Pornobøger på offentlige biblioteker I

I forlængelse af sidste indlæg angående "pornobøger" startes hermed på en serie af korte advarsler mod visse værker, som må aftages at kunne have en dårlig indflydelse på den opvoksende ungdom:

Første værk er Paolo Eleuteri Serpieri´s Morbus gravis serie - her repræsenteret ved bind 6 i serie: Afrodites tegn.

I en tynd SF historie vandre vore afklædt heltinde Druuna rundt i et mareridtsagtigt univers hvor hun bliver tvunget til at gennemlide diverse seksuelle overgreb, oftest af Sadomasochistisk tilsnit.
Serien kan findes på 14-16 biblioteker.

Man er advaret!

Ækle stas, få det væk!

Jeg ser til min rædsel at jeg endnu ikke har beskæftiget mig med den interesseorganisation, som går under navnet Porno Frit miljø (PFM).

Organisationen har denne målsætning: "Pornofrit Miljø anser det som en menneskeret at kunne færdes frit rundt i det offentlige samfund, ude som inde, uden at blive antastet eller udsat for overgreb af personer eller materiale, der er af pornografisk karakter."

Min opmærksomhed på organisationen (i denne omgang) blev vagt af en artikel i julens weekendavis (desværre ikke online) som omhandlede filtre på de offentlige internetmaskiner på folkebibliotekerne (de fleste af nedenstående oplysninger vil være fra artiklen, med mindre andet er nævnt).

Det er jo begribeligvis noget PFM syntes er en rigtig, rigtig god ide. Som de skriver på deres internetside (klinisk renset for gris) "Installering af netfiltre på offentligt tilgængelige computere f.eks. i skoler, på biblioteker og i fritidsklubber".
Det er en trend som som der er voksende lydhørhed overfor og f.eks. har den Amerikanske (de forenede stater) højesteret krævet filtre på alle offentlige biblioteker. I Danmark har Kultur-Brian tilbudt alle kommuner gratis filtre og ti kommuner benytter sig af pornofiltre.
Der har været noget debat om filtrens effektivitet, at de også spærrede for "lødig" (lødigt for een, den andens gris kunne man tilføje) sider omkring seksuel oplysning osv.
Det skulle være blevet meget bedre på den tekniske side, hvorfor bibliotekforbundet ikke mere er totalt afvisende.
Dog syntes man i princippet at bibliotekerne skal sikre den frie og lige adgang til information og man (staten, kommunerne?) satser mere på opsyn (overvågning) på børnebibliotekerne. Det var så passende en opgave som bibliotekarer kunne løfte.
Så kender man sin fagforening igen, bravo!

Her på bloggen er vi mere for at give mennesker fri adgang til information og så i det hele taget prøve at blande os lidt udenom hvad de så gør med den. Naturligvis med det forbehold at decideret kriminelle handling naturligvis skal påtales til de rette myndigheder. Men det er så en pligt som alle borgere har.

Men, men - så komme formanden for PFM, Lone Skov Al Awssi på banen med et tilsyneladende gyldigt argument: "De køber jo ikke pornobøger og stiller op på reolen" med henvisning til at bibliotekar i forvejen udvælger materiale (vi kan så godt lide at kalde det materiale, selv om alle der diskutere biblioteker er af den overbevisning at biblioteker kun indholder bøger. Der bliver faktisk også købt film, tegneserier, spil osv).
Men er det nu rigtigt?
Bliver der ikke indkøbt pornobøger på danske folkebiblioteker?
Lad os antage at for en konservativ (Lone Skov er tidligere folketingskandidat for de konservative) så tænkes der på den almindelige, ikke illustrerede skønlitterære bog, når der tales om pornobøger.

Ja, man skal ikke lede længe efter f.eks. forfattere som Henry Miller, de Sade; bøger som Fanny Hill hvis seneste udgave kan findes i 64 biblioteker, muligvis stående frit fremme, the horror, the horror!
Man kan tilmed få værket som lydbog, indtalt af den yndige Chili Turèll, samt som tegneserie.
Som et dansk eksempel kunne også nævnes Suzanne Brøgger som et nyt eksempel, hvis seneste værk "Sløret" heller ikke er bange for at være friskt, hvis læseren kan fange sådan en underspillet hentydning.
Der udover kan nævnes forfattere som:
Almudena Grandes
Ane Schmidt
Virginie Despentes
Marc Cholodenko
Elfriede Jelinek
Marco Vassi
mv.

Ja, det er ikke sikkert at sådanne værker vil blive benyttet af den yngre generation, men de står klar på hylderne til at gribe fat i struben på den forsvarsløse låner, som er på vej ned af reolerne for at finde en Morten Koch.

Hvis man går til det illustreret materiale så findes der især i tegneserieafdelingen en stor mængde materiale, som direkte er pornografisk. Jeg vil straks pege den interesserede læser imod Fanny- og Blue Fanny serien som noget der indeholder så meget nøgen hud ++ som hjertet (eller anden legemsdel) kan begære.

Det er sikkert også muligt at låne diverse films med erotisk indhold - sengekantsfilmene findes på Statsbiblioteket, men er dog desværre ikke til udlån. En del nyere film har jeg ved selvsyn konstateret indeholder erotisk materiale som en del af dens narrative struktur.

Der er således masse af pornobøger på de danske folkebibliotekers hylder, frit stående fremme.
Det har der før i tiden været klaget over, uden det store held.
Nu forsøger man så at lægge begrænsninger på brugen af internettet på offentlige biblioteker. Mange taler om at det kun er på børne- og ungebiblioteket disse filtre skal opsættes, men f.eks. sådan en forening som PFM afgrænser det jo ikke til kun børn og unge, det er filtre for alle brugere af bibliotekerne.

Og hvad så kan man sige?
Skal folk have lov til at side og spille den af på det offentliges regning, skal unge menneskers første introduktion til porno ske på folkebibliotekerne?
Det kan man jo mene at det ikke skal.

Til det er der blot at indvende at der som sagt har været pornografisk materiale på folkebibliotekerne i hver fald de sidste 25 år, uden at samfundet som sådan er gået under.
Det er naturligvis en subjektiv vurdering, hvor jeg personligt er overbevist om at de udfordringer vi står overfor ikke løses ved en større moralsk oprustning.
Jeg er ikke at den opfattelse for at vi nemmere kan kommunikere med diverse etniske minoriteter skal lægge mere vægt på vores kristne baggrund, eller at vi skal få brysterne smidt ind i noget tekstil på stranden for ikke at støde andre.

Den anden indvending er et argument jeg normalt ikke er meget for: glidebanen.
Næsten alt alkoholisme starter med øl, men alt øldrikning fører ikke til alkoholisme. Fordi man starter ned af en vej der kan fører til noget grimt, er det ikke sikkert at der bliver gået til enden af den vej.
Hvis vi starter med at ligge begrænsninger på brugernes benyttelse af internettet (bemærk ikke censur, alle kan benytte internettet til at læse og publicere for egen regning) hvor ender det så?

Skal vi også have fjernet alt den grimme pornolitteratur, de grimme tegneserier, lydbøgerne, DVDerne?
Hvad så med det racistiske, fordomsfulde, ækle politiske?
Hamsun, Preben Major Sørensen, Stalins samlet værker, Min kamp?
Hvornår skal de væk?

Hvis folkebiblioteker har store problemer med brugere som sidder og stener porno og skaber en ubekvem stemning for andre brugere, så var det måske en mulighed bare at lukke for det internet.
Det kan man så ikke administrere i Steenlille, Brønshøj eller hvor det nu kan være.

Så må man bare håbe at især de unge mennesker vender om og går igen, og ikke tager fat i bøger, tegneserier, lydbøger og rigtig bliver fordærvet af smus!

If you don't eat yer meat, you can't have any pudding!

Ja, formynderstaten har i alt sin visdom besluttet at det at give ens unger mad med i børnehave - det er så også for svært.

Ok, så skal alle børnehavebørn have et måltid fra 2010, så skulle alt jo være godt.
Der er i financieringen indberegnet en vis egenbetaling, fra forældrenes side.

Men hov - hvad nu hvis ens unger er på mikro makro mad, eller ingen kulhydrater, eller kærnesund, eller Dr. Aktins?

Er det så rimeligt at de skal betale for noget mad de ikke får udbytte af, da forældrene så selv bliver nødt til at smøre madpakker i deres ansigts sved, og de har ellers nok at se til, med de arbejdsforhold og den finansielle krise, og de nedadgående boligpriser, for slet ikke at tale om den globale opvarmning.

Det er det vel ikke - man ville nok faktisk (hvis man var en far i nobel, men dog gadesmart skjorte) syntes at det var mere korrekt at børnehaven sørgede for at lille Klara-Sofie fik den korrekte mad, når man nu betalte for det.

Eller ville man?

Vor ven på "Trommen er død" syntes at mene det modsatte - at folk kan tale sig til rette, selv kan finde den gode rationelle løsning som alle kan leve med.
Han går faktisk så vidt som til at foreslå et nyt parti "Ubunden hippie-Liberal enhedsfront" som skulle koncentrere sig om at holde, lade være med at lave så mange regler.

Her på bloggen er vi ikke så optimistiske, selv om vi da indrømmer at det som sådan ville være en yderst tilfredsstillende tingens tilstand.

Sådan kommer det ikke til at gå. Der vil være fokus på det enkelte barn fra forældres side og på at få det de har betalt for. De stakkels pædagoger vil segne under byrden af sedler om hvilken fødevare den lille prins eller prinsesse bestemt ikke kan tåle.

Og så kommer så det tidspunkt hvor vi må rose regeringen. Der har de været forudsende.
De har simpelhen i reglerne om måltid i børneinstitutioner indsat at med mindre man har en lægeerklæring, så bliver der ikke lavet særlig mad til børnene.
Hele historien er dækket i 24 timer.

Det er naturligvis ikke noget som huer organisationer som BUPL »En del kommuner opererer allerede med den regel. Men at det ligefrem bliver lovgivning er for voldsomt og lidt overkill. Det må man finde ud af ude i den enkelte kommune, eller allerhelst ude i institutionen, hvis nogle forældre gør noget, der ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt« siger Birgitte Conradsen fra BUPL.

Vi bemærker at organisationen ikke står på sine medlemmers side, da enhver kan se at en ordning med særlig mad til f.eks. 80 børn ikke kan lade sig gøre. Ej heller er man på sine medlemmer side, da personalets interesse vel hovedsageligt ligger i at arbejde med børnene og ikke at agere overvågningspoliti "hvis nogle forældre gør noget, der ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt".

Til alt held er fornuften noget større ude i praktikken: Lederen fra daginstitutionen Land og By på Nørrebro i København (hvor ordningen er indført) - "Vi har én medarbejder til at lave mad. Vi følger sundhedsvejledningerne og tager selvfølgelig hensyn til muslimske børn og allergi. Men vi kan ikke servere med eller uden tomater og alternative sovse, her er det lægevidenskaben, vi forholder os til".

Vel sagt!

Også lægerne er på videnskabens og den rationelle tankes side:
Det gør formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Michael Dupont: "Men hvis det er fordi, forældrene har nogle specielle ønsker til kosten, så synes jeg, de skal holde sig langt væk fra lægen" - "Det er ligesom folk, som kommer og vil have en sygeerklæring, men som ikke er syge. Dem kan vi også godt sige nej til."

Der er dog, trods alt, en grænse for galskaben.

Hvis Hans-Jørgen kun kan tåle økologisk mad belagt med et tyndt lag kridt, udgravet ved jævndøgn fra en vestlig skråning, ja så må far selv smøre madpakken hjemmefra og hvis han så står og beklager sig over at han skal betale for en ordning han ikke får nogen glæde af - ja så må han glæde sig over at være et solidarisk menneske.

Det er jo en meget fin ting.
Måske fineste hvis solidariteten udøves frivillig, men det er sikker bare mig.

Det er studsing og skrårem og motorsav reklameblade

Alt var bedre i gamle dage.

Alt, alt, alt.

Simpelhen det hele!

Selv fattigdommen var bedre, for den lærte ungdomme disciplin og at stå op om morgen og ned på fabrikken for at spørge om der var noget at rive i for en rask ung mand som ikke var bange for at tage fat og selv havde madpakke med.

Og det var ligemeget hvad man skulle lave, bare det var noget rigtigt arbejde, og det var ligemeget hvad man fik for det, for det var en ærlig mands løn for ærligt arbejde.

Og man var nøjsom var man - et "Ude og hjemme" kunne holde flere uger, Holbæk amts venstreblad var en for stor luksus, så man kunne klare sig med "By og land" og andre forløbere for gratisaviser, blot uden det "høje" niveau man er blevet forvendt med nu til dags.

Aldrig krævede man noget, man holdt ryggen rank, bed tænderne sammen, håret tilbage, pikken stiv.

"I solen foran en købmandsbutik med ophørsudsalg
Hylderne bugner med guldkorn i udvalg
F.eks. den om gamle dage
Og hvor respekten kommer fra
Det var dengang en hver fik lov at lære at dyrke haver
Så måtte man lære en hel del om livet
Og luge forsigtigt og ikke træde ned
Og aflede stære fra een jordbærbed osv."

Ikke som unge mennesker i dag, med deres internet, zapperkultur, Facebook, og hvad har vi.

Men det er da til alt held værst for dem selv, siger hjerneforskeren Gary Small, omtalt i Urban - "Vi er ved at miste evnen til at koncentrere os. I stedet bliver vi mestre i at jonglere med en endeløs række af opdateringer på Facebook og søgninger på Google."

Det er simpelhen evolutionen som spiller ind her siger Small (eventuelle tilhængere af ID kan roligt stoppe med at læse her) - "Det, vi ser i øjeblikket, er, at teknologien påvirker evolutionen".

Uha, sikke noget.

Her gik man og troede at nemmere adgang til information og kommunikation var et gode. At det var til glæde og gavn at transvestitter i Hobro kunne komme i kontakt med ligesindende, at lægen i Ukraine komme læse nogle videnskabelige artikler, at handel med vare og tjenesteydelser bliv gjort nemmere.

Men der har man godt nok gjort regning uden vært har man.

Fordi vi bliver overfladisk, gør vi og ukoncentreret.

"Nu la'r man mest indkørslerne asfaltere
Der er ikke meget fodbold på plænerne mere
DEt er studsing og skrårem og motorsav reklameblade"

Desværre gives der ikke i artiklen nogen anvisning på hvad vi så skal gøre - må det være tilladt at foreslå at folkebibliotekerne indkøber noget mere lødig litteratur?

Vi er mennesker for fanden, vi kan måske lide at gå fra det ene til det andet, skimme den ene tekst, vurderer et billede, sige hej til en bekendt, kikke lidt ud i luften.
Måske nogle at de gamle beskæftigelser som f.eks. at læse simpelhen ret tit var lidt kedeligt, men vi gjorde det fordi der ikke var andet at lave.
Folk vil jo gerne læse 550 sider om Potter, Da Vinci osv.
De vælger bare det kedelige fra.
Man kan heller ikke spise folk af med 3 timers forskudt transmission fra DM i Trebande-carambole mere, som den eneste sportestilbud. (Søren Søgaard ved bordet)
Det vælges fra.

Det er vel ikke umoralsk opførelse?

Der er så meget tale om nypuritanisme. Spørgsmålet er om ikke den slags i virkeligheden er den nye puritanisme.
Internettet har givet rigtig mange mennesker mulighed for at udtrykke sig, de har giver folk som i "de gode gamle" dage ville side dag ud og dag ind på invalidepension i en etværelses i Brønshøj, og stirre på ekstrabladet, mens de røg hjemmerullet cigaretter mulighed for et socialt liv, som måske mest foregår virtuelt, men som dog giver dem glæde i livet.

Men det er forkert - vi skal have næsen ned i Klaus Rifbjergs samlet værker, vi skal høre P1, se Ty-spil af Leif Panduro før det er rigtigt.

Man tør jo næsten ikke skrive Lykkeberg og den kulturelle overklasse af frygt for at Rifbjerg kommer efter ens syndige hoved (men han er sikkert ikke på nettet), men det er klart at der i journastens hoved befinder sig en model for den rigtige livsform som fuldstændigt uden nogen form for reflektion væltes ned i teksten og ud til den sagesløse læser.

Hold op med det om jeg må bede!

ps. man kan evt. læse mere om bogen og forskningen på Gary Smalls egen side. Som jeg læser det er hans forskning heller ikke særligt nuanceret repræsenteret i Urbans artikel ("He says all that time staying connected has strengthened some brain pathways - at the expense of others."), hvad der til vis grad bestyrker min opfattelse.

Lyrik ved Gnags