Det er studsing og skrårem og motorsav reklameblade

Alt var bedre i gamle dage.

Alt, alt, alt.

Simpelhen det hele!

Selv fattigdommen var bedre, for den lærte ungdomme disciplin og at stå op om morgen og ned på fabrikken for at spørge om der var noget at rive i for en rask ung mand som ikke var bange for at tage fat og selv havde madpakke med.

Og det var ligemeget hvad man skulle lave, bare det var noget rigtigt arbejde, og det var ligemeget hvad man fik for det, for det var en ærlig mands løn for ærligt arbejde.

Og man var nøjsom var man - et "Ude og hjemme" kunne holde flere uger, Holbæk amts venstreblad var en for stor luksus, så man kunne klare sig med "By og land" og andre forløbere for gratisaviser, blot uden det "høje" niveau man er blevet forvendt med nu til dags.

Aldrig krævede man noget, man holdt ryggen rank, bed tænderne sammen, håret tilbage, pikken stiv.

"I solen foran en købmandsbutik med ophørsudsalg
Hylderne bugner med guldkorn i udvalg
F.eks. den om gamle dage
Og hvor respekten kommer fra
Det var dengang en hver fik lov at lære at dyrke haver
Så måtte man lære en hel del om livet
Og luge forsigtigt og ikke træde ned
Og aflede stære fra een jordbærbed osv."

Ikke som unge mennesker i dag, med deres internet, zapperkultur, Facebook, og hvad har vi.

Men det er da til alt held værst for dem selv, siger hjerneforskeren Gary Small, omtalt i Urban - "Vi er ved at miste evnen til at koncentrere os. I stedet bliver vi mestre i at jonglere med en endeløs række af opdateringer på Facebook og søgninger på Google."

Det er simpelhen evolutionen som spiller ind her siger Small (eventuelle tilhængere af ID kan roligt stoppe med at læse her) - "Det, vi ser i øjeblikket, er, at teknologien påvirker evolutionen".

Uha, sikke noget.

Her gik man og troede at nemmere adgang til information og kommunikation var et gode. At det var til glæde og gavn at transvestitter i Hobro kunne komme i kontakt med ligesindende, at lægen i Ukraine komme læse nogle videnskabelige artikler, at handel med vare og tjenesteydelser bliv gjort nemmere.

Men der har man godt nok gjort regning uden vært har man.

Fordi vi bliver overfladisk, gør vi og ukoncentreret.

"Nu la'r man mest indkørslerne asfaltere
Der er ikke meget fodbold på plænerne mere
DEt er studsing og skrårem og motorsav reklameblade"

Desværre gives der ikke i artiklen nogen anvisning på hvad vi så skal gøre - må det være tilladt at foreslå at folkebibliotekerne indkøber noget mere lødig litteratur?

Vi er mennesker for fanden, vi kan måske lide at gå fra det ene til det andet, skimme den ene tekst, vurderer et billede, sige hej til en bekendt, kikke lidt ud i luften.
Måske nogle at de gamle beskæftigelser som f.eks. at læse simpelhen ret tit var lidt kedeligt, men vi gjorde det fordi der ikke var andet at lave.
Folk vil jo gerne læse 550 sider om Potter, Da Vinci osv.
De vælger bare det kedelige fra.
Man kan heller ikke spise folk af med 3 timers forskudt transmission fra DM i Trebande-carambole mere, som den eneste sportestilbud. (Søren Søgaard ved bordet)
Det vælges fra.

Det er vel ikke umoralsk opførelse?

Der er så meget tale om nypuritanisme. Spørgsmålet er om ikke den slags i virkeligheden er den nye puritanisme.
Internettet har givet rigtig mange mennesker mulighed for at udtrykke sig, de har giver folk som i "de gode gamle" dage ville side dag ud og dag ind på invalidepension i en etværelses i Brønshøj, og stirre på ekstrabladet, mens de røg hjemmerullet cigaretter mulighed for et socialt liv, som måske mest foregår virtuelt, men som dog giver dem glæde i livet.

Men det er forkert - vi skal have næsen ned i Klaus Rifbjergs samlet værker, vi skal høre P1, se Ty-spil af Leif Panduro før det er rigtigt.

Man tør jo næsten ikke skrive Lykkeberg og den kulturelle overklasse af frygt for at Rifbjerg kommer efter ens syndige hoved (men han er sikkert ikke på nettet), men det er klart at der i journastens hoved befinder sig en model for den rigtige livsform som fuldstændigt uden nogen form for reflektion væltes ned i teksten og ud til den sagesløse læser.

Hold op med det om jeg må bede!

ps. man kan evt. læse mere om bogen og forskningen på Gary Smalls egen side. Som jeg læser det er hans forskning heller ikke særligt nuanceret repræsenteret i Urbans artikel ("He says all that time staying connected has strengthened some brain pathways - at the expense of others."), hvad der til vis grad bestyrker min opfattelse.

Lyrik ved Gnags