Som så meget andet kan det ikke forklares. Min tilknytning til egnen er af nyere dato, og jeg befinder mig (uden at prale) uddannelsesmæssigt og socialt i det lag som fint kunne holde med FCK eller i det mindste Brøndby.
Det gør jeg så ikke, og da jeg alligevel var i området faldt jeg søndag ind på det altid solbeskinnet stadion (en velkendt kliché på egnen, som denne gang viste sig at være korrekt) på Vordingborgvej for at følge lokalopgøret mod Køge.
Herfølge boldklub og Køges ditto bevæger sig om hinanden som to poler som deles frastøder og dels tiltrækker hinanden. Utallige gange har den lokale presse skrevet på forsiden at nu kom sammenlægningen, blot for, et par dage senere at måtte meddele at nu kom den fusion så ikke pga. træskhed hos den ene eller den anden bestyrelse/træner/fanklub/aktionær/bagstræberisk røvhuler og bønderøve.
Der er altså en del historie mellem de to klubber, sådan bestående af klassiske modsætningsforhold som: fin/folkelig, gammel/opkomling, osv osv - som man kender den slags.
For tiden har Herfølge boldklub the upper hand, da Køge vel nærmest er gået i betalingsstansning og kun må stille med amatørspillere. Herfølge boldklub stiller med halvprofessionelle og et anderledes robust økonomisk bagland (som så bla. består i Roskilde bank, som vi vist alle ved ikke går lige så godt for tiden).
Lad det være sagt med samme at det frydefulde skete - Køge blev sendt hjem med en ordenlig een på singadusen og alt var såre godt.
Solen skinnede, og her var vi - det store danske fællesskab, unge, gamle, børn, slanke, fede, pæne og grimme.
Og ude på banen var vores hold, mænd fra Kenya, Brasilien, Sverige, nede fra Brugsen osv. - træneren er litauisk. Alt var såre godt, pølsen var branket på den rigtige måde.
Spørgsmålet trængte sig på.
Er dette folkeligt, er dette Søren Kraups drømmeland thi her var danskeren i "en historisk skabt sammenhæng, beboet af et folk", her var folket på sit land, eller er det SFs folkelighed, thi her var de store og de små, de brune (dog ikke overstigende 30%) og de hvide i fredelig samhvem?
Eller var det liberalistens drømmeland, en privat virksomhed mod en anden privat virksomhed, frie aktøre fra alverdens lande, kun bedømt på et kriterum - deres faglige kundskaber - underholdning frivilligt valgt til, og ikke kunsigt støttet?
Hvordan skal det opfattet?
Hvilken mening udover den banale sportskamp, kan man danne ud fra dette fænomen?
Det var under alle omstændigheder Emmanuel Ake Richard Muttendango Akes dag (to mål og et oplæg) - han var jo tidligere kendt under navnet Ali Akida hvor han havde snydt sig til Danmark på nogle falske papir. Så skulle man ellers tro at det bare var farvel igen, men han blev skam tilgivet og tjener stadig til udkommet på fodbolden.
Så måske mit spørgsmål blev besvaret lige her - det var liberalisterens drømmeland jeg var kommet til.
Det er nogle beskedne lokaliteter det holder til i på Vordingborgvej 124, men store drømme kan også drømmes på ydmyge steder.
No comments:
Post a Comment