Dagens foto

København,regn, vand, blå himmel

Det er en syg høne, der har lagt det æg

Jeg kan ikke helt sige mig fri for en vis fascination af venstrefløjen.
Ikke som sådan den pragmatiske udgave som Socialdemokratiet repræsenterer.
Der er ikke noget galt med den samfundsbygger teknokratisk model for velfærdsstaten de i de sidste 20 har repræsenteret, men de må jo nok indrømme at det ikke rigtig er noget som sælger så mange billeter eller at Venstre med kammerarter måske nok er bedre til at varetage eller i hver fald sælge det projekt.
Det er hip som hap - danske politik - det som betyder noget, er konsensus demokrati hvor det altid - med fem års forsinkelse - vedtages de reformer som de økonomiske vismænd har foreslået.
Nok om det.
Elementer af venstrefløjen er, som det vil være de fleste bekendt, ikke så tilfreds med den politik som den nuværende regering fører, og resten er rigtig gal og skuffet over den.
Flest af de sidste havde sat hinanden stævne på Rådhuspladsen i anledning af folketingets åbning for ligesom at gøre opmærksom på deres skuffelse og for at fremvise venstrefløjens ikonografi på fineste vis.
 Dennis Kristensen, formanden for FOA var der naturligvis også, og fremsatte på morsom vis citatet fra Blinkende lygter: "Det er en syg høne, der har lagt det æg" om regeringens politik på dagpengeområdet.
Det var sådan set meget sjovt og det er man måske ikke altid vant til fra den kant.



DKP¨s våde drøm om en 1. maj i danmark gået i opfyldelse i fiktionens form.

Teknisk (hvis det har interesse for nogle) taget med et spejlrefleks påsat et gammel manuelt objektiv - RMC Tokina, 28mm F 2.8 som tager fine gode skarpe billeder med naturalistiske farver, og de billeder er så blevet molestreret i et billedebehandlingsprogram.

Stil med stil på

Internettet er fuld af skønne, skønne ting. Teknologi er vidunderlige, fremtiden er bedre end fortiden, alt i dag er bedre end det var i går.
Og så og dog - de kriminelle så en del mere stilfulde ud end vores triste samling af tatoveret, steroidpumpet typer. Det må stå klart efter et besøg i The Historic Houses Trust fra Sydney og deres samling af ældre forbryder fotos.
Ah Low, 1928 - det er ikke oplyst hvilken forbrydelse han er anklaget for.

Albert Stewart Warnkin and Adolf Gustave Beutle, 1920
Wilful and obscene exposure

De Gracy and Edward Dalton, 1920
Magsmen (street swindler)- ikke to herre man har lyst til at møde i en mørk gyde.

Velfærd for myrer

Et af de store spørgsmål og stridspunkter i dansk politik er som bekendt hvem, der kan vise den største omsorg for de rigtige små i samfundet, Liberal alliance forsøger jo tage føretrøjen ved deres kamp for den gule negl segmentet og Tyra-pigens plejehjem med frit indtag af brun sovs og caminante, skyllet ned med snaps og bjørnebryg.
Men den slags får ikke en gammel værdikriger som Enhedslistens Per Clausen til at ryste på hånden. Næ, er der nogle som er svage i den hårde kapitalistiske neoliberale verden så er det dyrene - især de små dyr. F.eks. Marsvin. Altså de søde fyre med hår.
Hans omsorg kommer til udtryk i to spørgsmål til Fødevareministeren:
§ 20-spørgsmål S 3766 Om regler og krav for hold af flokdyr (f.eks. marsvin)
§ 20-spørgsmål S 3767 Om regler og krav for hold af flokdyr (f.eks. marsvin)
Og hvad kan dog være for nogle forhold der ikke er i orden med hensyn til hold af marsvin, der vel ret beset ikke er meget andet en flerfarvet rotte?
”Vil ministeren tage initiativ til at indføre regler, som gør det forbudt at have flokdyr (f.eks. marsvin) gående alene, som det f.eks. er i Sverige, Østrig og Schweiz?”
Ja, der mangler regler - der er ikke nok regler i verden.
Vi skal nok have nogle regler for hvordan vi skal holde kæledyr.
F.eks. om hvor mange marsvin der skal gå sammen for at det ikke skal være en pinsel for dyret.
Dansk marsvin klub anbefaler at man har to marsvin gående sammen, men er det nu nok?
Det er jo ret beset ikke en flok, men bare et par. Det ser man jo frem til at Enhedslistensen magtfulde hovedbestyrelse får en ordning på.
Personligt vil jeg holde på at man skal have mindst seks marsvin sammen for at der kan være tale om en flok. Der må så laves overgangsbestemmelser og tidsbegrænset dispensationer i tilfælde af dødsfald i flokken. Tilsynet kan passende overtages af en nyoprettet myndighed "Departementet for kontrol af flokstørrelse" med ret til at forlange visning af legitimationspapir af kunderne i landets dyrehandler.

Og så skulle man jo så tro at den ged var både barberet, stegt og indtaget - Enhedslisten bekymre sig allermest for de allermest små og svage i det danske samfund.

Men nej!
Ind på scenen springer en ung kompertant, en young pretender - Dennis Flydtkjær - Dansk folkeparti.
Med et spørgsmål bringer han team blå i front i værdikampen, afgørende i front.
§ 20-spørgsmål S 3926 - Om at der på danske restauranter bliver serveret levende dyr
Uha, tænker man - det minder jo en gevaldigt om Indana Jones og den scene hvor han i Indien får serveret abehjerne, abehjerner som vel og bemærket stadig befinder sig i de endnu levende aber.
Men nej, det er langt mere rafineret.
Det handler naturligvis om at der på restaurant ”Noma” i København er blevet serveret levende myrer og rejer.
Og det viser jo Dennis Flydtkjærs komplette beherskelse af værdikampen.
For hvad skal team rød komme med efter sådan et slam dunk?
Omsorg for bakterier?
Nej, det bliver for fjollet, selv for Enhedslisten.
Eller gør det....

Jeg løber - jeg er et løbende menneske

Copenhagen Athletics Games

Det kniber med at få blodtrykket helt op over den nuværende situation i dansk politik.
Det er jo den nødvendige økonomiske politik med homoægteskab oven i hatten.
Svært at komme op i det røde felt over det og at påpege at regeringen fører den stik modsatte politik af hvad de lovede før valget er vel det stik modsatte af news.
Så kan man da bare glæde sig over andre gode ting i tilværelsen.

F.eks. den herlige kulturoplevelse på Østerbro stadion:
Copenhagen Athletics Games

Faktisk går jeg ikke så meget op i atletik. Jeg syntes det går alt for meget op i rekorder og tider.
Jeg kan godt lide vædeløbet, hvem kommer først ned til den anden ende, men om det foregår hurtigere eller langsommer end en eller anden østtysker fra 1985 er mig noget nær det samme.
Men en enkelt aften i den herlige blanding af den rene amatørisme og hviderussiske, belgiske, tyske, ukrainske, nigerianske atleter, kommet for at vinde de 300 euro der var præmiepengene i de fleste konkurrencer, er nu ikke at foragte.
Især ikke når det foregår på Danmarks smukkeste stadion.
Det giver også en muligheden for at dyrke sin hobby, fotograferingen.
For de teknisk interesseret er alle billeder taget med et efterhånden noget bedaget Canon EOS 40D, et ældgammel 70-210 F4 fra først i 80erne og et (nyt) Tamron 17-50 F 2.8.
Det siger sig selv at det gamle lort giver den bedste kvalitet.


400m hæk - Belgiske Michael Bultheel på vej ned efter sine 300 euro.

400m hæk - danske Sara Slott Petersen syntes også at hun skal have noget ud af det.

100 m mænd - indledende heat - så vidt jeg husker Oluseyi Smith fra Canada der tager førstepladsen. Finalen vindes af Kenroy Anderson fra Jamaica foran Smith i en disciplin hvor de lokale deltagere må siges at være henvist til statisternes rolle.

En rekord var vi nødt til at have og tilmed en verdenrekord! og det af en dansker. Og den slags kan ikke rigtig foregår i de almindelige anderkendte discipliner, så man havde opfundet sin egen. Sportsløbehjul - her var det meget hurtig tid på sprintdistancen, 400m (eller så).
Der var andre fine konkurrencen, b.la. en meget fin kuglestødskonkurrence for herre (og lad mig sige at i kuglestød er udtrykket herre meget velvalgt) som jeg ikke fik nogle ordenlige billeder af.
Det blev til en række stemningsbilleder fra stadion.

Noget af det som virkelig giver stemningen på stadion er de mange bronze statuer.

Filigran

Hvis man er løbet tør for fisk at pakke ind

Ide taget fra Newspaper Blackout