friendly: The soloist represents a villain and the orchestra 'is' the batman. Eventually the villain is overwhelmed by the sheer power of the orchestra and sent to the lunatic asylum [arkham asylum, red.] where he belongs."

Skal man kun høre et stykke tegneserierelateret moderne kompositionsmusik i år, eller hvis man er pjattet med tromboner (og hvem er ikke det?) så er det i høj grad anbefalelsesværdigt lige at smutter forbi In the shadow of the bat og selv høre værket.

Sjov og spas med DBU

Hvis man så afslutningen på Confederations Cup mellem USA og Brasilien kunne man være vidne til et ganske særligt syn, alle de brasilianske spiller, trænere, fysioterapeuter, vandbærer og så videre, nede på knæ i en dybtfølt fællesbøn.

Det er alment kendt at der på det nuværende brasilianske landshold er spillere som er ganske overordentligt meget kristen, f.eks. Kaka, Lucio (den meget kraftfulde forsvarer for redaktørens ynglings tyske hold, Fußball-Club Bayern München), og brasilen er i det hele taget et meget religiøst kristent land.

Nå, ja - det virkede på den følsomme redaktør noget småklamt, men sådan er vi jo så forskelige og skal man gå og kritisere andre menneskers kultur osv. ?
Der er naturligvis et problem med at FIFAs regler ganske klart forbyder politiske og religiøse tilkendegivelser i forbindelse med kampe:

"Players must not reveal undergarments showing slogans or advertising.
The basic compulsory equipment must not have any political, religious or personal statements.
A player removing his jersey or shirt to reveal slogans or advertising will be sanctioned by the competition organiser. The team of a player whose basic compulsory equipment has political, religious or personal slogans or statements will be sanctioned by the competition organiser
or by FIFA."
FIFA, Law of the game, lov nr. 4.

Det er vist mere en programerklæring end en rigtig regel, for det er i hver fald ikke første gang jeg ser Lucios t-shirts med påskriften »Jeg elsker Jesus« (selv om de ikke holder fællesbøn i Bayern München) og flere spillere for det iranske landshold benyttede WM-kvalifikationskamen mellem Iran og Sydkorea til at demonstrer for Mir Hossein Mousavi (den tabende kandidat i præsidentvalget) ved at bære grønne armbånd.
Jeg kan ikke huske nogle som er blevet straffet for den slags, men skal ikke underkende at det kan være forekommet.
Reglen er altså ganske klar, men det er lige så klart at man i praksis gerne må bryde den, i hver fald hvis der er tale om kristen religiøse tilkendegivelser, eller politiske ytringer vi i den vestlige verden er enige om er ukontroversielle.

Det kunne så være en fin lejlighed til ikke at udtale sig blandt fodboldsportens organisationer, men sådan spiller klaveret ikke hos DBU.
Generalsekretæren i Dansk Boldspil Union, Jim Stjerne Hansen "tager afstand fra den kollektive brasilianske bøn på banen", "Ligesom vi siger nej til politiske manifestationer, bør vi også sige nej til religiøse".

Det er jo i hver fald et synspunkt og sikkert også et synspunkt som der vil være forståelse for i befolkningen, i det omfang nogle orker at have en holdning til det spørgsmål.
Men så er det at det flittige folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Martin Henriksen lige sætter kniven i det bløde mellemgulv og anklager DBU for hykleri.
For var der nu ikke noget med en kvindelig muslimsk spiller og et tøjklæde*?
Jo, det var der da:
"For et år siden gav DBU nemlig den 15-årige fodboldspiller Zenab El-Khatib lov til at spille med et muslimsk tørklæde på det danske ungdomslandshold for kvinder. "Hvorfor vil en fodboldorganisation i et land, der historisk er kristent, bekæmpe kristne symboler, og samtidig tillade islamiske symboler? Ærlig talt, så synes jeg, at den politiske korrekthed trænger til at blive renset ud i DBU's top. Det er hyklerisk udover alle grænser" siger Henriksen.

Det kan han nok have ret i at det er et vis element af hykleri i DBUs holdning.
Begrundelsen for at give Zenab El-Khatib tilladelse til at bære et tøjklæde (en stramtsiddende hovedbeklædning, som dækker hendes hår) var at:

"Som fodboldforbund er vores opgave at sikre, at verdens mest populære sportsgren ikke bliver misbrugt, samtidig med at vi giver så mange piger og drenge mulighed for at spille i landets klubber som muligt – og hvis de er dygtige nok komme på landsholdet, uanset hvilken religion deres forældre har valgt, siger Lars Berendt (kommunikationschef for DBU)."

Ja, det er jo svært at argumentere imod. For det første skal det ikke misbruges, og for det andet skal alle have mulighed for at komme med, hvis de er dygtige nok.
Godt nok, hvordan så med reglerne om at spillerne ikke må bære religiøse symboler, Lars Berendt?

"Lige siden Ruder Konge var knægt, er fodbold og sport blevet misbrugt politisk og religiøst. Det er vores opgave at gøre, hvad vi kan for at sikre, at det ikke sker, blandt andet ved den aktuelle løsning med ikke at tillade et traditionelt muslimsk tørklæde, men ét som ikke er meget større end Ronaldinhos, siger Lars Berendt, der ikke vil tage endelig stilling til, om Zenab El-Khatibs tørklæde er et religiøst symbol."

Ja, jeg ved ikke at der er nogle af læserne som kan gennemskue hvad der rent faktisk menes med den udtagelse. Det går over min beskedne forstand.

Jeg syntes dog at det er ganske klart at Lars Berendt benytter sig af den praksis der siger at godt nok er det forbudt, men man må godt alligevel, fordi det er sådan en praksis der er opstået fordi de bedste spiller gør det.
Det er sådan set fair nok, men så skal man nok ikke komme fra DBUs side og kritisere andre når man selv har fordel af at bryde reglerne.

Helt festligt bliver det dog når Berendt syntes han skal give trumf på og siger:
"Og selv når et landshold fejrer en VM-sejr med en fælles bøn, behøver det ikke at være religiøst ifølge Lars Berendt.
– Der er forskellige former for jubelscener, som kan være kulturelt betingede, siger han. "

Religion er også kultur vil jeg mene. Men lad nu det ligge.
Men det kunne være de skulle prøve at koordinere deres holdninger i DBU, før de gik til pressen?
Eller så kunne man måske lade være med at udtale sig om andre og holde sig til sin egen biks?

(Bilal, Sidste halvleg - Carlsen 1987 - kampen mellem Frankrig og Vatikanets hold. Vatikanets spiller naturligvis iført glorie)

* Personligt er jeg ligeglad med hvilken dragter ungdomslandsholdet har på. Det er ikke en kritik af Zenab El-Khatbi. Hun er sikkert et dejligt menneske.
Hvis der er noget sport jeg ikke gidder at se slukker jeg for det, ligesom at jeg slukkede for mit tv, da de brasianske spillere begyndte at holde bønnemøde.