Hvorfor?

En tribute til min mormor!

Min nu afdøde mormor havde mange meninger. Faktisk så mange at det var svært for os andre at have nogle.

Hun var nemlig ikke nærig med at forklare hendes omgangskreds hendes syn på verdens tilstand. Den var, som det måske kan gættes, ikke udpræget positiv.

Der var generelt for mange fremmedarbejdere (hun brugte nogle andre ord som eventuelle læsere sikkert selv kan gætte), for meget EU, for meget kontrol, for meget negermusik i radioen, for lidt folkepension og alt, alt for lidt Preben Møller Hansen.

Hun var en af Fælles kurs meget trofaste støtter og man kunne være sikker på at hun stod klar når valgstedet åbnede (mit forsamlingshus) for at være en af de første til at kaste sin stemme på Preben, som for hende var den eneste kandidat det parti stillede op. Måske også en korrekt analyse, alt andet lige.

Før Preben var hendes politiske ledestjerne, ja, Stauning, men ellers naturligvis Mogens Glistrup, der i den grad havde fat i den lange ende angående Muhammedanere, skattetryk, EF og bare i det hele taget.
Hun var for også en varm tilhænger af Trivselspartiet, som desværre ikke holdt så længe. Hun døde desværre før at DF rigtig fik den afgørende plads i dansk politik. Det ville hun ellers have elsket.

Hendes ynglingslekture var ekstrabladet (og i særlig grad læserbrevene, som i den tid var indtalt på bånd - man ville faktisk gerne have hørt de breve som ikke blev optaget), Notat og Hjemmet.

Hun levede af surbrød med kommen, smør og kaffe fra Madam blå.

Af luksus tillod hun sig at ryge en hulens masse hjemmerullede cigaretter, samt spisningen af slik fra den anden store beskæftigelse hun havde; spritture til Tyskland.

I min barndom var det en yndet beskæftigelse for pensionister (alders- og før), bistandsmodtagere, arbejdsløse oa. at stå op kl. usandsynligt tidligt om morgen for at sætte sig i en bus, betale en tier og blive transporteret langsomt gennem landet for til sidst at nå til Gedser eller noget andet i den stil, og der nå rejsens clue, færgen - og muligheden for at indkøbe finskåret tobak, madeira, tyrkisk peber, pæresnaps og at indtage to ostemader på dækket.

Dernæst til Tyskland (uden at gå i land) færgen vender om, tilbage i bussen, vise pas ved grænsen (det var de tider), et nervepirrende øjeblik mens det bliver besluttet om der skal kontrolleres for kontrabande og en endeløs tur den modsatte vej, i let løftet stemningsleje pga. indtagelse af et par dåseøl.

Min far hentede altid hende ved bussen når telefonen ringede med den lakoniske besked "ingen toldere - kun os farisærer".

Endnu engang var systemet snydt, endnu engang var man gået igennem, endnu engang havde man fået sit rimelige krav på billig tobak opfyldt.

Jeg ved slet ikke om det er muligt at tage på sådanne ture mere, eller om det kan betale sig?

En anden livsnødvendighed var protesten, retten til at ytre sig (der er ikke nogen tvivl om hvor min mormor ville have stået i Muhammad-tegningskrisen - og det var ikke ved siden af Rune E. Larsen!), som hos min mormor gav sig udslag i læserbreve til EF-modstanderbladet Notat.

Disse læserbreve, trykt i den avisligende format Notat havde på det tidspunkt, bar altid foroven sentensen (Forkortet af red.), og dette er naturligvis titlen på den blog, der som alle andre blogs (ingen nævnte, ingen glemt) vil bestå af et langt læserbrev i et utroligt perifært tidsskrift, uden at nogen redaktion nådigt har forkortet det, skåret det ned til sin rette størrelse.
Velkommen!