Eller i dette tilfælde, kan du fatte det Jane Sunesen kommunikationsmedarbejder ved Danmarks Brydeforbund, som har den frækhed at tage helt til Iran i sin egenskab af kommunikationsmedarbejder ved Danmarks Brydeforbund og tro at hun også skal have lov til at overvære kampene!.
Politiken har historien
Danmarks Brydeforbund har sendt et udvalgt hold til Iran (senere skal holdet til Egypten) for at deltage i en tunering i Qom (læs mere om tuneringen her), samt for at deltage i en træningslejr sammen med det Iranske landshold.
Det er der nogle gode grunde til. Iran er en stærk brydernation med masser af tradition for sporten, og træningsmæssigt passer opholdet også vældig godt i forhold til forberedelsen til EM.
Projektet er støttet med 350.000 kr. fra Sportsåret 2009 der hører under Kulturministeriet samt rådgivning og bistand fra Udenrigsministeriet.
Så det er jo udmærket.
Men så er der jo det med de tegninger...
De husker dem sikkert. Der er vist noget med at Danmark ikke er så populær på de kanter, men mon ikke det er noget som kan ordnes med noget sportsligt samvær på kanvasen?
Det er i hver fald en tanke man har i bryderforbundet.
Presseansvarlig, Mads Bang Aaen siger: "Derudover er det en fantastisk mulighed for at vise hvordan sport kan være med til at brobygge og styrke relationer mellem lande med vidt forskellig kulturel og religiøs baggrund. Vi tror på, at den fælles passion for brydesporten og det at vi er sammen om noget, kan være med til at knytte tættere bånd og relationer, samt være med til at tegne et mere nuanceret billede af Danmark over for den almindelige borger i Mellemøsten."
Jamen man skal da ikke afvise det, selv den længste rejse starter jo med et enkelt skridt osv.
Men så er der jo lige det med Jane, Jane Sunesen kommunikationsmedarbejder ved Danmarks Brydeforbund.
Hun er jo en kvinde og det kan godt være noget problematisk på de kanter.
Det danske bryderforbund havde fået grønt lys af det Iranske bryderforbund til at kunne overvære danskerne i aktion, men Jane havde opholde sig 20 minutter i hallen (iklædt en modificeret udgave af den lokale klædedragt, naturligvis) så var det slut.
Jane Sunesen blev bedt om at forlade stævnet, men blev indkvarteret på et kontor et andet sted i hallen med beværtning af te, kaffe, frugt og frisk vand samt muligheden for at se fjernsyn. Alt i en god og høflig tone.
Jane Sunesen har tidligere overværet træningen op til stævnet, men blev bedt om at forlade hallen da indvejningen begyndte.
Brydning kæmpes i vægtklasser og der bliver gået så tæt på grænsen at vægtningen tit foregår i det rene ingenting, da selv et par underbukser kan udgøre de gram for meget som gør at bryderen ikke kan stille op i hans vægtklasse.
Der er det vel fair nok at det ikke er noget alle kan overvære. Også brydere har ret til at være blufærdige.
At Jane Sunesen ikke fik lov til at overvære selve stævnet kan ikke komme som den store overraskelse for nogen. Det er almindeligt kendt at kvinder i Iran (udover alle de øvrige begrænsninger det åndformørket regime sætter for dem) ikke har lov til at overvære offentlige sportsudøvelse.
Selv den ud over alle grænser konservative præsident Mahmoud Ahmadinejad kom i modvind da han var kommet til at ydre sig om at kvinder måske kunne komme til at overvære fodboldkampe, forudsat naturligvis at de havde egne afskærmet sektioner på tilskuerpladserne.
Sport i Iran er ikke noget kvinder skal overvære. Sådan er det bare.
Hvorfor det iranske brydeforbund har forhåndgodkendt at Jane Sunesen kunne overvære skævnet må stå hen i det uvisse.
Men Iran som nation har naturligvis også interesse i at fremstå som et land man kan have mere normale relationer med.
I det lys er det fint at have et dansk bryderhold med til ens stævne og træningslejr. Det flytter måske ikke det store, men det er positiv omtale.
Så er man nok nødt til at sluge den kamel at den danske delegation har en kvinde med.
Således har alle parter interesse i at besøget forløber positivt.
- Dansk bryderforbund af åbenlyse grunde.
- Udenrigsministeriet og "det officielle Danmark", samt danske virksomheder der handler på orienten.
- Det officielle Iran.
Ja, man tager en kvindelig medarbejder med fra Danmark som har til opgave at overvære stævnet. Det er vel nærmest den eneste måde hvorpå besøget kan få noget dårlig omtale.
Det er simpelhen pissedårligt planlagt af brydeforbundet. Det er kendt stof hvordan det forholder sig på de kanter.
Det er dårligt arbejdet, man kender ikke de lokale skikke, man har ikke føling med situationen. Man forstår ikke at en tilladelse ikke betyder at den tilladelse skal bruges, men er en gestus så begge parter ikke taber ansigt.
Det er tonedøvt.
Iran er en Apartheid stat. Det er spørgsmål om vi skal have sportslig samkvem med dem, men hvis vi skal, så må det foregå på deres præmisser, når vi tager til deres stævner og deres træningslejre.
No comments:
Post a Comment