Tuesday, September 2, 2008

Vilde med Margrethe

Vilde med måden, vilde med stemningen, udseendet, tøjet, stilen, vilde med alt.

Politikken? - ikke så meget

De radikales Margrethe V. har udsendt sit ugebrev, hvad der måske ikke har skabt vilde overskrifter i dagspressen, men hvis indhold dog er blevet bemærket på Radikale.NET.

Kommentarene tyder på en overvæltende begejstring for lederen, hvis ikke det lige var for den politik hun havde tænkt sig at føre.
Der skal reformer til på arbejdsmarkedet, skal der.

Flere penge i kortere tid er partiets nyeste udspil -
"Et nyt dagpengesystem
Radikale Venstre foreslår, at der indføres et nyt og enkelt dagpengesystem. I det nye system skal det være obligatorisk at forsikre sig mod ledighed. Radikale Venstre mener at alle solidarisk skal bidrage til finansieringen af udgifterne til ledighed.
...
Forsikrede ledige kan få mulighed for en højere dagpengedækning i de tre første ledighedsmåneder. I den periode kan den ledige koncentrere sig om at komme i job uden at bekymre sig om sin privatøkonomi. I dag er der et loft på ca. 15.200 over dagpengesatsen, som dog højest kan udgøre 90% af den hidtidige lønindkomst. En forhøjelse af ydelsen til fx 90% af 30.000, vil betyde at dagpengesatsen i den første periode kan blive helt op til 27.000 kr. Altså en markant forhøjelse.

Efter tre måneder falder ydelsen med jævne mellemrum, så den ledige hele tiden får nye incitamenter til at komme i arbejde.

Hvis det mod forventning ikke lykkedes den ledige at komme i arbejde efter 2½ år på dagpenge, overgår den ledige til kontanthjælpssystemet. For gifte kontanthjælpsmodtagere vil satsen svare til satsen for en enlig ikke-forsørger – uafhængigt af ægtefællens indtægt. Dvs. at de er garanteret en indkomst på lidt mere end 9.000 kr. om måneden. "

God klassiske radikal politik, lidt mere gulerod, noget mere pisk (det hedder incitamenter) og så en ny skat, "Obligatorisk at forsikre sig mod ledighed"
Man kender jo forvejen systemet med obligatorisk forsikringer hvis man har bil eller andet motorkøretøj, så det er jo ikke et ukendt nummer indenfor statsadministrationen.

Det ligger også på fineste vis i forlængelse af regeringens tvungne opsparing, for det er jo også for svært for almindelige mennesker selv at administrere deres indkomst.

Naturligvis har de radikale også nogle argumenter for deres forslag. Sådan er det nemlig hos de radikale.
"I dag har lidt mere end 20.000 personer modtaget dagpenge mellem 2½ og 4 år. Radikale Venstres forslag vil betyde at mindst 10.000 af dem komme i arbejde, det vurderer Velfærdskommissionen og Det Økonomiske Råd i forbindelse med deres forslag om en kortere dagpenegperiode.

Samtidig dokumenterer Velfærdskommissionen at kun meget få af dem vil miste dagpengeretten når dagpengeperioden afkortes til 2½ år. Udsigten til at overgå til kontanthjælp påvirker nemlig den lediges jobsøgning positivt, ligesom A-kasser og jobcentre gør en ekstraordinær indsats for de, der risikerer at miste dagpengeretten. "

Det skal sikkert nok være rigtigt. Det passer i hver fald med mine egne erfaringer, hvor meget de så tæller for.
Altså et godt klassisk vidensbaseret forslag fra det radikale venstre, men måske de skulle bruge lidt mere tid til at forklare deres medlemmer det, for det er lige som om ikke alle der skriver på Radikale.net har fanget pointen.

Det kniber i hver fald for Mai-Britt Schultz , Formand for Svendborg - Langeland kredsen og Svendborg lokalforening, Næstformand i Storkreds Fyn som spørger

"Undre mig blot over, at nedsættelse af dagpenge perioden skulle få folk i arbejde? Siden hvornår er stress over den truende kontanthjælp blevet en positiv ting?"

Også Carsten Hallqvist Jensen har problemer med den tilgang til dagpengesystemet:

"At svinge pisken over ledige ved at stille dem i udsigt at de mister deres dagpenge, skaffer ikke flere arbejdspladser. Det skaber kun mere frygt og mismod for de ledige i kampen for at finde et job"

Tja, måske man skulle prøve at få fat i en kopi af partiets politik på området, da det kunne forklare hvorfor det forholder sig på den måde.

Man må da næsten håbe for de stakkels radikale at det ikke lykkes at få regeringen med i et forlig. At regeringen ikke har "samarbejdsviljen, indrømmelserne og ansvarligheden" til at indgå en aftale.
Mon ikke at de på den led ikke bliver skuffet?

2 comments:

Henrik Hansen said...

Ja. ja da. Nu er man sjælden medlem af et parti fordi man 100 5 enig med et parti.

Har Larsen nogen eksempler på at denne "vidensbaseret medicin" har virket. Faldt arbejdsløsheden ( eller mere præcist andelen af folk på overførselindkomster) f.eks da man ændre dækningsperiode fra 7 til 4 år og afskaffet at jobs med løntilskud kunne medvirke til fastholde dagpengeretten ?.

Der en klar tendens til at man diskustere denne problemsilling udfra en betragtning om, at vi vil have en evig højkonjektur.

Mester Hargi said...

Det er da helt korrekt at man ikke nødvendigvis skal være enig med alt, for at være medlem af et parti.

Men de radikale nævner jo selv i deres oplæg angående dagpenge en kilde "Radikale Venstres forslag vil betyde at mindst 10.000 af dem komme i arbejde, det vurderer Velfærdskommissionen og Det Økonomiske Råd i forbindelse med deres forslag om en kortere dagpenegperiode. "

Så kan man spørge om det er vidensbaseret, det er da i hver fald baseret på anbefalinger af eksperter.

Og de radikale var selv med til nedbringe dagpengeperioden, sidst de var i regering (er der nogle der kan huske det?), så de har faktisk prøvet den medicin de anbefaler.

Så de må jo være af den overbevisning at det virkede dengang, og det vil virke nu.