Er De også holdt op med at slå deres kone?

I forlængelse af sagen om Halima havde Politiken i søndagsudgaven (9/11) givet hendes familie mulighed for at give svar på tiltale.
Selve artiklen er ikke online, men på Helen Latifis blog kan man finde et uddrag af artiklen.

Hvis man som jeg har læst hele artiklen, så er der to ting som springer i øjnene:

1. Familien fremstår ikke særligt overbevisende. At f.eks. en 15 årig pige skulle ønske at blive gift med en 15 ældre mand, hun ikke kendte særligt godt - tilmed i et sådan omfang at hun nærmest overtalte sin modvillig familie til ægteskabet, virker ikke særligt sansynligt.
Især ikke når artiklen kan finde tidligere skolekammerater som kan fortælle om hvordan hun græd i skolen.
Det virker i det hele taget noget påtaget, især da den ene af hendes brødre (tidligere straffet) fortæller at hun måske nok kunne have følt sig truet af ham osv.
Hendes nye mand (kollega) skulle efter brorens menning have optrådt provokerende ved at ringe til ham osv.
Typisk dansk socialrådgiver!
"Vi må da kunne snakke om det, Bjarne (Naser - eller hvad han nu hedder), Bjarne".

2. Hvor er det svært at overbevise andre om at man ikke er gang med at planlægge ødelæggelse for andre, når sådan en historie er blevet skudt af.
Nærmest lige meget hvad de sagde kunne de ikke overbevise mig om at de ikke var i gang med noget maskepi.
For er fængslerne ikke fulde af de uskyldige?
Sagde den far som dræbte sin datter i Slagelse ikke præcis det samme?
Osv, osv?

Det er noget vanskeligt noget, fordi vi kan jo ikke tilrettelægge samfundet efter mine eller andres fornemmelser for at sådan må verden hænge sammen, og igen føler jeg at min pointe om at sådanne konflikter nok er på grænsen for hvad vi som civiliseret samfund kan løse, bliver påvist.

Jeg fik til mit sidste indlæg om sagen en kommentar fra en kvinde i en ligende situation, blot var hendes konflikt kørt endnu længere ud, med talrige flytninger, nyt navn osv.
Jeg har ikke svaret, hvad der jo er utroligt uhøflig af mig. Det beklager jeg.

Men din beretning har ligget mig på sinde og jeg er ked af den situation du er kommet i. Sympati kan man ikke leve af, desværre og for at være helt ærlig har jeg meget svært ved at komme på noget som helst form for hjælp eller råd jeg kan tilbyde dig.
Det er naturligvis ikke i orden at du bliver terroriseret af din eksmand, ej heller at offentlige myndigheder opgiver din adresse.

Dit forslag om at kvinder simpelhen totalt kan skifte identitet er sikker nok den eneste brugbare løsning og mig bekendt er vi stadig et rigsfællesskab, så muligheden for at flytte rigtig langt udenfor voldlige ægtemænds rækkvide, er til stede.
Ellers må noget nordisk samarbejde vel være en mulighed.

Man står jo desværre magtesløs overfor mennesker som er fast besluttet på at ville ødelægge ens tilværelse, hvis man selv er et civiliseret menneske som ikke vil forfalde til malabariske løsninger.